Ligheder mellem Freja og Nordisk mytologi
Freja og Nordisk mytologi har 69 ting til fælles (i Unionpedia): Alf (nordisk mytologi), Angelsaksisk (sprog), Angerboda, Aser, Ældre Edda, Balder, Balders død, Brisingernes smykke, Diser, Dværg (mytologi), Edda (historiske håndskrifter), Frej, Frigg, Germanske sprog, Gesta Danorum, Grímnismál, Gro Steinsland, Gylfaginning, Hørg, Húsdrápa, Heimskringla, Hilda Ellis Davidson, Hymiskviða, Hyndluljóð, Indoeuropæiske sprog, Islandsk litteratur i middelalderen, Jætte, Kenning, Krigen mellem aser og vaner, Kristendommens indførelse i Norden, ..., Latin, Lokasenna, Loke, Margaret Clunies Ross, Middelalderen, Mjølner, Muren omkring Asgård, Myte, Nibelungens Ring, Njord, Norden, Nordisk folklore, Nordisk kosmologi, Nordisk religion, Norrønt, Odin, Paulus Diaconus, Ragnarok, Richard Wagner, Saxo Grammaticus, Sejd, Skáldskaparmál, Skjaldekunst, Snorri Sturluson, Tacitus, Thor, Thors brudefærd, Ugedage, Ull, Valhal, Valkyrie, Vaner, Vølve, Vølvens spådom, Vidar den Tavse, Vikingetid, Ynglingatal, Ynglingesaga, Yngre Edda. Expand indeks (39 mere) »
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Alf (nordisk mytologi) og Freja · Alf (nordisk mytologi) og Nordisk mytologi ·
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Freja · Angelsaksisk (sprog) og Nordisk mytologi ·
Angerboda
Gullveig af Frølich Angerboda, er en jættekvinde i nordisk mytologi.
Angerboda og Freja · Angerboda og Nordisk mytologi ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Freja · Aser og Nordisk mytologi ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Freja · Ældre Edda og Nordisk mytologi ·
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balder og Freja · Balder og Nordisk mytologi ·
Balders død
Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.
Balders død og Freja · Balders død og Nordisk mytologi ·
Brisingernes smykke
Brisingegammen eller brisingamen er i Nordisk mytologi Frejas dyrebare smykke.
Brisingernes smykke og Freja · Brisingernes smykke og Nordisk mytologi ·
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla. Diser (ental dis, fra no. dísir) er i nordisk mytologi en gruppe overnaturlige, kvindelige væsener, der bl.a. omfatter mytologiske figurer som fx valkyrier, norner.
Diser og Freja · Diser og Nordisk mytologi ·
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Dværg (mytologi) og Freja · Dværg (mytologi) og Nordisk mytologi ·
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Edda (historiske håndskrifter) og Freja · Edda (historiske håndskrifter) og Nordisk mytologi ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Freja · Frej og Nordisk mytologi ·
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Freja og Frigg · Frigg og Nordisk mytologi ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Freja og Germanske sprog · Germanske sprog og Nordisk mytologi ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Freja og Gesta Danorum · Gesta Danorum og Nordisk mytologi ·
Grímnismál
Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.
Freja og Grímnismál · Grímnismál og Nordisk mytologi ·
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Freja og Gro Steinsland · Gro Steinsland og Nordisk mytologi ·
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Freja og Gylfaginning · Gylfaginning og Nordisk mytologi ·
Hørg
Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.
Freja og Hørg · Hørg og Nordisk mytologi ·
Húsdrápa
Húsdrápa (sammensat af hus og drapa, bogstaveligt hus-digt) er et skjaldedigt, der er delvist bevaret i den Yngre Edda, hvor dele af det er citeret.
Freja og Húsdrápa · Húsdrápa og Nordisk mytologi ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Freja og Heimskringla · Heimskringla og Nordisk mytologi ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Freja og Hilda Ellis Davidson · Hilda Ellis Davidson og Nordisk mytologi ·
Hymiskviða
Midgårdsormen bider, scene fra Hymiskviða. Islandsk manuskript fra 1600-tallet. Hymiskviða (Hymerskvadet) er et kvad i den ældre Edda, hvor bl.a. historien om Thors fisketur fortælles.
Freja og Hymiskviða · Hymiskviða og Nordisk mytologi ·
Hyndluljóð
Hyndluljóð ("Hyndlas kvad") er et oldnordisk digt, der ofte betragtes som en del af den Ældre Edda.
Freja og Hyndluljóð · Hyndluljóð og Nordisk mytologi ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Freja og Indoeuropæiske sprog · Indoeuropæiske sprog og Nordisk mytologi ·
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Freja og Islandsk litteratur i middelalderen · Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Freja og Jætte · Jætte og Nordisk mytologi ·
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Freja og Kenning · Kenning og Nordisk mytologi ·
Krigen mellem aser og vaner
Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.
Freja og Krigen mellem aser og vaner · Krigen mellem aser og vaner og Nordisk mytologi ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Freja og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk mytologi ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Freja og Latin · Latin og Nordisk mytologi ·
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Freja og Lokasenna · Lokasenna og Nordisk mytologi ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Freja og Loke · Loke og Nordisk mytologi ·
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Freja og Margaret Clunies Ross · Margaret Clunies Ross og Nordisk mytologi ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Freja og Middelalderen · Middelalderen og Nordisk mytologi ·
Mjølner
Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.
Freja og Mjølner · Mjølner og Nordisk mytologi ·
Muren omkring Asgård
Muren omkring Asgård er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Freja og Muren omkring Asgård · Muren omkring Asgård og Nordisk mytologi ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Freja og Myte · Myte og Nordisk mytologi ·
Nibelungens Ring
Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.
Freja og Nibelungens Ring · Nibelungens Ring og Nordisk mytologi ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Freja og Njord · Njord og Nordisk mytologi ·
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Freja og Norden · Norden og Nordisk mytologi ·
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Freja og Nordisk folklore · Nordisk folklore og Nordisk mytologi ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Freja og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Freja og Nordisk religion · Nordisk mytologi og Nordisk religion ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Freja og Norrønt · Nordisk mytologi og Norrønt ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Freja og Odin · Nordisk mytologi og Odin ·
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Freja og Paulus Diaconus · Nordisk mytologi og Paulus Diaconus ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Freja og Ragnarok · Nordisk mytologi og Ragnarok ·
Richard Wagner
Wilhelmine „Minna“ Planer; Portræt af Alexander von Otterstedt, 1835 Mathilde Wesendonck (1850), af Karl Ferdinand Sohn, i StadtMuseum Bonn. Wilhelm Richard Wagner (født 22. maj 1813 i Leipzig, død 13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent.
Freja og Richard Wagner · Nordisk mytologi og Richard Wagner ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Freja og Saxo Grammaticus · Nordisk mytologi og Saxo Grammaticus ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Freja og Sejd · Nordisk mytologi og Sejd ·
Skáldskaparmál
Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Freja og Skáldskaparmál · Nordisk mytologi og Skáldskaparmál ·
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Freja og Skjaldekunst · Nordisk mytologi og Skjaldekunst ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Freja og Snorri Sturluson · Nordisk mytologi og Snorri Sturluson ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Freja og Tacitus · Nordisk mytologi og Tacitus ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Freja og Thor · Nordisk mytologi og Thor ·
Thors brudefærd
Thor klædt ud som brud og Loke som brudepige. Thors brudefærd er en af de gamle fortællinger om de nordiske guder med tordenguden Thor som hovedperson.
Freja og Thors brudefærd · Nordisk mytologi og Thors brudefærd ·
Ugedage
En uge er inddelt i syv dage, der på dansk hedder.
Freja og Ugedage · Nordisk mytologi og Ugedage ·
Ull
Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.
Freja og Ull · Nordisk mytologi og Ull ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Freja og Valhal · Nordisk mytologi og Valhal ·
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Freja og Valkyrie · Nordisk mytologi og Valkyrie ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Freja og Vaner · Nordisk mytologi og Vaner ·
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Freja og Vølve · Nordisk mytologi og Vølve ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Freja og Vølvens spådom · Nordisk mytologi og Vølvens spådom ·
Vidar den Tavse
En illustration af Vidar der jager Fenris, mens han holder hans kæber fra hinanden, (1908) af W. G. Collingwood, inspireret af Gosforthkorset Vidar er i nordisk mytologi søn af Odin.
Freja og Vidar den Tavse · Nordisk mytologi og Vidar den Tavse ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Freja og Vikingetid · Nordisk mytologi og Vikingetid ·
Ynglingatal
Ynglingatal er et kvad i dunkle vers.
Freja og Ynglingatal · Nordisk mytologi og Ynglingatal ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Freja og Ynglingesaga · Nordisk mytologi og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Freja og Nordisk mytologi
- Hvad de har til fælles Freja og Nordisk mytologi
- Ligheder mellem Freja og Nordisk mytologi
Sammenligning mellem Freja og Nordisk mytologi
Freja har 155 relationer, mens Nordisk mytologi har 319. Da de har til fælles 69, den Jaccard indekset er 14.56% = 69 / (155 + 319).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Freja og Nordisk mytologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: