Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fukushima I-ulykkerne og Kernekraft

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fukushima I-ulykkerne og Kernekraft

Fukushima I-ulykkerne vs. Kernekraft

Fukushima I og II-kraftværkets radioaktive stråling i Sievert/time som funktion af tiden. Bemærk den logaritmiske skala. Fukushima I-kraftværkets radioaktive stråling i Sievert/time som funktion af tiden. Bemærk den logaritmiske skala. Fukushima I-ulykkerne omfatter flere hændelser på Fukushima I atomkraftværk efter Jordskælvet ved Sendai 2011 og den følgende tsunami ramte kraftværket. Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.

Ligheder mellem Fukushima I-ulykkerne og Kernekraft

Fukushima I-ulykkerne og Kernekraft har 3 ting til fælles (i Unionpedia): Brint, Kernereaktor, Radioaktivitet.

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Fukushima I-ulykkerne · Brint og Kernekraft · Se mere »

Kernereaktor

EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.

Fukushima I-ulykkerne og Kernereaktor · Kernekraft og Kernereaktor · Se mere »

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.

Fukushima I-ulykkerne og Radioaktivitet · Kernekraft og Radioaktivitet · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Fukushima I-ulykkerne og Kernekraft

Fukushima I-ulykkerne har 20 relationer, mens Kernekraft har 99. Da de har til fælles 3, den Jaccard indekset er 2.52% = 3 / (20 + 99).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Fukushima I-ulykkerne og Kernekraft. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: