Ligheder mellem Frankrigs monarker og Karolingerne
Frankrigs monarker og Karolingerne har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Østfranken, Frankere, Frankerriget, Frankrig, Hugo Capet, Huset Capet, Karl den Skaldede, Karl Martell, Ludvig 5. af Frankrig, Ludvig den Fromme, Ludvig den Tyske, Major domus, Merovinger, Pipin den Lille, Traktaten i Verdun.
Østfranken
Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.
Østfranken og Frankrigs monarker · Østfranken og Karolingerne ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Frankrigs monarker · Frankere og Karolingerne ·
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankerriget og Frankrigs monarker · Frankerriget og Karolingerne ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankrig og Frankrigs monarker · Frankrig og Karolingerne ·
Hugo Capet
Hugo Capet (Hugues Capet) (940 eller 941–24. oktober 996) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 987 til 996.
Frankrigs monarker og Hugo Capet · Hugo Capet og Karolingerne ·
Huset Capet
Huset Capets våben Huset Capet, Det Capetinske Dynasti eller Capetingerne er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Frankerriget.
Frankrigs monarker og Huset Capet · Huset Capet og Karolingerne ·
Karl den Skaldede
Karl den Skaldede Karl 2. (Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877.
Frankrigs monarker og Karl den Skaldede · Karl den Skaldede og Karolingerne ·
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Frankrigs monarker og Karl Martell · Karl Martell og Karolingerne ·
Ludvig 5. af Frankrig
Gengivelse af Kong Ludvig fra 1300-tallet. Ludvig 5. (Louis V), kaldet Ludvig den Dovne (Louis le Fainéant) (ca. 966/967–21. maj 987) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 986 til 987.
Frankrigs monarker og Ludvig 5. af Frankrig · Karolingerne og Ludvig 5. af Frankrig ·
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Frankrigs monarker og Ludvig den Fromme · Karolingerne og Ludvig den Fromme ·
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Frankrigs monarker og Ludvig den Tyske · Karolingerne og Ludvig den Tyske ·
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Frankrigs monarker og Major domus · Karolingerne og Major domus ·
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Frankrigs monarker og Merovinger · Karolingerne og Merovinger ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Frankrigs monarker og Pipin den Lille · Karolingerne og Pipin den Lille ·
Traktaten i Verdun
Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.
Frankrigs monarker og Traktaten i Verdun · Karolingerne og Traktaten i Verdun ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frankrigs monarker og Karolingerne
- Hvad de har til fælles Frankrigs monarker og Karolingerne
- Ligheder mellem Frankrigs monarker og Karolingerne
Sammenligning mellem Frankrigs monarker og Karolingerne
Frankrigs monarker har 211 relationer, mens Karolingerne har 51. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 5.73% = 15 / (211 + 51).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frankrigs monarker og Karolingerne. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: