Ligheder mellem Freja og Vølve
Freja og Vølve har 29 ting til fælles (i Unionpedia): Blot, Brisingernes smykke, Germanske sprog, Gydje, Indoeuropæiske sprog, Islandsk litteratur i middelalderen, Kristendommens indførelse i Norden, Latin, Lokasenna, Loke, Middelalderen, Nordisk folklore, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norrøn, Norrønt, Odin, Paulus Diaconus, Sejd, Sif, Snorri Sturluson, Tacitus, Thor, Vaner, Vølvens spådom, Vikingetid, Ynglingatal, Ynglingesaga, Yngre Edda.
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Blot og Freja · Blot og Vølve ·
Brisingernes smykke
Brisingegammen eller brisingamen er i Nordisk mytologi Frejas dyrebare smykke.
Brisingernes smykke og Freja · Brisingernes smykke og Vølve ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Freja og Germanske sprog · Germanske sprog og Vølve ·
Gydje
Gydje kvindelig præst i asetroen.
Freja og Gydje · Gydje og Vølve ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Freja og Indoeuropæiske sprog · Indoeuropæiske sprog og Vølve ·
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Freja og Islandsk litteratur i middelalderen · Islandsk litteratur i middelalderen og Vølve ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Freja og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendommens indførelse i Norden og Vølve ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Freja og Latin · Latin og Vølve ·
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Freja og Lokasenna · Lokasenna og Vølve ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Freja og Loke · Loke og Vølve ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Freja og Middelalderen · Middelalderen og Vølve ·
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Freja og Nordisk folklore · Nordisk folklore og Vølve ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Freja og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Vølve ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Freja og Nordisk religion · Nordisk religion og Vølve ·
Norrøn
Norrøn er et tillægsord brugt om gamle kulturer i Norden.
Freja og Norrøn · Norrøn og Vølve ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Freja og Norrønt · Norrønt og Vølve ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Freja og Odin · Odin og Vølve ·
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Freja og Paulus Diaconus · Paulus Diaconus og Vølve ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Freja og Sejd · Sejd og Vølve ·
Sif
"Sif" (1893) af Jenny Nyström. I nordisk mytologi er Sif gudinde af aseslægten og gift med Thor.
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Freja og Snorri Sturluson · Snorri Sturluson og Vølve ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Freja og Tacitus · Tacitus og Vølve ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Freja og Thor · Thor og Vølve ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Freja og Vaner · Vølve og Vaner ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Freja og Vølvens spådom · Vølve og Vølvens spådom ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Freja og Vikingetid · Vølve og Vikingetid ·
Ynglingatal
Ynglingatal er et kvad i dunkle vers.
Freja og Ynglingatal · Vølve og Ynglingatal ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Freja og Ynglingesaga · Vølve og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Freja og Vølve
- Hvad de har til fælles Freja og Vølve
- Ligheder mellem Freja og Vølve
Sammenligning mellem Freja og Vølve
Freja har 155 relationer, mens Vølve har 143. Da de har til fælles 29, den Jaccard indekset er 9.73% = 29 / (155 + 143).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Freja og Vølve. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: