Ligheder mellem Frisere og Frislands historie
Frisere og Frislands historie har 127 ting til fælles (i Unionpedia): ABBA, Aldgisl, Alemannere, Almere, Angelsaksiske Krønike, Anglere, Ansgar, Avarere, Østfrisland, Beda, Beovulfkvadet, Bibelen, Birka, Bonifatius, Brandskatning, Broche, Bubo, Calvinisme, Chaukere, De Forenede Nederlande, Dige, Dokkum, Dorestad, Ebo af Rheims, Ejderen, Feudalisme, Filip 2. af Spanien, Firsårskrigen, Floris 5. af Holland, Folkevandringstiden, ..., Franeker, Frankere, Frankerriget, Frisisk Frihed, Frisland (Nederlandene), Gallien, Gødning, Gelderland, Germanien, Germanisering, Godfred, Groningen, Groningen (provins), Hanseforbundet, Harald Klak, Hedeby, Helgoland, Holland, Holland (provins), Ingelheim am Rhein, Itzehoe, Julius Cæsar, Jyder (germansk folkeslag), Jylland, Karl den Store, Karl Martell, Köln, Keramik, Klodevig 1., Knud den Store, Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder, Langhus, Len, Lex Frisionum, London, Lothar 1. (Tysk-romerske rige), Ludvig den Fromme, Ludvig den Tyske, Maas, Medemblik, Nero, Nordalbingien, Obotritter, Overijssel, Paris, Piktere, Pinse, Pipin af Herstal, Pipin den Lille, Pirat, Plattysk, Plinius den ældre, Procopius, Pytheas fra Massalia, Quentovic, Radbod, Rav, Rüstringen, Reformationen, Rhinen, Ribe, Romerriget, Rouen, Rungholt, Saksere, Sankt Willibrord, Schelde, Seinen, Slaget ved Boarn, Slaget ved Köln, Sluse, Stadie, Stald, Tacitus, Tørv, Thüringerne, Tiberius, Ting (folkeforsamling), Traktaten i Verdun, Tyske Bugt, Tyske Rige, Utlande, Utrecht, Værft (ø), Venantius Fortunatus, Vestfold, Vidå, Vilhelm 2. af Nederlandene, Vilhelm 4. af Oranien, Walcheren, Weser, Widsith, Widukind, Zeeland, Zuiderzee, 12 f.Kr., 26. september. Expand indeks (97 mere) »
ABBA
ABBA er en svensk popgruppe, der blev dannet i 1972 af Björn Ulvaeus, Benny Andersson, Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad.
ABBA og Frisere · ABBA og Frislands historie ·
Aldgisl
"Kong Aldgisl" gengivet i en hollandsk krønike fra 1662 Aldgisl (også Aldegisel, Aldegisl, Aldgillis, Aldgils og Eadgils, ca. 678) styrede Frisland (som konge eller hertug) i slutningen af syvende århundrede samtidig med Dagobert 2. og er en meget uklar person.
Aldgisl og Frisere · Aldgisl og Frislands historie ·
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alemannere og Frisere · Alemannere og Frislands historie ·
Almere
Almeres placering i Holland Almere er en by og en kommune i Flevoland, Holland der grænser op til Lelystad og Zeewolde.
Almere og Frisere · Almere og Frislands historie ·
Angelsaksiske Krønike
Første side i Peterborough-krøniken. Den Angelsaksiske Krønike beretter om begivenheder fra de Britiske Øer til år 1154.
Angelsaksiske Krønike og Frisere · Angelsaksiske Krønike og Frislands historie ·
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Anglere og Frisere · Anglere og Frislands historie ·
Ansgar
Ansgar (født 801 i Amiens, død 865 i Bremen) også kaldet Nordens apostel, var en frankisk benediktinermunk, som forsøgte at gøre danerne kristne, da han rejste med Harald Klak til Danmark efter dennes dåb i Frankerriget.
Ansgar og Frisere · Ansgar og Frislands historie ·
Avarere
Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.
Avarere og Frisere · Avarere og Frislands historie ·
Østfrisland
Kort over Østfrisland. Østfrisland som del af Øst-Frisland. Carolinensiel i Østfrisland Østfrisland (tysk: Ostfriesland, plattysk: Oostfreesland) er et område i delstaten Nedersaksen, der består af amterne (Kreise) Aurich, Wittmund, Leer og byen (Kreisfreie Stadt) Emden.
Østfrisland og Frisere · Østfrisland og Frislands historie ·
Beda
Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus. Næsten alt, hvad vi ved om Beda, stammer fra et afsnit, han selv skrev i sin kirkehistorie. Han fortæller, at han syv år gammel kom til klosteret, blev diakon da han var 19 og præst, da han var 30. Han studerede under Benedict Biskop og Ceolfrid af Wearmouth og rejste antagelig til Jarrow sammen med Ceolfrid i 682, da han var omkring ti år gammel. Her viede han sit liv til studier, forelæsninger og skrivearbejde. Hans vigtigste værk er Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkehistorie). Han skrev også kommentarer til Bibelen og om musik og metrik. Han skal have vært dybt optaget af sine religiøse pligter. Bedas egne værker viser, at han var belæst og havde et indgående kendskab til mange forfatteres værker. Han citerer blandt andet Plinius den Yngre, Virgil, Ovid, Horats og andre klassiske forfattere. Ud over latin, som han mestrede og skrev mest på, kunne han græsk og noget hebraisk, og er den tidligst kendte forfatter, som skrev på sit modersmål, angelsaksisk.
Beda og Frisere · Beda og Frislands historie ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Frisere · Beovulfkvadet og Frislands historie ·
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Bibelen og Frisere · Bibelen og Frislands historie ·
Birka
Birkas voldsted. Birka var en bebyggelse fra vikingetiden, der blev anlagt i slutningen af 700-tallet, og som var beboet til slutningen af 900-tallet.
Birka og Frisere · Birka og Frislands historie ·
Bonifatius
Bonifatius (ofte fejlagtigt Bonifacius, født Winfrid eller Wynfrith, født i 680 i Crediton i Wessex, nu i Devon, England, 5 juni 754 i Dokkum ved Leeuwarden i Frisland) blev født ind i en fornem angelsaksisk familie i Wessex.
Bonifatius og Frisere · Bonifatius og Frislands historie ·
Brandskatning
København brænder, maleri fra 1807 af C. W. Eckersberg. Billedet forestiller Københavns bombardement og kan passende vise hvad, borgerne kunne undgå ved at lade sig brandskatte Brandskatning var i tidligere tider en almindelig foreteelse under krig gående ud på, at en hær, der trængte ind i et fremmed land, stillede den bosatte befolkning (især i byer) krav om en ydelse for at undgå, at deres hjem blev plyndrede og afbrændte.
Brandskatning og Frisere · Brandskatning og Frislands historie ·
Broche
Et par brocher En broche er en smykkegenstand i mange former.
Broche og Frisere · Broche og Frislands historie ·
Bubo
Bubo (død 734, også stavet Bobbo, Poppo eller Popo), var en hedensk hertug (dux) over friserne i det tidlige 8.
Bubo og Frisere · Bubo og Frislands historie ·
Calvinisme
Calvinisme (også kaldt den reformerte tradition, reformerte tro, eller reformert teologi) er en protestantisk trosretning ofte associeret med reformatoren Jean Calvins lære, skønt også andre reformatorer var med til at grundlægge den reformerte lære, heriblandt Ulrich Zvingli, Theodor Beza og mange andre.
Calvinisme og Frisere · Calvinisme og Frislands historie ·
Chaukere
Germanske stammer omkring 50 e.Kr. Germanske folk ca. 150 e.Kr. Chaukerne (latin: Chauci, tysk: Chauken og identisk eller lignende på andre moderne sprog) var en germansk folkestamme, der boede i lavlandsområdet mellem floderne Ems og Elben på begge sider af Weser ved nordsøkysten og så langt ind i landet som til øvre Weser.
Chaukere og Frisere · Chaukere og Frislands historie ·
De Forenede Nederlande
De Forenede Nederlande (officielt: Republikken af de syv forenede Nederlande eller provinser) var en europæisk republik, som opstod i 1581 i forbindelse med Firsårskrigen og sluttede ved den franske invasion i 1795.
De Forenede Nederlande og Frisere · De Forenede Nederlande og Frislands historie ·
Dige
Diget ved Tønning Diger er volde, mure eller dæmninger, der har til opgave at holde vandet på den ene side.
Dige og Frisere · Dige og Frislands historie ·
Dokkum
Dokkums rådhus. Kanal i Dokkum. Dokkum i ældre tid. Kort over Dokkum. Dokkum, (tidligere også Dockum) er en gammel by i kommunen Dongeradeel i den nederlandske provins Frisland.
Dokkum og Frisere · Dokkum og Frislands historie ·
Dorestad
Dorestad og de vigtigste handelsveje. Frankisk guld ''Tremissis'' med kristent kors, slået af møntslageren Madelinus i Dorestad i midten af 600-tallet Dorestad var en af de vigtigste handelssteder i det nordvestlige Europa fra 600-tallet til midten af 800-tallet.
Dorestad og Frisere · Dorestad og Frislands historie ·
Ebo af Rheims
thumb Ebo af Reims (ca. 775 - 851) var en frankisk biskop.
Ebo af Rheims og Frisere · Ebo af Rheims og Frislands historie ·
Ejderen
Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.
Ejderen og Frisere · Ejderen og Frislands historie ·
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Feudalisme og Frisere · Feudalisme og Frislands historie ·
Filip 2. af Spanien
Filip 2. (21. maj 1527–13. september 1598) konge af Spanien 1556–1598, blev født i Valladolid som eneste søn af Kejser Karl 5. og Isabella af Portugal.
Filip 2. af Spanien og Frisere · Filip 2. af Spanien og Frislands historie ·
Firsårskrigen
Rijksmuseum, Amsterdam Firsårskrigen eller det hollandske oprør varede fra 1568 til 1648 og var Nederlands frihedskamp mod Spanien.
Firsårskrigen og Frisere · Firsårskrigen og Frislands historie ·
Floris 5. af Holland
Greve Floris 5.
Floris 5. af Holland og Frisere · Floris 5. af Holland og Frislands historie ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Folkevandringstiden og Frisere · Folkevandringstiden og Frislands historie ·
Franeker
Beliggenhed Parti fra byen Franeker (Frjentsjer) er en by i nederlandsk Frisland med 12.996 indbyggere (pr. 1. januar 2006).
Franeker og Frisere · Franeker og Frislands historie ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Frisere · Frankere og Frislands historie ·
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankerriget og Frisere · Frankerriget og Frislands historie ·
Frisisk Frihed
Frisiske sølande omkring 1300 Upstalsboom Upstalsboom-forbundets segl fra 1324 Upstalsboom lå i centrum af Ostfrisland Mindesmærke ved Upstalsboom ved Aurich Frisisk Frihed (Friesische Freiheit, Friese Vrijheid, frisisk Fryske frijheid) indstiftedes efter kejser Karl den Store.
Frisere og Frisisk Frihed · Frisisk Frihed og Frislands historie ·
Frisland (Nederlandene)
Friesland (vestfrisisk: Fryslân) er en nederlandsk provins, beliggende i den nordlige del af Nederlandene.
Frisere og Frisland (Nederlandene) · Frisland (Nederlandene) og Frislands historie ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Frisere og Gallien · Frislands historie og Gallien ·
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede. Gødning er et materiale, som bevirker, at planter vokser og trives bedre.
Frisere og Gødning · Frislands historie og Gødning ·
Gelderland
Gelderland er en nederlandsk provins, beliggende i den østlige del af Nederlandene.
Frisere og Gelderland · Frislands historie og Gelderland ·
Germanien
Germanien og Romerriget Germanien (Magna Germania) var betegnelsen i romertiden for området, der strakte sig fra Rhinens østbred og øst over indtil Weichsel.
Frisere og Germanien · Frislands historie og Germanien ·
Germanisering
Germanisering eller Fortyskning henviser til udbredelsen af det tyske sprog, mennesker og kultur.
Frisere og Germanisering · Frislands historie og Germanisering ·
Godfred
Godfred, Gudfred eller Gøtrik – også benævnt Gøtrik den gavmilde,, Godfred den gavmilde og Godfred den Store (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede.
Frisere og Godfred · Frislands historie og Godfred ·
Groningen
Groningen (frisisk: Grins) er en by i den nordlige del af Holland.
Frisere og Groningen · Frislands historie og Groningen ·
Groningen (provins)
Groningen er en nederlandsk provins, beliggende i den nordlige del af Nederlandene.
Frisere og Groningen (provins) · Frislands historie og Groningen (provins) ·
Hanseforbundet
Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.
Frisere og Hanseforbundet · Frislands historie og Hanseforbundet ·
Harald Klak
Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Frisere og Harald Klak · Frislands historie og Harald Klak ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Frisere og Hedeby · Frislands historie og Hedeby ·
Helgoland
Helgoland (nordfrisisk: Lun, deät Lun (helgolandsk) eller Hålilönj (mooringerfrisisk), engelsk: Heligoland) er en nordfrisisk ø og tilhørende by i det nordlige Tyskland, beliggende 70 km nordvest for Elbens munding i Nordsøen.
Frisere og Helgoland · Frislands historie og Helgoland ·
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Frisere og Holland · Frislands historie og Holland ·
Holland (provins)
Holland er en historisk provins i Nederlandene.
Frisere og Holland (provins) · Frislands historie og Holland (provins) ·
Ingelheim am Rhein
Ingelheim am Rhein er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz.
Frisere og Ingelheim am Rhein · Frislands historie og Ingelheim am Rhein ·
Itzehoe
Itzehoe er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten; byen er hovedby i kredsen (amtet) Kreis Steinburg.
Frisere og Itzehoe · Frislands historie og Itzehoe ·
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Frisere og Julius Cæsar · Frislands historie og Julius Cæsar ·
Jyder (germansk folkeslag)
Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.
Frisere og Jyder (germansk folkeslag) · Frislands historie og Jyder (germansk folkeslag) ·
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Frisere og Jylland · Frislands historie og Jylland ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Frisere og Karl den Store · Frislands historie og Karl den Store ·
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Frisere og Karl Martell · Frislands historie og Karl Martell ·
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
Frisere og Köln · Frislands historie og Köln ·
Keramik
Keramik der opvarmes til over 1,500°C (som skjoldet på et rumskib på vej ind i jordens atsmosfære Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler.
Frisere og Keramik · Frislands historie og Keramik ·
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Frisere og Klodevig 1. · Frislands historie og Klodevig 1. ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Frisere og Knud den Store · Frislands historie og Knud den Store ·
Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder
Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder er et leksikon udgivet i 22 bind i perioden 1956 til 1978 med artikler på dansk, norsk og svensk af forskellige forskere med relevante faglige kundskaber.
Frisere og Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder · Frislands historie og Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder ·
Langhus
Langhus i jernalderstil. Langhus i vikingetidens stil, her rekonstrueret på ringborgen Fyrkat. Høvdingehuset, Borg i Lofoten. Langhus er en hustype, der var almindelig på Nord-Europas gårde indtil vikingtiden slutning.
Frisere og Langhus · Frislands historie og Langhus ·
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Frisere og Len · Frislands historie og Len ·
Lex Frisionum
Lex Frisionum (på dansk Frisisk Lov) er en samling af frisiske retsforskrifter fra begyndelsen af 800-tallet, som Karl den Store gav friserne, efter at kystområdet mellem Rheinen og Weseren kom under frankisk styre i slutningen af 700-tallet.
Frisere og Lex Frisionum · Frislands historie og Lex Frisionum ·
London
London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Frisere og London · Frislands historie og London ·
Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Lothar 1. (Lothar, Lothaire, Lotario) (795–29. september 855) var kejser i det Tysk-romerske rige 817–855 (som sin fars medkejser indtil 840) samt konge af Bayern 815–817, Italien 818–855 og Mellemfranken 840–855.
Frisere og Lothar 1. (Tysk-romerske rige) · Frislands historie og Lothar 1. (Tysk-romerske rige) ·
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Frisere og Ludvig den Fromme · Frislands historie og Ludvig den Fromme ·
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Frisere og Ludvig den Tyske · Frislands historie og Ludvig den Tyske ·
Maas
Billede over flodens forløb. Huy. Maas (fransk: Meuse, vallonsk: Moûze) er en flod, der gennemløber Frankrig, Belgien og Holland.
Frisere og Maas · Frislands historie og Maas ·
Medemblik
Medemblik er en kommune og en by i Holland, i provinsen Noord-Holland og regionen Vestfriesland, på vestsiden af Zuiderzee.
Frisere og Medemblik · Frislands historie og Medemblik ·
Nero
Lucius Domitius Ahenobarbus (15. december 37 – 9. juni 68) var en romersk kejser 54 – 68 og den sidste af det julisk-claudiske dynasti.
Frisere og Nero · Frislands historie og Nero ·
Nordalbingien
Sachsen omkring år 1000 med Nordalbingien ifølge kort fra 1886. Nordalbingien (latinisering af det af saksere beboede område "nord for Elben") var i det 8.
Frisere og Nordalbingien · Frislands historie og Nordalbingien ·
Obotritter
Obotritternes Niklot (1090 – 1160) Obotritter (Abodritter) var et vendisk og slavisk folkeslag, der var bosat i Nordtyskland omtrent i det område, som i dag hedder Mecklenburg.
Frisere og Obotritter · Frislands historie og Obotritter ·
Overijssel
Overijssel er en nederlandsk provins, beliggende i den østlige del af Nederlandene.
Frisere og Overijssel · Frislands historie og Overijssel ·
Paris
|navn.
Frisere og Paris · Frislands historie og Paris ·
Piktere
Piktisk sten fra Strathpeffer i Skotland Pikternes område omkring 800 Pikterne var et keltisk folkeslag, der boede på Storbritannien nord for Forth–Clyde-halvøen inden vikingetiden og i den tidlige middelalder.
Frisere og Piktere · Frislands historie og Piktere ·
Pinse
Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (50.) (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.
Frisere og Pinse · Frislands historie og Pinse ·
Pipin af Herstal
Pipin af Herstal (fransk: Pépin) (635 eller 640 - 16. december 714) var en frankisk statsmand, der var barnebarn af Pipin den Ældre via ægteskab med Ansegisel og Begga, datter af den ældre.
Frisere og Pipin af Herstal · Frislands historie og Pipin af Herstal ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Frisere og Pipin den Lille · Frislands historie og Pipin den Lille ·
Pirat
Piratflaget En pirat (fra fr. pirate) er en sørøver, der udøver sørøveri.
Frisere og Pirat · Frislands historie og Pirat ·
Plattysk
Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.
Frisere og Plattysk · Frislands historie og Plattysk ·
Plinius den ældre
Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.
Frisere og Plinius den ældre · Frislands historie og Plinius den ældre ·
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Frisere og Procopius · Frislands historie og Procopius ·
Pytheas fra Massalia
Statue af Pytheas i byen Marseille i Frankrig. Grækeren Pytheas fra Massalia (Marseille) var en opdagelsesrejsende, der formentlig i sidste halvdel af det 4.
Frisere og Pytheas fra Massalia · Frislands historie og Pytheas fra Massalia ·
Quentovic
Mønter produceret i Quentovic Quentovic (dannet af Quentia, det latinske navn for floden Canche, og vicus) var en handelsplads i Frankrig under Frankerriget beliggende på den sydlige bred af den flod, stedet fik navn efter, og et vigtigt møntsted.
Frisere og Quentovic · Frislands historie og Quentovic ·
Radbod
Broderi, der skildrer legenden, hvor den frisiske kong Radbod er klar til at blive døbt af Wulfram (i dette broderi erstattet af Willibrord), men nægter i sidste øjeblik. Fra Museum Catharijneconvent, Utrecht. Radbod, Radboud eller Redbad (norrønt: Ráðbarðr) (død 719) var konge (eller hertug) i Frisland fra ca.
Frisere og Radbod · Frislands historie og Radbod ·
Rav
Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).
Frisere og Rav · Frislands historie og Rav ·
Rüstringen
Rüstringens beliggenhed vist med orange. Rüstringen var i middelalderen et frisisk landskab, som i dag svarer til Butjadingen, områder som nu er under vand og udgøres af havbugten Jadebusen samt områder i Jeverland i Østfrisland.
Frisere og Rüstringen · Frislands historie og Rüstringen ·
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Frisere og Reformationen · Frislands historie og Reformationen ·
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Frisere og Rhinen · Frislands historie og Rhinen ·
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Frisere og Ribe · Frislands historie og Ribe ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Frisere og Romerriget · Frislands historie og Romerriget ·
Rouen
thumb Rouen er den historiske hovedstad i Normandiet i Frankrig og er i dag regionshovedstad i Normandie.
Frisere og Rouen · Frislands historie og Rouen ·
Rungholt
Udlande / Nordfrisland før stormfloden i 1362 med øen Strand og Rungholt. Strand og handelsbyen Rungholt før stormfloden i 1362. I billedets midte skimtes undersøiske rester af Rungholt. Fund fra Rungholt. Uddrag af testamente, der omtaler Rungholt. Rungholt var en større handelsby i det nordfrisiske kystlandskab Strand i Sønderjylland, som forsvandt i havet i løbet af en enkelt nat.
Frisere og Rungholt · Frislands historie og Rungholt ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Frisere og Saksere · Frislands historie og Saksere ·
Sankt Willibrord
Sankt Willibrord (ca. 658 – 7. november 739) var en northumbriask missionær, kendt som "Frisernes apostel".
Frisere og Sankt Willibrord · Frislands historie og Sankt Willibrord ·
Schelde
Schelde i Antwerpen. Schelde (fransk l'Escaut) er en 350 km lang flod, der udspringer i det nordlige Frankrig, flyder gennem Belgien og nær Antwerpen flyder mod vest ind i Holland mod Nordsøen.
Frisere og Schelde · Frislands historie og Schelde ·
Seinen
Seinen er en flod i Frankrig, der løber 777 km fra sit udspring i Bourgogne til sit udløb i Den engelske kanal mellem Le Havre og Honfleur.
Frisere og Seinen · Frislands historie og Seinen ·
Slaget ved Boarn
Slaget ved Boarn (vestfrisisk: Slach Oan de Boarn, hollandsk: Slag aan de Boorne) var i det 8.
Frisere og Slaget ved Boarn · Frislands historie og Slaget ved Boarn ·
Slaget ved Köln
Slaget ved Köln blev udkæmpet nær byen Köln i år 716.
Frisere og Slaget ved Köln · Frislands historie og Slaget ved Köln ·
Sluse
'''Trappesluse''' i Panamakanalen. Slusen tillader mindre både adgang til Københavns Havn sydfra. Sluseanlægget tillader adgang fra Kattegat til Øer Maritime Ferieby. En sluse er en indretning i en å, elv, flod eller kanal, som kan hæve og sænke både og andre fartøjer fra et vandniveau til et andet, hvorved disse kan forcere højdedrag, mindre vandfald og dæmninger uden at måtte benytte lange omveje, tunneller eller akvædukter.
Frisere og Sluse · Frislands historie og Sluse ·
Stadie
Stadie kan henføre til forskellige begreber.
Frisere og Stadie · Frislands historie og Stadie ·
Stald
Hesteslade på hestemusset i Chantilly i Frankring En stald er en bygning eller en del af denne, der tjener som opholdssted for dyr.
Frisere og Stald · Frislands historie og Stald ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Frisere og Tacitus · Frislands historie og Tacitus ·
Tørv
Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.
Frisere og Tørv · Frislands historie og Tørv ·
Thüringerne
Thüringerne (lat. Thuringi, T(h)ueringi eller Thoringi) var en vestgermansk stamme.
Frisere og Thüringerne · Frislands historie og Thüringerne ·
Tiberius
Tiberius Claudius Nero (16. november 42 f.Kr. – 16. marts 37 e.Kr.) var Roms 2.
Frisere og Tiberius · Frislands historie og Tiberius ·
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Frisere og Ting (folkeforsamling) · Frislands historie og Ting (folkeforsamling) ·
Traktaten i Verdun
Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.
Frisere og Traktaten i Verdun · Frislands historie og Traktaten i Verdun ·
Tyske Bugt
Satellitbillede af Tyske Bugt Tyske Bugt (tysk: Deutsche Bucht, nederlandsk: Duitse Bocht, frisisk: Dútske Bocht) er havbugt mellem Danmark, Tyskland og Holland som udgør den sydøstlige del af Nordsøen.
Frisere og Tyske Bugt · Frislands historie og Tyske Bugt ·
Tyske Rige
Det Tyske Rige var den betegnelse man som oftest brugte om Det tyske kejserrige, der eksisterede fra 1871 til 1918.
Frisere og Tyske Rige · Frislands historie og Tyske Rige ·
Utlande
Utlande / Nordfrisland før stormfloden i 1362 med øen Strand og Rungholt. Utlande/Udlande ved Sønderjyllands vestkyst i middelalderen Utlande, Udlande eller Friselagen (Uthlande, fra norrønt eller nedertysk, betegner landet uden for fastlandets gestområde) betegnede i middelalderen landområdet mellem Ejderen i syd og Sild i nord i Sønderjylland.
Frisere og Utlande · Frislands historie og Utlande ·
Utrecht
Utrecht (Utrecht, Stad-Utrechts: Utreg/Utereg) er en kommune og en by, beliggende i provinsen Utrecht i Nederlandene.
Frisere og Utrecht · Frislands historie og Utrecht ·
Værft (ø)
Værftet på hallig Hoge Et værft (nordfrisisk: werew, frisisk og nederlandsk: terp, plattysk og højtysk: warft, på tysk også wierde) er en kunstig banke i vadehavet i marsklandet eller på en hallig (småø) lavet af marskens fede jord.
Frisere og Værft (ø) · Frislands historie og Værft (ø) ·
Venantius Fortunatus
Venantius Fortunatus læser sine digte for Radegund. Maleri af Lawrence Alma-Tadema (1862). Venantius Honorius Clementianus Fortunatus (ca. 530 – ca. 600/609) var en latinsk digter, komponist af salmer og biskop i den romersk-katolske kirke.
Frisere og Venantius Fortunatus · Frislands historie og Venantius Fortunatus ·
Vestfold
Vestfolds våben Vestfold Vestfold er et tidligere norsk fylke som grænser til Buskerud, Telemark og Østfold.
Frisere og Vestfold · Frislands historie og Vestfold ·
Vidå
Vidå (tysk: Wiedau, jysk æ Virå, frisisk: Widuu) er en å beliggende i Sønderjylland.
Frisere og Vidå · Frislands historie og Vidå ·
Vilhelm 2. af Nederlandene
Vilhelm 2.
Frisere og Vilhelm 2. af Nederlandene · Frislands historie og Vilhelm 2. af Nederlandene ·
Vilhelm 4. af Oranien
Vilhelm IV af Oranien Vilhelm IV Carl Henrik Friso, fyrste af Oranien og Nassau, statholder af Forenede Nederlande (1. september 1711 – 22. oktober 1751) var arvestatholder fra 1747 til sin død.
Frisere og Vilhelm 4. af Oranien · Frislands historie og Vilhelm 4. af Oranien ·
Walcheren
Kort over beliggenhed. Walcheren er et område og en tidligere ø i Zeeland i det sydlige Nederland.
Frisere og Walcheren · Frislands historie og Walcheren ·
Weser
Weser er en sejlbar flod i den nordvestlige del af Tyskland, som er dannet ved sammenløb af floderne Fulda og Werra.
Frisere og Weser · Frislands historie og Weser ·
Widsith
Widsith Widsith (oprindeligt skrevet Widsið, der viser, at navnet skal udtales med et blødt d i slutningen) er forfatteren til et digt på 144 verselinjer, som er nedskrevet på angelsaksisk, og som ser ud til at stamme fra det 9. århundrede.
Frisere og Widsith · Frislands historie og Widsith ·
Widukind
Widukind (eller Wittekind) var en saksisk høvding og hærleder.
Frisere og Widukind · Frislands historie og Widukind ·
Zeeland
Zeeland er en nederlandsk provins, beliggende i den sydvestlige del af Nederlandene.
Frisere og Zeeland · Frislands historie og Zeeland ·
Zuiderzee
Zuidersøen omkring år 800 e.Kr. Satellitfoto af IJsselmeer, med det inddigede og drænede område Flevoland i syd. Afsluitdijk ses som en tynd streg mod nord. Zuiderzee (også kaldet Flevosøen) var oprindeligt en meget stor indsø i Nederlandene.
Frisere og Zuiderzee · Frislands historie og Zuiderzee ·
12 f.Kr.
Ingen beskrivelse.
12 f.Kr. og Frisere · 12 f.Kr. og Frislands historie ·
26. september
26.
26. september og Frisere · 26. september og Frislands historie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frisere og Frislands historie
- Hvad de har til fælles Frisere og Frislands historie
- Ligheder mellem Frisere og Frislands historie
Sammenligning mellem Frisere og Frislands historie
Frisere har 195 relationer, mens Frislands historie har 135. Da de har til fælles 127, den Jaccard indekset er 38.48% = 127 / (195 + 135).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frisere og Frislands historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: