Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Fuglekirsebær og Russisk skilla

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fuglekirsebær og Russisk skilla

Fuglekirsebær vs. Russisk skilla

Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn. Russisk skilla (Scilla sibirica) er en lav, flerårig løgplante med blå blomster.

Ligheder mellem Fuglekirsebær og Russisk skilla

Fuglekirsebær og Russisk skilla har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Jord, Løvfældende, Marts, Planter, Rod (plantedel), Skov.

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Fuglekirsebær · Blad (plantedel) og Russisk skilla · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Bladrand og Fuglekirsebær · Bladrand og Russisk skilla · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Fuglekirsebær · Blomst og Russisk skilla · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Fuglekirsebær · Blomstring (botanik) og Russisk skilla · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Fuglekirsebær · Dækfrøede planter og Russisk skilla · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Fuglekirsebær · Frø (plantedel) og Russisk skilla · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Fuglekirsebær · Frugt og Russisk skilla · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Fuglekirsebær og Jord · Jord og Russisk skilla · Se mere »

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Fuglekirsebær og Løvfældende · Løvfældende og Russisk skilla · Se mere »

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Fuglekirsebær og Marts · Marts og Russisk skilla · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Fuglekirsebær og Planter · Planter og Russisk skilla · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Fuglekirsebær og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Russisk skilla · Se mere »

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Fuglekirsebær og Skov · Russisk skilla og Skov · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Fuglekirsebær og Russisk skilla

Fuglekirsebær har 48 relationer, mens Russisk skilla har 56. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 12.50% = 13 / (48 + 56).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Fuglekirsebær og Russisk skilla. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »