Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fotosyntese og Jordens historie

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fotosyntese og Jordens historie

Fotosyntese vs. Jordens historie

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs. Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Ligheder mellem Fotosyntese og Jordens historie

Fotosyntese og Jordens historie har 33 ting til fælles (i Unionpedia): Alger, Arkæer, Autotrof, Brint, Cyanobakterier, Dyr, Eukaryoter, Evolution (biologi), Fossil, Geotermi, Grønalger, Grønkorn, Heterotrof, Iltkatastrofen, Jern, Jorden, Katalysator (kemi), Kuldioxid, Kulhydrat, Mesozoikum, Mitokondrie, Organel, Organisk kemi, Ozon, Planet, Planter, Prokaryoter, Proterozoikum, Ribosom, Solen, ..., Stofskifte, Symbiose, Ultraviolet lys. Expand indeks (3 mere) »

Alger

Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder. Her ses hus fra Læsø med tag af tang udstillet på Frilandsmuseet i Brede. Alger kan på baggrund af deres størrelse inddeles i to overordnede grupper.

Alger og Fotosyntese · Alger og Jordens historie · Se mere »

Arkæer

Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.

Arkæer og Fotosyntese · Arkæer og Jordens historie · Se mere »

Autotrof

En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.

Autotrof og Fotosyntese · Autotrof og Jordens historie · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Fotosyntese · Brint og Jordens historie · Se mere »

Cyanobakterier

Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.

Cyanobakterier og Fotosyntese · Cyanobakterier og Jordens historie · Se mere »

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Dyr og Fotosyntese · Dyr og Jordens historie · Se mere »

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.

Eukaryoter og Fotosyntese · Eukaryoter og Jordens historie · Se mere »

Evolution (biologi)

En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.

Evolution (biologi) og Fotosyntese · Evolution (biologi) og Jordens historie · Se mere »

Fossil

Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''. Et insekt fanget i en 1 cm lang klump rav. Et fossil (af latin fossilis (.

Fossil og Fotosyntese · Fossil og Jordens historie · Se mere »

Geotermi

Temperaturen i Jordens indre, estimeret. Geotermi er viden om vand og varme i jordens indre.

Fotosyntese og Geotermi · Geotermi og Jordens historie · Se mere »

Grønalger

Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.

Fotosyntese og Grønalger · Grønalger og Jordens historie · Se mere »

Grønkorn

Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Fotosyntese og Grønkorn · Grønkorn og Jordens historie · Se mere »

Heterotrof

Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.

Fotosyntese og Heterotrof · Heterotrof og Jordens historie · Se mere »

Iltkatastrofen

Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.

Fotosyntese og Iltkatastrofen · Iltkatastrofen og Jordens historie · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Fotosyntese og Jern · Jern og Jordens historie · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Fotosyntese og Jorden · Jorden og Jordens historie · Se mere »

Katalysator (kemi)

Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.

Fotosyntese og Katalysator (kemi) · Jordens historie og Katalysator (kemi) · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Fotosyntese og Kuldioxid · Jordens historie og Kuldioxid · Se mere »

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Fotosyntese og Kulhydrat · Jordens historie og Kulhydrat · Se mere »

Mesozoikum

Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Fotosyntese og Mesozoikum · Jordens historie og Mesozoikum · Se mere »

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. '''Mitokondrier''' 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler.

Fotosyntese og Mitokondrie · Jordens historie og Mitokondrie · Se mere »

Organel

Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.

Fotosyntese og Organel · Jordens historie og Organel · Se mere »

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Fotosyntese og Organisk kemi · Jordens historie og Organisk kemi · Se mere »

Ozon

Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.

Fotosyntese og Ozon · Jordens historie og Ozon · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Fotosyntese og Planet · Jordens historie og Planet · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Fotosyntese og Planter · Jordens historie og Planter · Se mere »

Prokaryoter

En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.

Fotosyntese og Prokaryoter · Jordens historie og Prokaryoter · Se mere »

Proterozoikum

Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Fotosyntese og Proterozoikum · Jordens historie og Proterozoikum · Se mere »

Ribosom

Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).

Fotosyntese og Ribosom · Jordens historie og Ribosom · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Fotosyntese og Solen · Jordens historie og Solen · Se mere »

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Fotosyntese og Stofskifte · Jordens historie og Stofskifte · Se mere »

Symbiose

Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.

Fotosyntese og Symbiose · Jordens historie og Symbiose · Se mere »

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Fotosyntese og Ultraviolet lys · Jordens historie og Ultraviolet lys · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Fotosyntese og Jordens historie

Fotosyntese har 197 relationer, mens Jordens historie har 289. Da de har til fælles 33, den Jaccard indekset er 6.79% = 33 / (197 + 289).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Fotosyntese og Jordens historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: