Fredsaftalerne i Paris (1947) og Josip Broz Tito

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fredsaftalerne i Paris (1947) og Josip Broz Tito

Fredsaftalerne i Paris (1947) vs. Josip Broz Tito

Paris-fredskonferencen fra den 29. juli til den 15. oktober 1946) resulterede i Paris-fredsaftalen i 1947 som blev underskrevet den 10. februar 1947. Sejrsmagterne (først og fremmest De Forenede Stater, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen) forhandlede detaljerne i traktater med Italien, Rumænien, Ungarn, Bulgarien og Finland. Traktaterne tillod Italien, Rumanien, Ungarn, Bulgarien og Finland at genoptage deres forpligtelser som uafhængige stater i internationale forhold og kvalificerede dem til at blive optaget i De Forenede Nationer. Aftalen som blev indarbejdet i fredstraktaterne omfattede betaling af krigsskadesersatninger, sikring af mindretals rettigheder og territoriale ændringer, herunder afslutningen på det italienske kolonirige i Afrika og ændringer af den grænserne mellem Italien og Jugoslavien, Ungarn og Slovakiet, Rumænien og Ungarn, Sovjetunionen og Rumænien, Bulgarien og Rumænien, Frankrig og Italien samt Sovjetunionen og Finland. De politiske klausuler anfører at underskriverlandene ville "tage alle nødvendige skridt for at sikre at alle personer under dets jurisdiktion, uden hensyntagen til race, køn, sprog eller religion, kunne nyde menneskerettigheder og grundlæggende friheder, herunder ytringsfrihed, pressefrihed, udgivelsesfrihed, religionsfrihed, politisk frihed og forsamlingsfrihed". Der måtte ikke idømmes straffe til borgere på grund af deres støtte i krigen til de Allierede. Alle regeringer påtog sig at forebygge genkomsten af fascistiske organisationer eller andre, "det være sig politiske, militære eller halvmilitære, hvis formål er at fratage folket dets demokratiske rettigheder." Især i Finland blev krigsskadeserstatningerne og de dikterede grænseændringer set som en grov uretfærdighed og som udtryk for at Vestmagterne havde svigtet landet, efter den sympati som det havde fået fra Vesten under den sovjetiske angrebskrig i vinteren 1939-1940, Vinterkrigen. Denne sympati var imidlertid forsvundet ved Finlands indrømmelser til Nazityskland og Finlands aggressive svar på sovjetiske luftbombardementer af 18 finske byer den 25. juni 1941, der indledte Fortsættelseskrigen, under hvilken Finland besatte og en bred stribe af russisk territorium fra 1941-44. Overdragelsen af territorium til Sovjetunionen var baseret på Våbenstilstanden i Moskva, som blev underskrevet i Moskva den 19. september 1944 og som betød en udvidelse af det territorium som skulle overdrages set i forhold til Fredstraktaten i Moskva, som afsluttede Vinterkrigen. Josip Broz Tito (kyrillisk: Јосип Броз Тито,; født Josip Broz; 7. maj 1892 – 4. maj 1980) var en jugoslavisk revolutionær og statsmand, der besad flere politiske embeder fra 1943 og til sin død i 1980.

Balkanhalvøen

Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.

Balkanhalvøen og Fredsaftalerne i Paris (1947) · Balkanhalvøen og Josip Broz Tito · Se mere »

Etiopien

Kort over Etiopien Etiopien, officielt Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien (የኢትዮጵያ ፌዴራላዊ ዴሞክራሲያዊ ሪፐብሊክ), er et land i Afrika.

Etiopien og Fredsaftalerne i Paris (1947) · Etiopien og Josip Broz Tito · Se mere »

Forenede Nationer

Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.

Forenede Nationer og Fredsaftalerne i Paris (1947) · Forenede Nationer og Josip Broz Tito · Se mere »

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.

Fredsaftalerne i Paris (1947) og Italien · Italien og Josip Broz Tito · Se mere »

Moskva

Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.

Fredsaftalerne i Paris (1947) og Moskva · Josip Broz Tito og Moskva · Se mere »

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Fredsaftalerne i Paris (1947) og Sovjetunionen · Josip Broz Tito og Sovjetunionen · Se mere »

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Fredsaftalerne i Paris (1947) og USA · Josip Broz Tito og USA · Se mere »