Første koncil i Konstantinopel og Tidslinje for kristendommen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Første koncil i Konstantinopel og Tidslinje for kristendommen

Første koncil i Konstantinopel vs. Tidslinje for kristendommen

Det Første koncil i Konstantinopel, var det andet økumeniske kirkemøde og blev afholdt i 381. Tidslinje for kristendommen.

Første koncil i Nikæa

Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325 i Nikæa i Bithynien.

Første koncil i Konstantinopel og Første koncil i Nikæa · Første koncil i Nikæa og Tidslinje for kristendommen · Se mere »

Helligånden

Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.

Første koncil i Konstantinopel og Helligånden · Helligånden og Tidslinje for kristendommen · Se mere »

Koncilet i Efesos

Koncilet i Efesus blev afholdt i 431 i Efesus (i det nuværende Tyrkiet under Kejser Theodosius II. Det var det tredje økumeniske koncil. Omkring 200 biskopper var tilstede fra starten; omkring 50 fra vest ankom i løbet af koncilet. Koncilets hovedtema var nestorianisme, en retning indenfor kristendommen som stærkt fremhævede Jesu Kristi menneskelige natur. Koncilfædrene mente at de lagde for meget vægt på hans menneskelige natur, hvilket blev på bekostning af hans guddommelige natur. Diskussionerne blev ført i en ophidset stemning. Nestorius blev fordømt for sin lære, som i hovedtræk gik ud på at Jomfru Maria fødte et menneske, Jesus Kristus, og ikke Gud eller Logos (Ordet, Guds søn). Logos boede i ham som i et tempel, og Kristus blev beskrevet som Theophoros, 'Gudebæreren'. Maria måtte dermed kadles Khristotokos (Kristi mor, Kristusfødersken) og ikke Theotokos, (Guds mor, Gudsfødersken). Koncilfædrene erklærede at Jesus var én person, ikke et "delt menneske". Han var fuldt ud Gud og fuldt ud menneske. De erklærede videre at Jomfru Maria var Theotokos, fordi hun ikke fødte et menneske, men Gud som menneske. De to naturer – guddommelig og menneskelig – var efter deres lære forenet på en sådan måde at de ikke kom i konflikt med hinanden. Den nikænske trosbekendelse blev bekræftet, og det blev slået fast at det ikke var tilladt at ændre trosbekendelsen. Koncilet fordømte også pelagianismen, en læreretning som hævdede at arvesynden ikke eksisterer, og at mennesket derfor kan frelse sig selv uden Guds indgriben. Kategori:Økumeniske konciler Kategori:Oldkirken.

Første koncil i Konstantinopel og Koncilet i Efesos · Koncilet i Efesos og Tidslinje for kristendommen · Se mere »

Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.

Første koncil i Konstantinopel og Konstantinopel · Konstantinopel og Tidslinje for kristendommen · Se mere »

Ortodokse kirke

Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.

Første koncil i Konstantinopel og Ortodokse kirke · Ortodokse kirke og Tidslinje for kristendommen · Se mere »

Patriarken af Konstantinopel

Patriarken af Konstantinopel (lang titel: Ærkebiskoppen af Konstantinopel, det nye Rom, Den økumeniske patriark) er den åndelige leder af Den ortodokse kirke, der har mere end 250 millioner medlemmer.

Første koncil i Konstantinopel og Patriarken af Konstantinopel · Patriarken af Konstantinopel og Tidslinje for kristendommen · Se mere »

Romerskkatolske kirke

Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).

Første koncil i Konstantinopel og Romerskkatolske kirke · Romerskkatolske kirke og Tidslinje for kristendommen · Se mere »