Ligheder mellem Gefion og Nordisk mytologi
Gefion og Nordisk mytologi har 36 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksisk (sprog), Balder, Beovulfkvadet, De nordiske guders stamtræ, Frej, Freja, Frigg, Germanske mytologiske væsner, Gro Steinsland, Gylfaginning, Heimskringla, Hilda Ellis Davidson, Islandsk litteratur i middelalderen, Jætte, John Lindow, Keltere, Kristendommens indførelse i Norden, Latin, Legende, Lokasenna, Loke, Lorenz Frølich, Middelalderen, Myte, Njord, Norrønt, Odin, Ritualer i nordisk religion, Romantikken, Romersk mytologi, ..., Sagn, Skjoldungerne, Snorri Sturluson, Thor, Ynglingesaga, Yngre Edda. Expand indeks (6 mere) »
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Gefion · Angelsaksisk (sprog) og Nordisk mytologi ·
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balder og Gefion · Balder og Nordisk mytologi ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Gefion · Beovulfkvadet og Nordisk mytologi ·
De nordiske guders stamtræ
De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.
De nordiske guders stamtræ og Gefion · De nordiske guders stamtræ og Nordisk mytologi ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Gefion · Frej og Nordisk mytologi ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Freja og Gefion · Freja og Nordisk mytologi ·
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Frigg og Gefion · Frigg og Nordisk mytologi ·
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Gefion og Germanske mytologiske væsner · Germanske mytologiske væsner og Nordisk mytologi ·
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Gefion og Gro Steinsland · Gro Steinsland og Nordisk mytologi ·
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Gefion og Gylfaginning · Gylfaginning og Nordisk mytologi ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Gefion og Heimskringla · Heimskringla og Nordisk mytologi ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Gefion og Hilda Ellis Davidson · Hilda Ellis Davidson og Nordisk mytologi ·
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Gefion og Islandsk litteratur i middelalderen · Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Gefion og Jætte · Jætte og Nordisk mytologi ·
John Lindow
John Lindow (født 1946) er en amerikansk religionsforsker, folklorist og professor ved institut for Studier i skandinavisk middelalder og folklore ved Berkeley Universitet i Californien.
Gefion og John Lindow · John Lindow og Nordisk mytologi ·
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Gefion og Keltere · Keltere og Nordisk mytologi ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Gefion og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk mytologi ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Gefion og Latin · Latin og Nordisk mytologi ·
Legende
Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.
Gefion og Legende · Legende og Nordisk mytologi ·
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Gefion og Lokasenna · Lokasenna og Nordisk mytologi ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Gefion og Loke · Loke og Nordisk mytologi ·
Lorenz Frølich
Lorenz Frølich, ''Portræt af en kvinde med rød nederdel'', 1848, Øregaard Museum. Lorenz Frølich tegnet af J. Th. Lundbye omkring 1839 Lorenz Frølich (25. oktober 1820 i København – 25. oktober 1908 i Hellerup) var en dansk maler, tegner og grafiker kendt for sine historiske bogillustrationer.
Gefion og Lorenz Frølich · Lorenz Frølich og Nordisk mytologi ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Gefion og Middelalderen · Middelalderen og Nordisk mytologi ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Gefion og Myte · Myte og Nordisk mytologi ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Gefion og Njord · Njord og Nordisk mytologi ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Gefion og Norrønt · Nordisk mytologi og Norrønt ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Gefion og Odin · Nordisk mytologi og Odin ·
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Gefion og Ritualer i nordisk religion · Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion ·
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Gefion og Romantikken · Nordisk mytologi og Romantikken ·
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Gefion og Romersk mytologi · Nordisk mytologi og Romersk mytologi ·
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Gefion og Sagn · Nordisk mytologi og Sagn ·
Skjoldungerne
Skjoldungerne er ifølge legenderne i Knytlingasagaen – hvori Skjoldungesagaen indgår – en dansk kongeslægt fra Lejre, der er efterkommere efter Skjold.
Gefion og Skjoldungerne · Nordisk mytologi og Skjoldungerne ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Gefion og Snorri Sturluson · Nordisk mytologi og Snorri Sturluson ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Gefion og Thor · Nordisk mytologi og Thor ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Gefion og Ynglingesaga · Nordisk mytologi og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Gefion og Nordisk mytologi
- Hvad de har til fælles Gefion og Nordisk mytologi
- Ligheder mellem Gefion og Nordisk mytologi
Sammenligning mellem Gefion og Nordisk mytologi
Gefion har 104 relationer, mens Nordisk mytologi har 319. Da de har til fælles 36, den Jaccard indekset er 8.51% = 36 / (104 + 319).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Gefion og Nordisk mytologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: