Ligheder mellem Fåresvingel og Katteskæg
Fåresvingel og Katteskæg har 31 ting til fælles (i Unionpedia): Aks (plante), Art, Biotop, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Dræning, Enkimbladede, Europa, Græs-familien, Græs-ordenen, Hede, Jord, Juni, Kaukasus, Klit, Lyngsnerre, Maj, Nød, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Sand, Sibirien, Stak (plantedel), Stængel, Tormentil, ..., Urt. Expand indeks (1 mere) »
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Aks (plante) og Fåresvingel · Aks (plante) og Katteskæg ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Fåresvingel · Art og Katteskæg ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Fåresvingel · Biotop og Katteskæg ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Fåresvingel · Blad (plantedel) og Katteskæg ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Fåresvingel · Blomst og Katteskæg ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Fåresvingel · Blomstring (botanik) og Katteskæg ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Fåresvingel · Carl von Linné og Katteskæg ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Fåresvingel · Danmark og Katteskæg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Fåresvingel · Dækfrøede planter og Katteskæg ·
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Dræning og Fåresvingel · Dræning og Katteskæg ·
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Enkimbladede og Fåresvingel · Enkimbladede og Katteskæg ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Fåresvingel · Europa og Katteskæg ·
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Fåresvingel og Græs-familien · Græs-familien og Katteskæg ·
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Fåresvingel og Græs-ordenen · Græs-ordenen og Katteskæg ·
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage. En hede er et stykke menneskeskabt natur.
Fåresvingel og Hede · Hede og Katteskæg ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Fåresvingel og Jord · Jord og Katteskæg ·
Juni
Juni er årets sjette måned.
Fåresvingel og Juni · Juni og Katteskæg ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Fåresvingel og Kaukasus · Katteskæg og Kaukasus ·
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Fåresvingel og Klit · Katteskæg og Klit ·
Lyngsnerre
Lyngsnerre (Galium saxatile), ofte skrevet lyng-snerre, er en flerårig, 15-35 centimeter høj plante i krap-familien.
Fåresvingel og Lyngsnerre · Katteskæg og Lyngsnerre ·
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Fåresvingel og Maj · Katteskæg og Maj ·
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Fåresvingel og Nød · Katteskæg og Nød ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Fåresvingel og Overdrev · Katteskæg og Overdrev ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Fåresvingel og Planter · Katteskæg og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Fåresvingel og Rod (plantedel) · Katteskæg og Rod (plantedel) ·
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Fåresvingel og Sand · Katteskæg og Sand ·
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Fåresvingel og Sibirien · Katteskæg og Sibirien ·
Stak (plantedel)
Stakke er de lange tråde, der ligner knurhår på dækbladene. Dækbladene dækker aksenes korn. Stak som plantedel er navnet på de tynde tråde, der vokser som forlængelse i enden på græssers og græsblomsters dækblade, der dækker frugter og frø.
Fåresvingel og Stak (plantedel) · Katteskæg og Stak (plantedel) ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Fåresvingel og Stængel · Katteskæg og Stængel ·
Tormentil
Tormentil (Potentilla erecta) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på enge, heder og morbund i skove.
Fåresvingel og Tormentil · Katteskæg og Tormentil ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Fåresvingel og Katteskæg
- Hvad de har til fælles Fåresvingel og Katteskæg
- Ligheder mellem Fåresvingel og Katteskæg
Sammenligning mellem Fåresvingel og Katteskæg
Fåresvingel har 61 relationer, mens Katteskæg har 49. Da de har til fælles 31, den Jaccard indekset er 28.18% = 31 / (61 + 49).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Fåresvingel og Katteskæg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: