Ligheder mellem Frigg og Odin
Frigg og Odin har 32 ting til fælles (i Unionpedia): Balder, De nordiske guders stamtræ, Fjørgyn, Freja, Germansk religion, Gesta Danorum, Grímnismál, Høder, Helheim, Hermod, Hilda Ellis Davidson, Jernalder, Kristendommens indførelse i Norden, Lokasenna, Loke, Nibelungens Ring, Nordisk folklore, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Od, Ragnarok, Richard Wagner, Romersk mytologi, Saxo Grammaticus, Stednavn, Thor, Ugedage, Urgermansk, Vaner, Vikingetid, ..., Vile og Ve, Visdom. Expand indeks (2 mere) »
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balder og Frigg · Balder og Odin ·
De nordiske guders stamtræ
De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.
De nordiske guders stamtræ og Frigg · De nordiske guders stamtræ og Odin ·
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Fjørgyn og Frigg · Fjørgyn og Odin ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Freja og Frigg · Freja og Odin ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Frigg og Germansk religion · Germansk religion og Odin ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Frigg og Gesta Danorum · Gesta Danorum og Odin ·
Grímnismál
Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.
Frigg og Grímnismál · Grímnismál og Odin ·
Høder
dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.
Frigg og Høder · Høder og Odin ·
Helheim
Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.
Frigg og Helheim · Helheim og Odin ·
Hermod
Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.
Frigg og Hermod · Hermod og Odin ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Frigg og Hilda Ellis Davidson · Hilda Ellis Davidson og Odin ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Frigg og Jernalder · Jernalder og Odin ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Frigg og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendommens indførelse i Norden og Odin ·
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Frigg og Lokasenna · Lokasenna og Odin ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Frigg og Loke · Loke og Odin ·
Nibelungens Ring
Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.
Frigg og Nibelungens Ring · Nibelungens Ring og Odin ·
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Frigg og Nordisk folklore · Nordisk folklore og Odin ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Frigg og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Odin ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Frigg og Nordisk religion · Nordisk religion og Odin ·
Od
Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Frigg og Ragnarok · Odin og Ragnarok ·
Richard Wagner
Wilhelmine „Minna“ Planer; Portræt af Alexander von Otterstedt, 1835 Mathilde Wesendonck (1850), af Karl Ferdinand Sohn, i StadtMuseum Bonn. Wilhelm Richard Wagner (født 22. maj 1813 i Leipzig, død 13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent.
Frigg og Richard Wagner · Odin og Richard Wagner ·
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Frigg og Romersk mytologi · Odin og Romersk mytologi ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Frigg og Saxo Grammaticus · Odin og Saxo Grammaticus ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Frigg og Stednavn · Odin og Stednavn ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Frigg og Thor · Odin og Thor ·
Ugedage
En uge er inddelt i syv dage, der på dansk hedder.
Frigg og Ugedage · Odin og Ugedage ·
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Frigg og Urgermansk · Odin og Urgermansk ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Frigg og Vaner · Odin og Vaner ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Frigg og Vikingetid · Odin og Vikingetid ·
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Frigg og Vile og Ve · Odin og Vile og Ve ·
Visdom
græske guddom Hermathena bestående af Hermes og Athene i én person symboliserede visdom. Visdom er en betegnelse for stor indsigt og forståelse med hensyn til livets centrale forhold.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frigg og Odin
- Hvad de har til fælles Frigg og Odin
- Ligheder mellem Frigg og Odin
Sammenligning mellem Frigg og Odin
Frigg har 88 relationer, mens Odin har 162. Da de har til fælles 32, den Jaccard indekset er 12.80% = 32 / (88 + 162).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frigg og Odin. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: