Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Frihed og Rigsdagsbrandforordningen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Frihed og Rigsdagsbrandforordningen

Frihed vs. Rigsdagsbrandforordningen

Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse. Avisen ''Das Andere Deutschland'' sidste udgave 3. marts 1933, der annoncerer avisens lukning efter ordre fra nazisterne. Den såkaldte tyske Rigsdagsbrandforordning (ty. Reichstagsbrandverordnung) eller "Rigspræsidentens Forordning til Beskyttelse af Folket og Staten" (ty. Verordnung des Reichspräsidenten zum Schutz von Volk und Staat) af 28. februar 1933 var en forordning, der satte en række af Weimarrepublikkens borgerrettigheder ud af kraft.

Ligheder mellem Frihed og Rigsdagsbrandforordningen

Frihed og Rigsdagsbrandforordningen har 6 ting til fælles (i Unionpedia): Borgerlige rettigheder, Demokrati, Frihed, Kommunisme, Trykkefrihed, Ytringsfrihed.

Borgerlige rettigheder

Borgerlige rettigheder eller blot borgerrettigheder er de rettigheder en person har i kraft af, at vedkommende er borger i et samfund.

Borgerlige rettigheder og Frihed · Borgerlige rettigheder og Rigsdagsbrandforordningen · Se mere »

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Demokrati og Frihed · Demokrati og Rigsdagsbrandforordningen · Se mere »

Frihed

Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.

Frihed og Frihed · Frihed og Rigsdagsbrandforordningen · Se mere »

Kommunisme

I politiske og sociale videnskaber er kommunisme (fra latin communis, fælles, universel) en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, hvis endelige mål er etableringen af det kommunistiske samfund, som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles ejerskab til produktionsmidlerne, fravær af sociale klasser, penge, og staten.

Frihed og Kommunisme · Kommunisme og Rigsdagsbrandforordningen · Se mere »

Trykkefrihed

Trykkefrihed forskellige steder i verdenen ifølge Journalister uden grænser. Trykkefrihed er en del af ytringsfriheden og indebærer en ret til at trykke og sprede information og synspunkt frit.

Frihed og Trykkefrihed · Rigsdagsbrandforordningen og Trykkefrihed · Se mere »

Ytringsfrihed

Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13. januar 1898. Zola indser i brevet, at hans ytring er en lovovertrædelse (injurie), men skriver det alligevel som en samvittighedshandling. Han blev da også idømt fængselsstraf for det. Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse, og står dermed i modsætning til censur.

Frihed og Ytringsfrihed · Rigsdagsbrandforordningen og Ytringsfrihed · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Frihed og Rigsdagsbrandforordningen

Frihed har 100 relationer, mens Rigsdagsbrandforordningen har 38. Da de har til fælles 6, den Jaccard indekset er 4.35% = 6 / (100 + 38).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Frihed og Rigsdagsbrandforordningen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: