Fåresvingel og Tormentil

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fåresvingel og Tormentil

Fåresvingel vs. Tormentil

Fåresvingel (Festuca ovina), ofte skrevet fåre-svingel, er en græsart, som er meget almindelig i hele Danmark på tør og veldrænet jord. Tormentil (Potentilla erecta) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på enge, heder og morbund i skove.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Fåresvingel · Art og Tormentil · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Fåresvingel · Blad (plantedel) og Tormentil · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Fåresvingel · Blomst og Tormentil · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Fåresvingel · Blomstring (botanik) og Tormentil · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Fåresvingel · Danmark og Tormentil · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Fåresvingel · Dækfrøede planter og Tormentil · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Europa og Fåresvingel · Europa og Tormentil · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Fåresvingel og Frugt · Frugt og Tormentil · Se mere »

Hede

Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage. En hede er et stykke menneskeskabt natur.

Fåresvingel og Hede · Hede og Tormentil · Se mere »

Juni

Juni er årets sjette måned.

Fåresvingel og Juni · Juni og Tormentil · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Fåresvingel og Planter · Planter og Tormentil · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Fåresvingel og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Tormentil · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Fåresvingel og Stængel · Stængel og Tormentil · Se mere »

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Fåresvingel og Urt · Tormentil og Urt · Se mere »

Vellugtende gulaks

Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.

Fåresvingel og Vellugtende gulaks · Tormentil og Vellugtende gulaks · Se mere »