Første Mosebog og Middelalderen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Første Mosebog og Middelalderen

Første Mosebog vs. Middelalderen

Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit. støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Bibelen og Første Mosebog · Bibelen og Middelalderen · Se mere »

Det babyloniske fangenskab

Deportation af jøderne fra Jerusalem. Illustration fra ''Die Schedelsche Weltchronik'' fra 1493 Det babyloniske fangenskab er den sædvanlige betegnelse for jødernes ophold i Babylonien efter Jerusalems erobring (597 og 586—538 f. Kr.). Et stort antal jøder blev ifølge Bibelen ført til Babylon, hvor de boede de næste 70 år.

Det babyloniske fangenskab og Første Mosebog · Det babyloniske fangenskab og Middelalderen · Se mere »

Dommedag

''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.

Dommedag og Første Mosebog · Dommedag og Middelalderen · Se mere »

Egypten

Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.

Egypten og Første Mosebog · Egypten og Middelalderen · Se mere »

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Første Mosebog og Græsk (sprog) · Græsk (sprog) og Middelalderen · Se mere »

Islam

Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.

Første Mosebog og Islam · Islam og Middelalderen · Se mere »

Jødedom

Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.

Første Mosebog og Jødedom · Jødedom og Middelalderen · Se mere »

Jerusalem

| adminenhedtype2.

Første Mosebog og Jerusalem · Jerusalem og Middelalderen · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Første Mosebog og Kristendom · Kristendom og Middelalderen · Se mere »

Muhammed

Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.

Første Mosebog og Muhammed · Middelalderen og Muhammed · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Første Mosebog og Oplysningstiden · Middelalderen og Oplysningstiden · Se mere »

Skabelsesberetningen i Bibelen

Gud skaber Solen og stjernerne, Detalje fra det Sixtinske Kapel Med Skabelsesberetningen i Bibelen eller Skabelsesberetningerne i Bibelen menes i almindelighed teksten i Første Mosebog, kapitel 1 og 2.

Første Mosebog og Skabelsesberetningen i Bibelen · Middelalderen og Skabelsesberetningen i Bibelen · Se mere »

Teologi

Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.

Første Mosebog og Teologi · Middelalderen og Teologi · Se mere »