Frihedstiden og Oplysningstiden

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Frihedstiden og Oplysningstiden

Frihedstiden vs. Oplysningstiden

Frihedstiden (svensk: frihetstiden) er benævnelsen for perioden i Sveriges historie 1719 – 1772 hvor enevælden var ophævet til fordel for et parlamentarisk monarki. Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Enevælde

Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.

Enevælde og Frihedstiden · Enevælde og Oplysningstiden · Se mere »

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

England og Frihedstiden · England og Oplysningstiden · Se mere »

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Frankrig og Frihedstiden · Frankrig og Oplysningstiden · Se mere »

Konstitutionelt monarki

lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.

Frihedstiden og Konstitutionelt monarki · Konstitutionelt monarki og Oplysningstiden · Se mere »

Merkantilisme

En (imaginær) havn, malet af Claude Lorrain omkring 1639, da merkantilismen var på sit højdepunkt Merkantilisme er en betegnelse til sammenfatning af de økonomiske tanker, der var fremherskende i Europa i tiden fra skattestatens gennembrud til liberalismens gennembrud, det vil sige i 1600- og 1700-tallet.

Frihedstiden og Merkantilisme · Merkantilisme og Oplysningstiden · Se mere »

Rusland

Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.

Frihedstiden og Rusland · Oplysningstiden og Rusland · Se mere »

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Frihedstiden og Sverige · Oplysningstiden og Sverige · Se mere »

17. århundrede

16. århundrede – 17.

17. århundrede og Frihedstiden · 17. århundrede og Oplysningstiden · Se mere »

18. århundrede

17. århundrede – 18.

18. århundrede og Frihedstiden · 18. århundrede og Oplysningstiden · Se mere »