Ligheder mellem Frigg og Germanske mytologiske væsner
Frigg og Germanske mytologiske væsner har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Fjørgyn, Folkeminde, Folketro, Freja, Germansk religion, Gesta Danorum, Græsk mytologi, Hilda Ellis Davidson, Isis, Jernalder, Jomfru Maria, Nordisk religion, Nordiske sprog, Odin, Romersk mytologi, Saxo Grammaticus, Stednavn, Thor, Ugedage, Urgermansk, Vaner.
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Fjørgyn og Frigg · Fjørgyn og Germanske mytologiske væsner ·
Folkeminde
Disney. Folkeminde (engelsk: folklore) er en fællesbetegnelse for folkelige trosforestillinger, ritualer, skikke og fester ved årets og livets højtider, eventyr, vandrehistorier, sagn og andre overleverede fortællinger, folkeviser og andre viser, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog, folkemusik og folkedans.
Folkeminde og Frigg · Folkeminde og Germanske mytologiske væsner ·
Folketro
Et åndehus i thailandsk folketro. Folketro blev tidligere kaldt "overtro", en betegnelse fra oplysningstiden med nedsættende klang.
Folketro og Frigg · Folketro og Germanske mytologiske væsner ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Freja og Frigg · Freja og Germanske mytologiske væsner ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Frigg og Germansk religion · Germansk religion og Germanske mytologiske væsner ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Frigg og Gesta Danorum · Germanske mytologiske væsner og Gesta Danorum ·
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.
Frigg og Græsk mytologi · Germanske mytologiske væsner og Græsk mytologi ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Frigg og Hilda Ellis Davidson · Germanske mytologiske væsner og Hilda Ellis Davidson ·
Isis
Isis. Vægmaleri fra ca. 1360 f.Kr.. Isis (flere forslag til hvad navnet betyder: Trone/Den som bærer/Herskerkraft) var en af de mest populære gudinder i Egypten.
Frigg og Isis · Germanske mytologiske væsner og Isis ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Frigg og Jernalder · Germanske mytologiske væsner og Jernalder ·
Jomfru Maria
Jomfru Maria er ifølge Det Nye Testamente og Koranen mor til Jesus.
Frigg og Jomfru Maria · Germanske mytologiske væsner og Jomfru Maria ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Frigg og Nordisk religion · Germanske mytologiske væsner og Nordisk religion ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Frigg og Nordiske sprog · Germanske mytologiske væsner og Nordiske sprog ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Frigg og Odin · Germanske mytologiske væsner og Odin ·
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Frigg og Romersk mytologi · Germanske mytologiske væsner og Romersk mytologi ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Frigg og Saxo Grammaticus · Germanske mytologiske væsner og Saxo Grammaticus ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Frigg og Stednavn · Germanske mytologiske væsner og Stednavn ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Frigg og Thor · Germanske mytologiske væsner og Thor ·
Ugedage
En uge er inddelt i syv dage, der på dansk hedder.
Frigg og Ugedage · Germanske mytologiske væsner og Ugedage ·
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Frigg og Urgermansk · Germanske mytologiske væsner og Urgermansk ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frigg og Germanske mytologiske væsner
- Hvad de har til fælles Frigg og Germanske mytologiske væsner
- Ligheder mellem Frigg og Germanske mytologiske væsner
Sammenligning mellem Frigg og Germanske mytologiske væsner
Frigg har 88 relationer, mens Germanske mytologiske væsner har 122. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 10.00% = 21 / (88 + 122).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frigg og Germanske mytologiske væsner. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: