Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fruebær og Skovsyre

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fruebær og Skovsyre

Fruebær vs. Skovsyre

Fruebær (Rubus saxatilis) er en 10-30 cm høj plante med hvide blomster og røde, korbæragtige frugter. Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat.

Ligheder mellem Fruebær og Skovsyre

Fruebær og Skovsyre har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Engnellikerod, Europa, Frugt, Jord, Jordstængel, Krat, Kronblad, PH, Planter, Rod (plantedel), Skovsyre, Stængel, Tokimbladede, Urt.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Fruebær · Art og Skovsyre · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Biotop og Fruebær · Biotop og Skovsyre · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Fruebær · Blad (plantedel) og Skovsyre · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Fruebær · Blomst og Skovsyre · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Fruebær · Blomstring (botanik) og Skovsyre · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Carl von Linné og Fruebær · Carl von Linné og Skovsyre · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Fruebær · Danmark og Skovsyre · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Fruebær · Dækfrøede planter og Skovsyre · Se mere »

Engnellikerod

Engnellikerod (Geum rivale), ofte skrevet eng-nellikerod, er en 20-40 cm høj, flerårig urt med kortstilkede blade.

Engnellikerod og Fruebær · Engnellikerod og Skovsyre · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Europa og Fruebær · Europa og Skovsyre · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Fruebær og Frugt · Frugt og Skovsyre · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Fruebær og Jord · Jord og Skovsyre · Se mere »

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Fruebær og Jordstængel · Jordstængel og Skovsyre · Se mere »

Krat

Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.

Fruebær og Krat · Krat og Skovsyre · Se mere »

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Fruebær og Kronblad · Kronblad og Skovsyre · Se mere »

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.

Fruebær og PH · PH og Skovsyre · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Fruebær og Planter · Planter og Skovsyre · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Fruebær og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Skovsyre · Se mere »

Skovsyre

Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat.

Fruebær og Skovsyre · Skovsyre og Skovsyre · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Fruebær og Stængel · Skovsyre og Stængel · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Fruebær og Tokimbladede · Skovsyre og Tokimbladede · Se mere »

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Fruebær og Urt · Skovsyre og Urt · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Fruebær og Skovsyre

Fruebær har 63 relationer, mens Skovsyre har 52. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 19.13% = 22 / (63 + 52).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Fruebær og Skovsyre. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: