Ligheder mellem Frislands historie og Karl Martell
Frislands historie og Karl Martell har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Bonifatius, Feudalisme, Frankerriget, Frisere, Gallien, Holland, Karl den Store, Köln, Paris, Pipin af Herstal, Pipin den Lille, Radbod, Rhinen, Romerriget, Saksere, Slaget ved Köln, Weser.
Bonifatius
Bonifatius (ofte fejlagtigt Bonifacius, født Winfrid eller Wynfrith, født i 680 i Crediton i Wessex, nu i Devon, England, 5 juni 754 i Dokkum ved Leeuwarden i Frisland) blev født ind i en fornem angelsaksisk familie i Wessex.
Bonifatius og Frislands historie · Bonifatius og Karl Martell ·
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Feudalisme og Frislands historie · Feudalisme og Karl Martell ·
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankerriget og Frislands historie · Frankerriget og Karl Martell ·
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Frisere og Frislands historie · Frisere og Karl Martell ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Frislands historie og Gallien · Gallien og Karl Martell ·
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Frislands historie og Holland · Holland og Karl Martell ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Frislands historie og Karl den Store · Karl Martell og Karl den Store ·
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
Frislands historie og Köln · Köln og Karl Martell ·
Paris
|navn.
Frislands historie og Paris · Karl Martell og Paris ·
Pipin af Herstal
Pipin af Herstal (fransk: Pépin) (635 eller 640 - 16. december 714) var en frankisk statsmand, der var barnebarn af Pipin den Ældre via ægteskab med Ansegisel og Begga, datter af den ældre.
Frislands historie og Pipin af Herstal · Karl Martell og Pipin af Herstal ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Frislands historie og Pipin den Lille · Karl Martell og Pipin den Lille ·
Radbod
Broderi, der skildrer legenden, hvor den frisiske kong Radbod er klar til at blive døbt af Wulfram (i dette broderi erstattet af Willibrord), men nægter i sidste øjeblik. Fra Museum Catharijneconvent, Utrecht. Radbod, Radboud eller Redbad (norrønt: Ráðbarðr) (død 719) var konge (eller hertug) i Frisland fra ca.
Frislands historie og Radbod · Karl Martell og Radbod ·
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Frislands historie og Rhinen · Karl Martell og Rhinen ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Frislands historie og Romerriget · Karl Martell og Romerriget ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Frislands historie og Saksere · Karl Martell og Saksere ·
Slaget ved Köln
Slaget ved Köln blev udkæmpet nær byen Köln i år 716.
Frislands historie og Slaget ved Köln · Karl Martell og Slaget ved Köln ·
Weser
Weser er en sejlbar flod i den nordvestlige del af Tyskland, som er dannet ved sammenløb af floderne Fulda og Werra.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frislands historie og Karl Martell
- Hvad de har til fælles Frislands historie og Karl Martell
- Ligheder mellem Frislands historie og Karl Martell
Sammenligning mellem Frislands historie og Karl Martell
Frislands historie har 135 relationer, mens Karl Martell har 163. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 5.70% = 17 / (135 + 163).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frislands historie og Karl Martell. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: