Ligheder mellem Frankere og Middelalderen
Frankere og Middelalderen har 42 ting til fælles (i Unionpedia): Alemannere, Aquitaine, Austrasien, Bayern, Biskop, Burgundere, Det tysk-romerske Rige, England, Flandern, Folkevandringstiden, Franken, Frankrig, Gallien, Germanske folkeslag, Hugo Capet, Hunnere, Huset Capet, Karl den Store, Karolingerne, Karolingisk renæssance, Köln, Kristendom, Langobarder, Langsværd, Latin, Liudolfingerne, Major domus, Merovinger, Middelhavet, Neustrien, ..., Ravenna, Rhinen, Rom, Romerriget, Romerskkatolske kirke, Saksere, Sidonius Apollinaris, Spanien, Traktaten i Verdun, Tyskland, Vikinger, Visigoter. Expand indeks (12 mere) »
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alemannere og Frankere · Alemannere og Middelalderen ·
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Aquitaine og Frankere · Aquitaine og Middelalderen ·
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Austrasien og Frankere · Austrasien og Middelalderen ·
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Bayern og Frankere · Bayern og Middelalderen ·
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Biskop og Frankere · Biskop og Middelalderen ·
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Burgundere og Frankere · Burgundere og Middelalderen ·
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Det tysk-romerske Rige og Frankere · Det tysk-romerske Rige og Middelalderen ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
England og Frankere · England og Middelalderen ·
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Flandern og Frankere · Flandern og Middelalderen ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Folkevandringstiden og Frankere · Folkevandringstiden og Middelalderen ·
Franken
Byer i Franken Frankens våben Franken var et af de store stammehertugdømmer som Tyskland var opdelt i. I Østfranken var der fem: Franken, Sachsen, Bayern, Schwaben og Lothringen.
Franken og Frankere · Franken og Middelalderen ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankere og Frankrig · Frankrig og Middelalderen ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Frankere og Gallien · Gallien og Middelalderen ·
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Frankere og Germanske folkeslag · Germanske folkeslag og Middelalderen ·
Hugo Capet
Hugo Capet (Hugues Capet) (940 eller 941–24. oktober 996) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 987 til 996.
Frankere og Hugo Capet · Hugo Capet og Middelalderen ·
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Frankere og Hunnere · Hunnere og Middelalderen ·
Huset Capet
Huset Capets våben Huset Capet, Det Capetinske Dynasti eller Capetingerne er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Frankerriget.
Frankere og Huset Capet · Huset Capet og Middelalderen ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Frankere og Karl den Store · Karl den Store og Middelalderen ·
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Frankere og Karolingerne · Karolingerne og Middelalderen ·
Karolingisk renæssance
Alcuin (i midten) var en af den karolingiske renæssances mest betydningsfulde personligheder. Til venste står Raban Maur, til højre sidder Otgar af Mainz. Den Karolingiske renæssance betegner den strømning af intellektuel og kulturel genfødsel af romersk kultur, der fandt sted i Vesteuropa i slutningen af 8. århundrede og begyndelsen af 9. århundrede.
Frankere og Karolingisk renæssance · Karolingisk renæssance og Middelalderen ·
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
Frankere og Köln · Köln og Middelalderen ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Frankere og Kristendom · Kristendom og Middelalderen ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Frankere og Langobarder · Langobarder og Middelalderen ·
Langsværd
militærmuseet i Morges. Et langsværd er en type europæisk sværd, der er karakteriseret ved at have en håndtag med parerstang i korsform med et greb beregnet til to hænder (normalt 16-28 cm langt) og en lige dobbeltægget klinge på 85-110 cm, og envægt på omkring 1-1,5 kg.
Frankere og Langsværd · Langsværd og Middelalderen ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Frankere og Latin · Latin og Middelalderen ·
Liudolfingerne
Chronica sancti Pantaleonis. Grundlæggeren af dynastiet Liudolf, hertug af Sachsen er i øverste centrum Liudolfingerne også kaldet det Ottonske dynasti var et saksisk dynasti af tyske monarker, der regerede fra 919 til 1024.
Frankere og Liudolfingerne · Liudolfingerne og Middelalderen ·
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Frankere og Major domus · Major domus og Middelalderen ·
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Frankere og Merovinger · Merovinger og Middelalderen ·
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Frankere og Middelhavet · Middelalderen og Middelhavet ·
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Frankere og Neustrien · Middelalderen og Neustrien ·
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Frankere og Ravenna · Middelalderen og Ravenna ·
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Frankere og Rhinen · Middelalderen og Rhinen ·
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Frankere og Rom · Middelalderen og Rom ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Frankere og Romerriget · Middelalderen og Romerriget ·
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Frankere og Romerskkatolske kirke · Middelalderen og Romerskkatolske kirke ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Frankere og Saksere · Middelalderen og Saksere ·
Sidonius Apollinaris
Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).
Frankere og Sidonius Apollinaris · Middelalderen og Sidonius Apollinaris ·
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Frankere og Spanien · Middelalderen og Spanien ·
Traktaten i Verdun
Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.
Frankere og Traktaten i Verdun · Middelalderen og Traktaten i Verdun ·
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Frankere og Tyskland · Middelalderen og Tyskland ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Frankere og Vikinger · Middelalderen og Vikinger ·
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frankere og Middelalderen
- Hvad de har til fælles Frankere og Middelalderen
- Ligheder mellem Frankere og Middelalderen
Sammenligning mellem Frankere og Middelalderen
Frankere har 138 relationer, mens Middelalderen har 584. Da de har til fælles 42, den Jaccard indekset er 5.82% = 42 / (138 + 584).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frankere og Middelalderen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: