Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Ganymedes (måne) og Solsystemet

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Ganymedes (måne) og Solsystemet

Ganymedes (måne) vs. Solsystemet

Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne. Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Ligheder mellem Ganymedes (måne) og Solsystemet

Ganymedes (måne) og Solsystemet har 31 ting til fælles (i Unionpedia): Ariel (måne), Brint, Callisto, Dværgplanet, Ekliptika, Enceladus (måne), Europa (måne), Galileo Galilei, Ilt, Io (måne), Jern, Jorden, Jupiters måner, Liv, Mars (planet), Masse (fysik), Massefylde, Månen, Merkur (planet), Miranda (måne), Nedslagskrater, Pladetektonik, Pluto (dværgplanet), Polarlys, Rumsonde, Saturn, Silikat, Uranus (planet), Vand, Venus (planet), ..., 20. århundrede. Expand indeks (1 mere) »

Ariel (måne)

Ariel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.

Ariel (måne) og Ganymedes (måne) · Ariel (måne) og Solsystemet · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Ganymedes (måne) · Brint og Solsystemet · Se mere »

Callisto

Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.

Callisto og Ganymedes (måne) · Callisto og Solsystemet · Se mere »

Dværgplanet

Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.

Dværgplanet og Ganymedes (måne) · Dværgplanet og Solsystemet · Se mere »

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Ekliptika og Ganymedes (måne) · Ekliptika og Solsystemet · Se mere »

Enceladus (måne)

Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.

Enceladus (måne) og Ganymedes (måne) · Enceladus (måne) og Solsystemet · Se mere »

Europa (måne)

Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.

Europa (måne) og Ganymedes (måne) · Europa (måne) og Solsystemet · Se mere »

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Galileo Galilei og Ganymedes (måne) · Galileo Galilei og Solsystemet · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ganymedes (måne) og Ilt · Ilt og Solsystemet · Se mere »

Io (måne)

Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.

Ganymedes (måne) og Io (måne) · Io (måne) og Solsystemet · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Ganymedes (måne) og Jern · Jern og Solsystemet · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ganymedes (måne) og Jorden · Jorden og Solsystemet · Se mere »

Jupiters måner

Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.

Ganymedes (måne) og Jupiters måner · Jupiters måner og Solsystemet · Se mere »

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.

Ganymedes (måne) og Liv · Liv og Solsystemet · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Ganymedes (måne) og Mars (planet) · Mars (planet) og Solsystemet · Se mere »

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Ganymedes (måne) og Masse (fysik) · Masse (fysik) og Solsystemet · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Ganymedes (måne) og Massefylde · Massefylde og Solsystemet · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Ganymedes (måne) og Månen · Månen og Solsystemet · Se mere »

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Ganymedes (måne) og Merkur (planet) · Merkur (planet) og Solsystemet · Se mere »

Miranda (måne)

Miranda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 16. februar 1948 af Gerard P. Kuiper, og har navn efter Prosperos datter i William Shakespeares skuespil The Tempest.

Ganymedes (måne) og Miranda (måne) · Miranda (måne) og Solsystemet · Se mere »

Nedslagskrater

Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Ganymedes (måne) og Nedslagskrater · Nedslagskrater og Solsystemet · Se mere »

Pladetektonik

Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.

Ganymedes (måne) og Pladetektonik · Pladetektonik og Solsystemet · Se mere »

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Ganymedes (måne) og Pluto (dværgplanet) · Pluto (dværgplanet) og Solsystemet · Se mere »

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt. Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra ''Université Paris-Sud (Orsay)'' i tidsskriftet ''Journées de la Science'' i 2005). Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske sydpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer). Jupiter Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.

Ganymedes (måne) og Polarlys · Polarlys og Solsystemet · Se mere »

Rumsonde

Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.

Ganymedes (måne) og Rumsonde · Rumsonde og Solsystemet · Se mere »

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Ganymedes (måne) og Saturn · Saturn og Solsystemet · Se mere »

Silikat

4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).

Ganymedes (måne) og Silikat · Silikat og Solsystemet · Se mere »

Uranus (planet)

Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.

Ganymedes (måne) og Uranus (planet) · Solsystemet og Uranus (planet) · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ganymedes (måne) og Vand · Solsystemet og Vand · Se mere »

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Ganymedes (måne) og Venus (planet) · Solsystemet og Venus (planet) · Se mere »

20. århundrede

19. århundrede – 20.

20. århundrede og Ganymedes (måne) · 20. århundrede og Solsystemet · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Ganymedes (måne) og Solsystemet

Ganymedes (måne) har 52 relationer, mens Solsystemet har 176. Da de har til fælles 31, den Jaccard indekset er 13.60% = 31 / (52 + 176).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Ganymedes (måne) og Solsystemet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »