Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Frankerriget og Liudolfingerne

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Frankerriget og Liudolfingerne

Frankerriget vs. Liudolfingerne

Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder. Chronica sancti Pantaleonis. Grundlæggeren af dynastiet Liudolf, hertug af Sachsen er i øverste centrum Liudolfingerne også kaldet det Ottonske dynasti var et saksisk dynasti af tyske monarker, der regerede fra 919 til 1024.

Ligheder mellem Frankerriget og Liudolfingerne

Frankerriget og Liudolfingerne har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Arnulf af Kärnten, Østfranken, Burgund, Det tysk-romerske Rige, Karl den Store, Karolingerne, Lorraine, Ludvig den Tyske, Pipin den Lille, Saksere.

Arnulf af Kärnten

Arnulf af Kärnten (født ca. 850, død 8. december 899) var markgreve af Kärnten (876-899) og hertug af Bayern (887-899).

Arnulf af Kärnten og Frankerriget · Arnulf af Kärnten og Liudolfingerne · Se mere »

Østfranken

Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.

Østfranken og Frankerriget · Østfranken og Liudolfingerne · Se mere »

Burgund

Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.

Burgund og Frankerriget · Burgund og Liudolfingerne · Se mere »

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Det tysk-romerske Rige og Frankerriget · Det tysk-romerske Rige og Liudolfingerne · Se mere »

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.

Frankerriget og Karl den Store · Karl den Store og Liudolfingerne · Se mere »

Karolingerne

Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.

Frankerriget og Karolingerne · Karolingerne og Liudolfingerne · Se mere »

Lorraine

Lorraine (fransk) eller Lothringen (tysk) er et område, som i dag ligger i det nordøstlige Frankrig.

Frankerriget og Lorraine · Liudolfingerne og Lorraine · Se mere »

Ludvig den Tyske

Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.

Frankerriget og Ludvig den Tyske · Liudolfingerne og Ludvig den Tyske · Se mere »

Pipin den Lille

Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.

Frankerriget og Pipin den Lille · Liudolfingerne og Pipin den Lille · Se mere »

Saksere

Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.

Frankerriget og Saksere · Liudolfingerne og Saksere · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Frankerriget og Liudolfingerne

Frankerriget har 198 relationer, mens Liudolfingerne har 69. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 3.75% = 10 / (198 + 69).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Frankerriget og Liudolfingerne. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: