Ligheder mellem Frankrigs historie og Middelalderen
Frankrigs historie og Middelalderen har 53 ting til fælles (i Unionpedia): Adel, Amerika, Aquitaine, Arkæologi, Bretagne, Calais, Den sorte død, Det tysk-romerske Rige, Edvard 3. af England, England, Etiopien, Filip 2. August af Frankrig, Flandern, Folkevandringstiden, Frankere, Frankrig, Gallien, Gejstlighed, Henrik 2. af England, Hertugdømmet Normandiet, Hugo Capet, Hundredårskrigen, Huset Capet, Islam, Italien, Jeanne d'Arc, Karl den Store, Karolingerne, Kongeriget England, Kristendom, ..., Latin, Ludvig den Fromme, Lyon, Merovinger, Middelhavet, Normandiet, Oplysningstiden, Pipin den Lille, Preussen, Reformationen, Rhône, Rom, Romerriget, Seinen, Slaget ved Agincourt, Sverige, Syrien, Traktaten i Verdun, Tyskland, Vasal, Vikinger, Vilhelm Erobreren, 1. verdenskrig. Expand indeks (23 mere) »
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Adel og Frankrigs historie · Adel og Middelalderen ·
Amerika
Verdenskort der viser hele Amerika.Amerika er den samlede landmasse indeholdende Nordamerika (inklusive Mellemamerika) og Sydamerika og dækker 8,3% af jordens totale areal (28.4% af dens landareal) og ca.
Amerika og Frankrigs historie · Amerika og Middelalderen ·
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Aquitaine og Frankrigs historie · Aquitaine og Middelalderen ·
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Arkæologi og Frankrigs historie · Arkæologi og Middelalderen ·
Bretagne
Bretagne er både en fransk region og den bretonske nations hjemland.
Bretagne og Frankrigs historie · Bretagne og Middelalderen ·
Calais
Calais er en havneby i Frankrig.
Calais og Frankrigs historie · Calais og Middelalderen ·
Den sorte død
Folk begraver ofre for den sorte død. "Gilles le Muisits krønike" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Den sorte død var en pandemi af historisk pest i midten af 1300-tallet.
Den sorte død og Frankrigs historie · Den sorte død og Middelalderen ·
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Det tysk-romerske Rige og Frankrigs historie · Det tysk-romerske Rige og Middelalderen ·
Edvard 3. af England
Edvard 3. (Edward III) (13. november 1312 – 21. juni 1377) var konge af England og lord af Irland fra januar 1327 til sin død; han er kendt for militær dygtighed og for at genoprette den kongelige autoritet efter sin faders katastrofale og uortodokse styre.
Edvard 3. af England og Frankrigs historie · Edvard 3. af England og Middelalderen ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
England og Frankrigs historie · England og Middelalderen ·
Etiopien
Kort over Etiopien Etiopien, officielt Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien (የኢትዮጵያ ፌዴራላዊ ዴሞክራሲያዊ ሪፐብሊክ), er et land i Afrika.
Etiopien og Frankrigs historie · Etiopien og Middelalderen ·
Filip 2. August af Frankrig
Filip 2. (21. august 1165 - 14. juli 1223), kendt som Filip Augustus, var konge af Frankrig fra 1180 til 1223.
Filip 2. August af Frankrig og Frankrigs historie · Filip 2. August af Frankrig og Middelalderen ·
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Flandern og Frankrigs historie · Flandern og Middelalderen ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Folkevandringstiden og Frankrigs historie · Folkevandringstiden og Middelalderen ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Frankrigs historie · Frankere og Middelalderen ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankrig og Frankrigs historie · Frankrig og Middelalderen ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Frankrigs historie og Gallien · Gallien og Middelalderen ·
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Frankrigs historie og Gejstlighed · Gejstlighed og Middelalderen ·
Henrik 2. af England
Henrik 2. (5. marts 1133 - 6. juli 1189 Henrik Kortkappe, Henrik FitzEmpress eller Henrik Plantagenet) var konge af England fra 1154 til sin død.
Frankrigs historie og Henrik 2. af England · Henrik 2. af England og Middelalderen ·
Hertugdømmet Normandiet
Kort over Normandiet Rollos grav i katedralen i Rouen, Seine-Maritime Det er ”mændene fra Nord”, som har givet Hertugdømmet Normandiet dets navn og historie.
Frankrigs historie og Hertugdømmet Normandiet · Hertugdømmet Normandiet og Middelalderen ·
Hugo Capet
Hugo Capet (Hugues Capet) (940 eller 941–24. oktober 996) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 987 til 996.
Frankrigs historie og Hugo Capet · Hugo Capet og Middelalderen ·
Hundredårskrigen
Hundredårskrigen var en række konflikter mellem 1337 og 1453 mellem huset Plantagenet, herskere over Kongeriget England og huset Valois, herskere over Kongeriget Frankrig om arveretten til den franske trone.
Frankrigs historie og Hundredårskrigen · Hundredårskrigen og Middelalderen ·
Huset Capet
Huset Capets våben Huset Capet, Det Capetinske Dynasti eller Capetingerne er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Frankerriget.
Frankrigs historie og Huset Capet · Huset Capet og Middelalderen ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Frankrigs historie og Islam · Islam og Middelalderen ·
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Frankrigs historie og Italien · Italien og Middelalderen ·
Jeanne d'Arc
Glasmaleri viser Jeanne d'Arc i La Rochelle Cathedral. Jeanne d'Arc' (også kaldet Jomfruen fra Orléans), født omkring 1412 i Domrémy i Lorraine, død 30. maj 1431 i Rouen, er nationalhelgen for Frankrig.
Frankrigs historie og Jeanne d'Arc · Jeanne d'Arc og Middelalderen ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Frankrigs historie og Karl den Store · Karl den Store og Middelalderen ·
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Frankrigs historie og Karolingerne · Karolingerne og Middelalderen ·
Kongeriget England
Kongeriget England var en suveræn stat i Vesteuropa, der var beliggende på den sydlige del af øen Storbritannien.
Frankrigs historie og Kongeriget England · Kongeriget England og Middelalderen ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Frankrigs historie og Kristendom · Kristendom og Middelalderen ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Frankrigs historie og Latin · Latin og Middelalderen ·
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Frankrigs historie og Ludvig den Fromme · Ludvig den Fromme og Middelalderen ·
Lyon
Lyon er en by i det sydøstlige Frankrig 470 km syd for Paris og 320 km nord for Marseille.
Frankrigs historie og Lyon · Lyon og Middelalderen ·
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Frankrigs historie og Merovinger · Merovinger og Middelalderen ·
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Frankrigs historie og Middelhavet · Middelalderen og Middelhavet ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Frankrigs historie og Normandiet · Middelalderen og Normandiet ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Frankrigs historie og Oplysningstiden · Middelalderen og Oplysningstiden ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Frankrigs historie og Pipin den Lille · Middelalderen og Pipin den Lille ·
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Frankrigs historie og Preussen · Middelalderen og Preussen ·
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Frankrigs historie og Reformationen · Middelalderen og Reformationen ·
Rhône
Rhône er en 812 km (i Frankrig 545 km) lang schweizisk/fransk flod, som udspringer i Valais i Schweiz i Gotthard-massivet ved Rhônegletsjeren.
Frankrigs historie og Rhône · Middelalderen og Rhône ·
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Frankrigs historie og Rom · Middelalderen og Rom ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Frankrigs historie og Romerriget · Middelalderen og Romerriget ·
Seinen
Seinen er en flod i Frankrig, der løber 777 km fra sit udspring i Bourgogne til sit udløb i Den engelske kanal mellem Le Havre og Honfleur.
Frankrigs historie og Seinen · Middelalderen og Seinen ·
Slaget ved Agincourt
Slaget ved Agincourt var et slag under Hundredeårskrigen, der blev udkæmpet mellem England under ledelse af Henrik 5. og Frankrig ledet af Charles d'Albret på vegne af Karl 6..
Frankrigs historie og Slaget ved Agincourt · Middelalderen og Slaget ved Agincourt ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Frankrigs historie og Sverige · Middelalderen og Sverige ·
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Frankrigs historie og Syrien · Middelalderen og Syrien ·
Traktaten i Verdun
Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.
Frankrigs historie og Traktaten i Verdun · Middelalderen og Traktaten i Verdun ·
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Frankrigs historie og Tyskland · Middelalderen og Tyskland ·
Vasal
Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.
Frankrigs historie og Vasal · Middelalderen og Vasal ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Frankrigs historie og Vikinger · Middelalderen og Vikinger ·
Vilhelm Erobreren
Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.
Frankrigs historie og Vilhelm Erobreren · Middelalderen og Vilhelm Erobreren ·
1. verdenskrig
1.
1. verdenskrig og Frankrigs historie · 1. verdenskrig og Middelalderen ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frankrigs historie og Middelalderen
- Hvad de har til fælles Frankrigs historie og Middelalderen
- Ligheder mellem Frankrigs historie og Middelalderen
Sammenligning mellem Frankrigs historie og Middelalderen
Frankrigs historie har 411 relationer, mens Middelalderen har 584. Da de har til fælles 53, den Jaccard indekset er 5.33% = 53 / (411 + 584).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frankrigs historie og Middelalderen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: