Ligheder mellem Frankiske konger og Karolingerne
Frankiske konger og Karolingerne har 20 ting til fælles (i Unionpedia): Østfranken, Frankere, Frankerriget, Frankrig, Frankrigs monarker, Karl den Skaldede, Karl den Store, Karl Martell, Karloman 1., Lothar 1. (Tysk-romerske rige), Ludvig 5. af Frankrig, Ludvig Barnet, Ludvig den Fromme, Ludvig den Tyske, Major domus, Merovinger, Pipin af Herstal, Pipin den Lille, Tysk-romersk kejser, Vestfranken.
Østfranken
Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.
Østfranken og Frankiske konger · Østfranken og Karolingerne ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Frankiske konger · Frankere og Karolingerne ·
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankerriget og Frankiske konger · Frankerriget og Karolingerne ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankiske konger og Frankrig · Frankrig og Karolingerne ·
Frankrigs monarker
Frankrigs monarker tæller de monarker, der har været af Kongeriget Frankrig og dets forgængere (og efterfølgende monarkier), som regerede fra oprettelsen af Frankerriget i 486 med flere afbrydelser til Det andet franske kejserriges fald i 1870.
Frankiske konger og Frankrigs monarker · Frankrigs monarker og Karolingerne ·
Karl den Skaldede
Karl den Skaldede Karl 2. (Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877.
Frankiske konger og Karl den Skaldede · Karl den Skaldede og Karolingerne ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Frankiske konger og Karl den Store · Karl den Store og Karolingerne ·
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Frankiske konger og Karl Martell · Karl Martell og Karolingerne ·
Karloman 1.
Karloman 1. er begravet i Klosterkirken Saint-Denis. Karloman (28. juni 751 – 4. december 771) var frankisk konge 768-771.
Frankiske konger og Karloman 1. · Karloman 1. og Karolingerne ·
Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Lothar 1. (Lothar, Lothaire, Lotario) (795–29. september 855) var kejser i det Tysk-romerske rige 817–855 (som sin fars medkejser indtil 840) samt konge af Bayern 815–817, Italien 818–855 og Mellemfranken 840–855.
Frankiske konger og Lothar 1. (Tysk-romerske rige) · Karolingerne og Lothar 1. (Tysk-romerske rige) ·
Ludvig 5. af Frankrig
Gengivelse af Kong Ludvig fra 1300-tallet. Ludvig 5. (Louis V), kaldet Ludvig den Dovne (Louis le Fainéant) (ca. 966/967–21. maj 987) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 986 til 987.
Frankiske konger og Ludvig 5. af Frankrig · Karolingerne og Ludvig 5. af Frankrig ·
Ludvig Barnet
Ludvig Barnet (Ludwig das Kind) (893 i Altötting i Bayern – 911) var konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 899 til 911.
Frankiske konger og Ludvig Barnet · Karolingerne og Ludvig Barnet ·
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Frankiske konger og Ludvig den Fromme · Karolingerne og Ludvig den Fromme ·
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Frankiske konger og Ludvig den Tyske · Karolingerne og Ludvig den Tyske ·
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Frankiske konger og Major domus · Karolingerne og Major domus ·
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Frankiske konger og Merovinger · Karolingerne og Merovinger ·
Pipin af Herstal
Pipin af Herstal (fransk: Pépin) (635 eller 640 - 16. december 714) var en frankisk statsmand, der var barnebarn af Pipin den Ældre via ægteskab med Ansegisel og Begga, datter af den ældre.
Frankiske konger og Pipin af Herstal · Karolingerne og Pipin af Herstal ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Frankiske konger og Pipin den Lille · Karolingerne og Pipin den Lille ·
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Frankiske konger og Tysk-romersk kejser · Karolingerne og Tysk-romersk kejser ·
Vestfranken
Vestfranken var et vesteuropæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 987.
Frankiske konger og Vestfranken · Karolingerne og Vestfranken ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frankiske konger og Karolingerne
- Hvad de har til fælles Frankiske konger og Karolingerne
- Ligheder mellem Frankiske konger og Karolingerne
Sammenligning mellem Frankiske konger og Karolingerne
Frankiske konger har 127 relationer, mens Karolingerne har 51. Da de har til fælles 20, den Jaccard indekset er 11.24% = 20 / (127 + 51).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frankiske konger og Karolingerne. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: