Meddelelse

410 relationer: Abdus Salam, Abraham Gottlob Werner, Aktualitetsprincippet, Alfred Wegener, Alperne, Aluminium, Amfibol, Ammonit, Anomali, Appalacherne, Aristoteles, Arkæikum, Armfødder, Arternes Oprindelse, Arthur Holmes, Asthenosfære, Atlanterhavet, Atmosfære (himmellegeme), Atom, Ældste stenalder, Æstuarium, Bambus, Basalt, Base (kemi), Bæk, Bølge, Benfisk, Beno Gutenberg, Bibelen, Billard, Biologi, Biosfære, Bjergart, Bjergkæde, Blåvands Huk, Blæksprutter, Bornholms geologi, Brint, Bryozokalk, Bygge- og anlægsvirksomhed, Calcit, Calcium, Calciumcarbonat, Californien, Carbon, Cement, Centraleuropa, Charles Darwin, Charles Lyell, Chicxulub-krateret, ..., Christian 3., Christian 5., Colorado River, Damestenen, Danmarks geologi, Danske Lov, Dækfrøede planter, Dødislandskab, De re metallica, Den lille istid, Den Store Danske Encyklopædi, Dendrokronologi, Det Gamle Testamente, Det Indiske Ocean, Det Store Bombardement, Devon (geologi), Diamant, Dinosaurus, Diorit, DNA, Dobbeltbrydning, Dolomit (mineral), Edderkopper, Ediacarium, Elben, Elektromagnetisk stråling, Endoterm, Erosion, Esbjerg, Etna, Evolution (biologi), Exoterm, Fedtsten, Feldspat, Ferring (Lemvig Kommune), Ferskvand, Fisk, Flint, Flod, Floddelta, Fluor, Fod (længdeenhed), Forkastning, Fossil, Frankrig, Frøplanter, Frost, Fuji, Fysik, Gabbro, Galápagosøerne, Ganges, Gas, Geofysik, Geografi, Geokemi, Geolog, Geologi - er det egentlig videnskab?, Geologisk tidsskala, Geomorfologi, Georges Cuvier, Georgius Agricola, Geovidenskab, Gibbs fri energi, Gips, Glaciologi, Gletsjer, Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850, Glimmer, Global opvarmning, Gnejs, Granat (mineral), Grand Canyon, Granit, Gravitation, Græsk (sprog), Grønlands geologi, Grenen, Grundfjeld, Grundstof, Gyldendal, Gytje, Hadal, Hades, Hans Stille, Hav, Havstrøm, Hawaii, Hawaiiøerne, Hedeslette, Hiatus (geologi), Himalaya, Himmerland, Holmsland Klit, Horace-Bénédict de Saussure, Hot spot (geologi), Hydraulik, Hydrologi, Hydrolyse, Hydrosfære, Iapetushavet, Ilt, Iltning, Indien, Indlandsis, Indlandsklit, Inge Lehmann, Ingeniørgeologi, Inkonformitet, Io (måne), Is, Isens landskabsdannende indflydelse, Island, Isostasi, Istid, Ivittuut, James Dwight Dana, James Hutton, Japan, Jern, Jernoxid, Jordbundslære, Jorden, Jordens alder, Jordens historie, Jordens kerne, Jordens magnetfelt, Jordfaldshul, Jordpartikel, Jordskælv, Jordtype, K/Pg-grænse, Kalium, Kalk, Kalksten, Kambrium, Karst, Køge Bugt, Køge Bugt Strandpark, Kemi, Kina, Kinetisk energi, Kiselalger, Klima- og plantebælter, Klimaændring, Klint, Klippeplanet, Klit, Komet, Konvektion, Kosmisk støv, Kridt (geologisk periode), Krumodde, Krystal, Krystallografi, Kubisk rumcentreret krystalstruktur, Kul (bjergart), Kulbrinte, Kuldioxid, Kulsyre, Kvartær, Kvarts, Kyst, Kystklint eller -klippe, Kystlaguner og strandsøer, Landskab, Landskabsform, Lava, Løsning, Løss, Le Chateliers princip, Leddyr, Ler, Lermineral, Lerskifer, Lithosfære, Los Angeles Times, Louis Agassiz, Luft, Luminescens, Lyceum, Magma, Magnesium, Magnetfelt, Malm, Marmor, Mars (planet), Massefylde, Måne, Månen, Møn, Mellemistid, Metal, Metamorfose, Metan, Meteor, Meteorit, Meteorologi, Mexicanske Golf, Mider, Midtatlantiske ryg, Midtvesten, Mikroskop, Mineral, Mineralogi, Mississippi-deltaet, Mohs' skala, Moræne, Muld, Natrium, Natriumklorid, Naturgas, Neptun (gud), Nicolaus Steno, Nikkel, Nildeltaet, Nordsøen, Nordsøolie, Okker, Oktaedrisk geometri, Oldtidens Grækenland, Oliefelt, Olivin, Oplysningstiden, Ordovicium, Oslo, Palæontologi, Pangæa, Pannotia, Paradigmeskift, Pattedyr, Per Kirkeby, Perm-Trias-udslettelsen, Permeabilitet (hydrodynamik), Petrologi, Pimpsten, Pladetektonik, Plagioklas, Planter, Plinius den ældre, Pliocæn, Podzol, Polarisering (tværbølge), Potentiel energi, Proterozoikum, Publius Ovidius Naso, Pyrit, Pyroxen, Radioaktivitet, Rav, Råbjerg Mile, Råolie, Renæssancen, Rhône, Ringkøbing Fjord, Rodinia, Romerriget, Rubjerg Knude, Rust, Saale-istiden, Sahara, Salt (kemi), Saltsyre, San Andreas-forkastningen, Sand, Sandsten, Sediment, Sedimentering, Seismologi, Sekskant, Shaanxi, Sicilien, Silicium, Silikat, Silt, Silur, Sjældne jordarter, Skagen, Skagens Odde, Skandinavien, Skifer, Skorpioner, Skotland, Skrivekridt, Smeltepunkt, Sneboldjord, Solen, Sten og jordtyper, Stevns, Stillehavet, Stillehavspladen, Stokes' lov, Storbritannien, Strand, Stratigrafi, Stråling, Superpositionsprincippet, Svovl, Svovldioxid, Sydamerika, Sydvestjylland, Syndflod, Syre, Taihangbjergene, Tørv, Temperatur, Tempereret klima, Termodynamik, Tertiær, Themsen, Theofrastos, Thorium, Tibet, Tidevand, Tidevandskraft, Toscana, Trias, Trilobit, Tropisk, Tryk (fysik), Tusindben, Undervandsbåd, Uran, Vand, Vanddamp, Vandkraft, Vandreblok, Varme, Varmestrøm, Vegetation, Venezuela, Verdenshave, Vestkysten, Videnskab.dk, Vind, Vindenergi, Viskositet, Vulkan, Vulkanologi, Watt, Weichsel-istiden, 1494, 1555, 1556, 1638, 1657, 1686, 1696, 1741, 1749, 1769, 1785, 18. århundrede, 1811, 1833, 1839, 1859, 1913, 1936, 2. verdenskrig. Expand indeks (360 mere) » « Shrink indeks

Abdus Salam

Mohammad Abdus Salam Salam adopted the forename "Mohammad" in 1974 in response to the anti-Ahmadiyya decrees in Pakistan, similarly he grew his beard.

Ny!!: Geologi og Abdus Salam · Se mere »

Abraham Gottlob Werner

Abraham Gottlob Werner (født 25. september 1749 i Wehrau i Øvrelausitz, død 30. juni 1817 i Dresden) var en tysk mineralog og geolog.

Ny!!: Geologi og Abraham Gottlob Werner · Se mere »

Aktualitetsprincippet

Aktualitetsprincippet (på engelsk: uniformitarianism) er antagelsen om, at de naturlove og processer I naturen som er virksomme i dag, har været gældende og virksomme på samme måde til alle tider og steder.

Ny!!: Geologi og Aktualitetsprincippet · Se mere »

Alfred Wegener

Alfred Lothar Wegener (født 1. november 1880 i Berlin, død 1. november 1930 i Grønland) var en tysk polarforsker og geolog, som er særlig kendt for sin teori om kontinentaldriften, som han fremsatte i 1912.

Ny!!: Geologi og Alfred Wegener · Se mere »

Alperne

Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.

Ny!!: Geologi og Alperne · Se mere »

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Ny!!: Geologi og Aluminium · Se mere »

Amfibol

Amfibol (Hornblende) Til amfiboler (af græsk amfibolos, tvetydig) eller hornblende-mineralerne hører et stort antal mineraler, som uagtet, at de tilhører forskellige krystalsystemer, har iøjnefaldende lighed i krystalform og alle spalter let efter et firsidet prisme, med spalteretninger 56° og 124°.

Ny!!: Geologi og Amfibol · Se mere »

Ammonit

Ammoniter er en gruppe af uddøde blæksprutter, der levede fra midten af Palæozoikum til kridttiden.

Ny!!: Geologi og Ammonit · Se mere »

Anomali

En anomali er et faktum som strider mod et paradigme – hvad en teori eller verdensopfattelse udsiger.

Ny!!: Geologi og Anomali · Se mere »

Appalacherne

Appalacherne (engelsk: Appalachian Mountains) er et stort bjergmassiv i det østlige Canada og USA.

Ny!!: Geologi og Appalacherne · Se mere »

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Ny!!: Geologi og Aristoteles · Se mere »

Arkæikum

Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.

Ny!!: Geologi og Arkæikum · Se mere »

Armfødder

Armfødder eller brakiopoder (Brachiopoda) er en dyregruppe hvirvelløse dyr som lever i havet som bilateral-symmetriske dyr og som består af et todelt hus.

Ny!!: Geologi og Armfødder · Se mere »

Arternes Oprindelse

Om Arternes Oprindelse er et videnskabeligt værk, der ligger til grund for evolutionsteori.

Ny!!: Geologi og Arternes Oprindelse · Se mere »

Arthur Holmes

Arthur Holmes (født 14. januar 1890 i Gateshead, England, død 20. september 1965 i London) var en pionér inden for geokronologien.

Ny!!: Geologi og Arthur Holmes · Se mere »

Asthenosfære

Udsnit af Jorden med de forskellige geologiske lag. Asthenosfæren (asthéneia for afkræftet, svækket og sphaîra for kugle) er den mellemste del af Jordens kappe og underligger lithosfæren.

Ny!!: Geologi og Asthenosfære · Se mere »

Atlanterhavet

Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.

Ny!!: Geologi og Atlanterhavet · Se mere »

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning). Atmosfære (atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle) er det generelle navn på et lag med gas, som kan ligge rundt om et legeme med tilstrækkelig stor masse.

Ny!!: Geologi og Atmosfære (himmellegeme) · Se mere »

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Ny!!: Geologi og Atom · Se mere »

Ældste stenalder

Spids fra Brommekulturen Ældste stenalder er en del af jægerstenalderen.

Ny!!: Geologi og Ældste stenalder · Se mere »

Æstuarium

Mellerup-Voer færgen (M/F Ragna) på Randers Fjord. Flasken, ved Halleby Å's udløb i Jammerland Bugt (Asnæsværket ses i baggrunden). Et æstuarium eller flodmunding er et vandområde, hvor ferskvand gradvis opblandes med saltvand til brakvand (typisk ved en flodmunding).

Ny!!: Geologi og Æstuarium · Se mere »

Bambus

Bambus (Bambusoideae) er en samlebetegnelse for forveddede græsser fra subtropiske og tropiske egne og dermed teknisk set græs.

Ny!!: Geologi og Bambus · Se mere »

Basalt

Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.

Ny!!: Geologi og Basalt · Se mere »

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Ny!!: Geologi og Base (kemi) · Se mere »

Bæk

En bæk i Indiana i USA. En bæk er betegnelsen for et vandløb, der er mindre i bredde og vandføring end en å.

Ny!!: Geologi og Bæk · Se mere »

Bølge

Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.

Ny!!: Geologi og Bølge · Se mere »

Benfisk

Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).

Ny!!: Geologi og Benfisk · Se mere »

Beno Gutenberg

Beno Gutenberg (/ˈɡuːtənbɜːrɡ/; 4. juni 1889 i Darmstadt – 25. januar 1960) var en tysk-amerikansk seismolog, der ydede flere vigtige bidrag til videnskaben.

Ny!!: Geologi og Beno Gutenberg · Se mere »

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Ny!!: Geologi og Bibelen · Se mere »

Billard

kø. Stødmuligheder/-teknikker1. Lodret 2. Springbal3. Overskru (stødballen følger med, når den rammer en anden bal)4. Central (stødballen stopper, når den rammer en anden bal) 5. Underskru (stødballen ruller baglæns, når den har ramt en anden ball) Billard (fra: bille, (ben)kugle) er fællesbetegnelsen for en række spil, der udøves på et specielt billardbord indeholdende et antal baller (kugler), der af spilleren stødes rundt på bordet ved hjælp af en billardkø.

Ny!!: Geologi og Billard · Se mere »

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Ny!!: Geologi og Biologi · Se mere »

Biosfære

Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.

Ny!!: Geologi og Biosfære · Se mere »

Bjergart

alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.

Ny!!: Geologi og Bjergart · Se mere »

Bjergkæde

Andeskæden ved positionen 70° vest, 35° syd. Fotograferet fra en NASA-satellit. En bjergkæde (også kaldet cordillera, sierra eller serra) er en gruppe af bjerge (ofte aflang), der normalt er forårsaget af pladetektoniske fænomener.

Ny!!: Geologi og Bjergkæde · Se mere »

Blåvands Huk

Billede af halvøen Skallingen, som strækker sig mod sydøst af Blåvands Huk Bunkere ved Blåvand Radar ved Blåvand under 2. verdenskrig Blåvands Huk eller Blåvandshuk er en odde (et huk), som er Danmarks vestligste punkt, placeret i Oksby Sogn i det sydvestlige Jylland, ca.

Ny!!: Geologi og Blåvands Huk · Se mere »

Blæksprutter

Blæksprutter (Cephalopoda) er en gruppe af marine bløddyr.

Ny!!: Geologi og Blæksprutter · Se mere »

Bornholms geologi

Geologisk kort over Bornholm (Varv 1977). Reliefkort over Bornholm og Christiansø. Forskellige sæt af retlinede spaltedale gennemskærer det højtliggende grundfjeldsområde mod nord, som er skarpt afgrænset mod det lavereliggende sedimentområde mod S. I sedimentområdet markeres isstrømningsretninger tydeligt af de markante bakkeretninger, NV-SØ længst mod vest, drejende til V-Ø længst mod øst (fra Geodatastyrelsen). Helligdomsklipperne nordvest for Gudhjem. Bornholms geologi fremviser bjergarter og aflejringer fra helt andre og ældre geologiske perioder, end tilfældet er i det øvrige Danmark.

Ny!!: Geologi og Bornholms geologi · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Geologi og Brint · Se mere »

Bryozokalk

Bryozokalk opbygget af banker (Stevns Klint). På dette maleri af Skarreklit ved Bulbjerg kan man ane de skrå flintlag i bryozobankerne. Bryozokalk (tidligere kaldt limsten) er en flintholdig og fossilrig type kalksten, som findes udbredt over store dele af Danmark, Slesvig-Holsten og Skåne.

Ny!!: Geologi og Bryozokalk · Se mere »

Bygge- og anlægsvirksomhed

Storebæltsbroen. Bygge- og anlægsvirksomheder er de virksomheder indenfor byggebranchen, som er beskæftiget med at opføre, ombygge eller reparere bygværker eller anlægsarbejder af enhver art og størrelse.

Ny!!: Geologi og Bygge- og anlægsvirksomhed · Se mere »

Calcit

Calcit har meget høj dobbeltbrydning. Lysbrydning i calcit-krystal. Calcit eller kalkspat er et mineral af calciumkarbonat, i daglig tale kalk, der er udbredt over hele Jorden, og som optræder i en lang række stærkt kalkholdige bjergarter, fra de rene kalksten og skrivekridt over marmor til endnu mere blandede, og mindre kalkholdige typer, ex.

Ny!!: Geologi og Calcit · Se mere »

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Ny!!: Geologi og Calcium · Se mere »

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Ny!!: Geologi og Calciumcarbonat · Se mere »

Californien

Californien (tidligere på dansk Kalifornien, engelsk: California) er den mest folkerige delstat i USA.

Ny!!: Geologi og Californien · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Ny!!: Geologi og Carbon · Se mere »

Cement

access-date.

Ny!!: Geologi og Cement · Se mere »

Centraleuropa

Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.

Ny!!: Geologi og Centraleuropa · Se mere »

Charles Darwin

Charles Robert Darwin (født 12. februar 1809, død 19. april 1882) var en engelsk naturforsker og geolog.

Ny!!: Geologi og Charles Darwin · Se mere »

Charles Lyell

Sir Charles Lyell (født 14. november 1797, død 22. februar 1875) var en britisk geolog og sagfører.

Ny!!: Geologi og Charles Lyell · Se mere »

Chicxulub-krateret

Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.

Ny!!: Geologi og Chicxulub-krateret · Se mere »

Christian 3.

Christian 3. (12. august 1503 – 1. januar 1559) var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og Norge fra 1537 til 1559.

Ny!!: Geologi og Christian 3. · Se mere »

Christian 5.

Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.

Ny!!: Geologi og Christian 5. · Se mere »

Colorado River

Colorado River på en strækning i Colorado, hvor enhver form for sejlads er forbudt på grund af de kraftige strømhvirvler. Her set fra toget ''California Zephyr''. Kort over Colorado River Colorado River efter Hoover Dam Colorado River efter Parker Dam Colorado River er en flod i Nordamerika og løber i det sydvestlige USA og det nordlige Mexico.

Ny!!: Geologi og Colorado River · Se mere »

Damestenen

Damestenen Damestenen (Dammestenen eller Hesselagerstenen) er Danmarks største sten.

Ny!!: Geologi og Damestenen · Se mere »

Danmarks geologi

Odsherredbuerne i det nordvestlige Sjælland er Danmarks mest veludviklede system af randmoræner dannet under sidste istid, Weichsel-istiden.Michael Houmark-Nielsen (2015): Odsherredbuerne: et istidslandskab skabt i krydsfeltet mellem tre isstrømme. GeoPark Odsherred, Odsherred kommune, 14 sider dinosaurerne. Moræneler er Danmarks almindeligste overfladenære jordart, her i en udgave både med en stenhorisont (i midten) og med okkerholdige sandlag (forneden). Postglacial lagserie fra mose ved Hillerød: øverst mørkbrun tørv, herunder lysegrøn gytje, nederst varvige ler- og sandlag fra senglacial (målestok 2 m). De mange geologiske begivenheder som i tidens løb har udformet Danmarks geologi, kommer kun i ringe grad til udtryk i det nuværende danske landskab, som i langt overvejende grad er udformet i løbet af den seneste istid og den efterfølgende postglaciale tid.

Ny!!: Geologi og Danmarks geologi · Se mere »

Danske Lov

Danske Lov (forkortes DL) er en lovbog, som er dateret d. 15.

Ny!!: Geologi og Danske Lov · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Ny!!: Geologi og Dækfrøede planter · Se mere »

Dødislandskab

Dødislandskab er et område med is, der ikke smeltes, når resten af isen smelter tilbage.

Ny!!: Geologi og Dødislandskab · Se mere »

De re metallica

De re metallica (latin for Om Metallers (Mineralers) Natur)) er en bog om minedrift, raffinering og smeltning af metaller, der blev udgivet posthumt i 1556 på grund af forsinkelser med træsnittende til illustrationerne. Forfatteren var den tyske Georg Bauer, hvis forfatterpseudonym var Georgius Agricola. Bogen forblev en anset som en autoritet i minedrift i de følgende 180 år efter dens udgivelse. Det er også en vigtig tekst fra perioden, og af stor betydning for kemiens historie. Agricola havde brugt ni år i den bøhmiske by Joachimsthal, der ligger i dagens Tjekkiet. Byen er kendt for sine sølvmine, og ordet "Thaler", der fordansket er blevet til "daler" og det amerikanske "dollar", stammer fra bynavnet. Efter Joachimsthal, brugte han resten af sit liv i Chemnitz, som var en prominent mineby i Sachsen. Både Joachimsthal og Chemnitz i bjergområdet Erzgebirge. Bogen var meget indflydelsesrig, og i mere end et århundrede efter udgivelsen var De Re Metallica standardværket, der blev brugt over hele Europa. Den tyske mineindustri, som bliver omtalt, var den mest avancerede i Europa på dette tidspunkt, og flere lande misundte den rigdom der blev produceret ved minedriften. Bogen blev genudgivet i en række latinske udgaver, samt på tysk og italiensk. Udgivelsen på latin betød, at den kunne læses af alle uddannede personer i Europa på dette tidspunkt. Det adskillige træsnit og detaljerede beskrivelser af maskiner gjorde den til et nyttigt referenceværk for dem, som måtte ønske at kopiere og benytte den nyeste mineteknologi. Den første oversættelse til engelsk blev udgivet privat i London via abonnement. Oversætterne var Herbert Hoover, mineingeniør (og senere amerikansk præsident), og hans kone, Lou Henry Hoover, en geolog og latinlærer. Oversættelsen er bemærkelsesværdig ikke blot pga. sit klare sprog, men også for de omfattende fodnoter, som beskriver de klassiske referencer til mineindustri og metaller. Senere oversættelser til andre sprog, inklusive tysk, bygger i høj grad på denne oversættelse, da fodnoterne beskriver Agricolas opfindeles af flere hundrede udtryk på latin, som dækker over middelalderlig tysk mine- og mølleudtryk, som ikke er kendt på klassisk latin.

Ny!!: Geologi og De re metallica · Se mere »

Den lille istid

Den lille istid (international forkortelse: LIA) var en køligere periode, som begyndte i senmiddelalderen og sluttede i 1800-tallet.

Ny!!: Geologi og Den lille istid · Se mere »

Den Store Danske Encyklopædi

''Den Store Danske Encyklopædi'' Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon (også kaldet Nationalencyklopædien) er det seneste store leksikon i 20 bind (derudover 2 supplementsbind og 2 indeksbind), 24 bind i alt, på dansk, tidligere udgivet af Gyldendals datterselskab Danmarks Nationalleksikon, nu af moderselskabet Gyldendal.

Ny!!: Geologi og Den Store Danske Encyklopædi · Se mere »

Dendrokronologi

Dendrokronologi Dendrokronologi er en metode til at tidsbestemme år ved hjælp af de årringe, der fremkommer ved årstidernes skiften og ses på tværsnittet af en træstamme.

Ny!!: Geologi og Dendrokronologi · Se mere »

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).

Ny!!: Geologi og Det Gamle Testamente · Se mere »

Det Indiske Ocean

Det Indiske Ocean Det Indiske Ocean er det tredjestørste havområde på Jorden og regnes for et af verdenshavene.

Ny!!: Geologi og Det Indiske Ocean · Se mere »

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Ny!!: Geologi og Det Store Bombardement · Se mere »

Devon (geologi)

Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.

Ny!!: Geologi og Devon (geologi) · Se mere »

Diamant

Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.

Ny!!: Geologi og Diamant · Se mere »

Dinosaurus

En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.

Ny!!: Geologi og Dinosaurus · Se mere »

Diorit

Diorit Øjediorit fra Korsica (corsit) Diorit er navnet på en kornet eruptiv dybbjergart.

Ny!!: Geologi og Diorit · Se mere »

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Ny!!: Geologi og DNA · Se mere »

Dobbeltbrydning

Dobbeltbrydning betegner en egenskab ved visse krystallinske mineraler, hvor en lysstråle, der trænger ind i krystallet, deles i to lysstråler.

Ny!!: Geologi og Dobbeltbrydning · Se mere »

Dolomit (mineral)

Dolomit med calcit og pyrit (mørkt) Dolomit (bitterspat) er et karbonatmineral med den kemiske formel.

Ny!!: Geologi og Dolomit (mineral) · Se mere »

Edderkopper

Edderkopper (latin: Araneae) er karakteriseret ved at have en todelt krop, otte ben, spindevorter og giftkirtler.

Ny!!: Geologi og Edderkopper · Se mere »

Ediacarium

Ediacarium er en geologisk periode (opkaldt efter Ediacara Hills i Australien) og udgør den sidste i den neoproterozoiske æra.

Ny!!: Geologi og Ediacarium · Se mere »

Elben

Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.

Ny!!: Geologi og Elben · Se mere »

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Ny!!: Geologi og Elektromagnetisk stråling · Se mere »

Endoterm

En endoterm reaktion er en reaktion, hvorved varme/energi optages, og luften omkring virker derved koldere.

Ny!!: Geologi og Endoterm · Se mere »

Erosion

Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.

Ny!!: Geologi og Erosion · Se mere »

Esbjerg

Esbjerg er Danmarks femtestørste by med og ligger i Sydvestjylland.

Ny!!: Geologi og Esbjerg · Se mere »

Etna

Etna set fra luften Etna i udbrud set fra Den Internationale Rumstation, 30. oktober 2002. Etna (tidligere også kaldt/skrevet Ætna) er en aktiv vulkan beliggende på den østlige side af Sicilien i Italien ca.

Ny!!: Geologi og Etna · Se mere »

Evolution (biologi)

En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.

Ny!!: Geologi og Evolution (biologi) · Se mere »

Exoterm

En exoterm reaktion er en kemisk reaktion hvorved varme/energi udvikles.

Ny!!: Geologi og Exoterm · Se mere »

Fedtsten

Blok af fedtsten Talkkrystaller. Finn Bjørklid Udskåret statue i fedtsten i det indiske Hoysaleswara-tempel fra 1100-tallet. Fedtsten, klæbersten, steatit eller talk er et mineral, der består af hydreret magnesiumsilikat med formlen H2Mg3(SiO3)4 eller Mg3Si4O10(OH)2.

Ny!!: Geologi og Fedtsten · Se mere »

Feldspat

Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.

Ny!!: Geologi og Feldspat · Se mere »

Ferring (Lemvig Kommune)

Ferring er en lille landsby i det nordlige Vestjylland, beliggende på klinter helt tæt ved Vesterhavet i Ferring Sogn.

Ny!!: Geologi og Ferring (Lemvig Kommune) · Se mere »

Ferskvand

Ferskvand er fx vand i vandløb, indsøer og grundvand med mindre end 0,05% salt.

Ny!!: Geologi og Ferskvand · Se mere »

Fisk

Fisk er hvirveldyr med gæller.

Ny!!: Geologi og Fisk · Se mere »

Flint

Små flintesten som har en diameter på flere centimeter. Ildsten også kendt som flint, flintsten eller flintesten, er en hård sten som hovedsageligt består af kvarts med et glasagtigt udseende.

Ny!!: Geologi og Flint · Se mere »

Flod

Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.

Ny!!: Geologi og Flod · Se mere »

Floddelta

Eksempel på et floddelta: Nilens floddelta (det grønne) set fra satellit. Fotoet er fra NASA. Et floddelta opstår ved at en flod forgrener sig for at nå havet; selve deltaet består af disse forgreninger og det land som ligger imellem dem.

Ny!!: Geologi og Floddelta · Se mere »

Fluor

Fluor er det 9.

Ny!!: Geologi og Fluor · Se mere »

Fod (længdeenhed)

En fod er en længdeenhed, som varierer fra land til land, fordi den var baseret på menneskers (kongers) fodtøj.

Ny!!: Geologi og Fod (længdeenhed) · Se mere »

Forkastning

Satellitfoto af Piqiang-forkastningen, en sideværts forkastning i Taklamakan-ørkenen i Kina (ved 40,3°N og 77,7°Ø). Indenfor geologi er en forkastning et plan eller en smal zone (forkastningszone) i et bjergartslegeme, langs hvilken der er sket en tydelig flytning af bjergartsmateriale.

Ny!!: Geologi og Forkastning · Se mere »

Fossil

Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''. Et insekt fanget i en 1 cm lang klump rav. Et fossil (af latin fossilis (.

Ny!!: Geologi og Fossil · Se mere »

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Ny!!: Geologi og Frankrig · Se mere »

Frøplanter

Frøplanter (Spermatophyta, Spermatopsida) er den taksonomiske gruppe af plantearter, som formerer sig ved frø.

Ny!!: Geologi og Frøplanter · Se mere »

Frost

Frost Edderkoppespind med rim Frost, også kaldt rimfrost eller rim, er iskrystaller der bygges op af frossen fugt på kolde overflader.

Ny!!: Geologi og Frost · Se mere »

Fuji

Fuji-bjerget Udsigten fra Fuji (1974). Fuji set over Tokyos skyline i Shinjuku Vandrere bestiger Fuji Hokusai Bjerget Fuji (af japansk 富士山 Fujisan, 富 fu.

Ny!!: Geologi og Fuji · Se mere »

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Ny!!: Geologi og Fysik · Se mere »

Gabbro

Gabbro Gabbro er en dybbjergart, der bliver dannet, når magma afkøles ved kontakt af vand og jord.

Ny!!: Geologi og Gabbro · Se mere »

Galápagosøerne

Satelitfoto af Galapagosøerne Galapagosøerne Galapagos-øgruppen er af vulkansk oprindelse og sparsomt bevokset. Foto fra Isla Bartolomé. Galápagosøerne (Officielt navn: Archipiélago de Colóner) består af 19 vulkanske øer, der ligger spredt over ækvator i Stillehavet 972 km vest for Ecuador som de tilhører.

Ny!!: Geologi og Galápagosøerne · Se mere »

Ganges

Ganges-floden med bifloder. Ganges er en flod i det nordlige Indien og Bangladesh.

Ny!!: Geologi og Ganges · Se mere »

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Ny!!: Geologi og Gas · Se mere »

Geofysik

Geofysik er den videnskab, der beskæftiger sig med jordens, havets og atmosfærens fysiske forhold.

Ny!!: Geologi og Geofysik · Se mere »

Geografi

''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.

Ny!!: Geologi og Geografi · Se mere »

Geokemi

Geokemi er videnskaben om den kemiske sammensætning af geologiske forekomster på Jorden og andre planeter.

Ny!!: Geologi og Geokemi · Se mere »

Geolog

En geolog er en person der beskæftiger sig professionelt med geologi.

Ny!!: Geologi og Geolog · Se mere »

Geologi - er det egentlig videnskab?

Geologi - er det egentlig videnskab? er en film instrueret af Per Kirkeby efter eget manuskript.

Ny!!: Geologi og Geologi - er det egentlig videnskab? · Se mere »

Geologisk tidsskala

Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.

Ny!!: Geologi og Geologisk tidsskala · Se mere »

Geomorfologi

Salta (Argentina). Geomorfologi (fra græsk: γη ge "jord", μορφή morfé "form" og λόγος, logos, "kundskab") er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med landskabsformer, landskabets sammensætning og de overfladeprocesser, der foregår på Jorden og andre planeter.

Ny!!: Geologi og Geomorfologi · Se mere »

Georges Cuvier

Baron Georges Léopold Chrétien Frédéric Dagobert Cuvier (født 23. august 1769 i Montbéliard, Frankrig, død 13. maj 1832 i Paris) var en fransk zoolog og palæontolog.

Ny!!: Geologi og Georges Cuvier · Se mere »

Georgius Agricola

Georgius Agricola (latinisering af Georg Bauer eller Georg Pawer) (født 24. marts 1494 i Glauchau, død 21. november 1555 i Chemnitz), tysk humanist, den første tyske mineralog og metallurg.

Ny!!: Geologi og Georgius Agricola · Se mere »

Geovidenskab

Jorden set fra Apollo 17. Geovidenskab er en samlet betegnelse for de videnskabelige discipliner indenfor planetologien, der beskæftiger sig med Jorden, dens historie, fysiske forhold samt de processer, der finder sted på eller omkring dens overflade.

Ny!!: Geologi og Geovidenskab · Se mere »

Gibbs fri energi

Gibbs fri energi G er en tilstandsfunktion kaldet et termodynamisk potential inden for termodynamikken.

Ny!!: Geologi og Gibbs fri energi · Se mere »

Gips

Gipskrystal. Gips er et naturligt forekommende, hvidt mineral.

Ny!!: Geologi og Gips · Se mere »

Glaciologi

Zermatt, Schweiz. Glaciologi er videnskaben om naturligt forekommende is med alle dertil knyttede forhold, det vil sige ikke blot studiet af gletsjere (is i bevægelse), indlandsis (større vedvarende isdækker) og lignende men tillige af alle former for nedbør i fast form, af is i havet og i de ferske vande samt af permafrost og de dertil knyttede former for is i jordbunden.

Ny!!: Geologi og Glaciologi · Se mere »

Gletsjer

Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851. Bortset fra de spredte store isbjerge er den kælvede is, som fylder fjorden fuldstændigt op, lidt lysere end selve gletsjeren. Bemærk den voldsomme tilbagetrækning i perioden 2001-2006. En gletsjer (af fransk oprindelse via tysk, tidligere stavet gletscher) eller en isbræ ((skrið)jökull hvoraf også dansk jøkel, fransk og engelsk glacier, svensk glaciär, norsk: bre, isbre, jøkul eller jøkel) er en større ismasse i bevægelse.

Ny!!: Geologi og Gletsjer · Se mere »

Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850

Washington i 1973. Gletsjeren set fra samme sted i 2006; på 30 år har den trukket sig 1,9 km tilbage. Kort video med status for gletsjere i alle verdensdele. Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850 har betydet ændringer i mængden af ferskvand tilgængelig for dyr og planter, som lever af smeltevand, samt til menneskers husholdninger, landbrugets kunstvanding, og på længere sigt vandstanden i verdenshavene.

Ny!!: Geologi og Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850 · Se mere »

Glimmer

Krystaller af muskovit. Glimmerlag. Glimmerflager. Glimmer, også kaldt marieglas, er et stof der består af tynde lag af (phyllo)silikatmineraler.

Ny!!: Geologi og Glimmer · Se mere »

Global opvarmning

Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.

Ny!!: Geologi og Global opvarmning · Se mere »

Gnejs

Gnejs - læg især mærke til den ujævne bånding. Stribet gnejs Gnejs er en stribet eller båndet grundfjeldsbjergart.

Ny!!: Geologi og Gnejs · Se mere »

Granat (mineral)

Granat-krystaller Krystal-strukturen af en granat Granat er mineraler i mange farver, som anvendes som smykkesten - især de røde.

Ny!!: Geologi og Granat (mineral) · Se mere »

Grand Canyon

Grand Canyon. Grand Canyon er en kløft, som er opstået ved erosion, idet Coloradofloden har gravet sig ned i bjerggrunden gennem 5 - 6 millioner år og dannet den.

Ny!!: Geologi og Grand Canyon · Se mere »

Granit

Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.

Ny!!: Geologi og Granit · Se mere »

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Ny!!: Geologi og Gravitation · Se mere »

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Ny!!: Geologi og Græsk (sprog) · Se mere »

Grønlands geologi

Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun). Kortene viser hvordan informationsmængden afhænger af målestoksforholdet: A. 1:2.500.000, B. 1:500.000, C. 1:100.000, D. 1:20.000.Henriksen (2002), s. 6-7 Grønland er verdens største ø, og den er for 80 procents vedkommende dækket af indlandsis.

Ny!!: Geologi og Grønlands geologi · Se mere »

Grenen

Grenen set fra Skagen Fyr Grenen. Grenen nord for Skagen er spidsen af Skagens Odde.

Ny!!: Geologi og Grenen · Se mere »

Grundfjeld

Et grundfjeld er den del af en klippeplanets skorpe, der ligger under de sedimentære aflejringer.

Ny!!: Geologi og Grundfjeld · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Ny!!: Geologi og Grundstof · Se mere »

Gyldendal

Gyldendal (1903-2010 formelt Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S) er Danmarks suverænt største forlag og det næstældste efter Schultz Forlag, som dog har været ejet af Gyldendal siden 2007.

Ny!!: Geologi og Gyldendal · Se mere »

Gytje

Skalholdig gytje fra det marine forland ved Tengslemark i Odsherred (skala øverst i mm). Gytje rig på plantedele, Masnedsund ved Vordingborg. Gytje er et sediment (tidligere også kaldet dynd), afsat i søer eller på havbunden.

Ny!!: Geologi og Gytje · Se mere »

Hadal

Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.

Ny!!: Geologi og Hadal · Se mere »

Hades

Hades og Kerberos, statue udstillet på arkæologisk museum på Kreta. Hades (ᾍδης, Hádēs; Ἅιδης, Háidēs, "den usynlige", "den usete") er i den græske mytologi dødsriget eller dødsrigets gud.

Ny!!: Geologi og Hades · Se mere »

Hans Stille

Hans Stille (født 8. oktober 1876 i Hannover, død 26. december 1966 sammesteds) var en tysk geolog.

Ny!!: Geologi og Hans Stille · Se mere »

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Ny!!: Geologi og Hav · Se mere »

Havstrøm

det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.

Ny!!: Geologi og Havstrøm · Se mere »

Hawaii

Kort over ø-gruppen, som strækker sig 2.400 km i nordvestlig retning fra det sydligste punkt på øen Hawaii Hawaii (tidligere kaldet Sandwich-øerne) er USAs 50.

Ny!!: Geologi og Hawaii · Se mere »

Hawaiiøerne

Kort over Hawaii-øerne. Hawaiiøerne, tidligere kendt som Sandwich Islands, er en øgruppe på i alt 19 større øer og atoller samt flere småøer, skær og undersøiske rev.

Ny!!: Geologi og Hawaiiøerne · Se mere »

Hedeslette

De vestjyske hedesletter blev dannet af smeltevandsfloder fra det isdække, der under Weichsel-istiden omfattede hele det østlige Danmark frem til Hovedstilstandslinjen for henved 18.000 år siden.

Ny!!: Geologi og Hedeslette · Se mere »

Hiatus (geologi)

Hiatus (flertal: Hiati) benyttes i geologien som betegnelse for et tidsinterval, hvorfra der ikke findes levn (bjergarter) i den pågældende stratigrafiske serie.

Ny!!: Geologi og Hiatus (geologi) · Se mere »

Himalaya

Himalaya (af sanskrit: हिमालय, himālaya, sammensat af hima.

Ny!!: Geologi og Himalaya · Se mere »

Himmerland

Himmerlands beliggenhed mellem Limfjorden og Mariager Fjord i Jylland Himmerland er en halvø i det østlige Nordjylland (Danmark) syd for Limfjorden og nord for Mariager Fjord.

Ny!!: Geologi og Himmerland · Se mere »

Holmsland Klit

Holmsland Klit Holmsland Klit er den 40 km lange og 1-2 km brede klittange, der afskærer Ringkøbing Fjord fra Vesterhavet.

Ny!!: Geologi og Holmsland Klit · Se mere »

Horace-Bénédict de Saussure

Horace Bénedict de Saussure (født 17. februar 1740 i Chêne-Bougeries, død 22. januar 1799 i Genève) var en schweizisk naturforsker, der gjorde studiet af de geologiske, meteorologiske, fysiske og plantegeografiske forhold i Alperne og Jurabjergene til sit livs opgave og beskrev resultaterne af sine studier i det store Værk Voyages dans les Alpes (4 Bd, 1779—96).

Ny!!: Geologi og Horace-Bénédict de Saussure · Se mere »

Hot spot (geologi)

Hot spots er de områder i jordoverfladen, hvor konvektionsstrømmene i asthenosfæren skaber vulkanisme.

Ny!!: Geologi og Hot spot (geologi) · Se mere »

Hydraulik

Hydraulik er en lære under fluidmekanikken, der i primært beskæftiger sig med den tekniske anvendelse – overførelse af energi ved hjælp af væske gennem rør eller andre legemer.

Ny!!: Geologi og Hydraulik · Se mere »

Hydrologi

Udgangspunktet: En dråbe vand. Hydrologi (græsk: Yδρoλoγια (Yδωρ+Λoγos – Hydrologia – studiet af vand) er studiet af fordelingen og bevægelse af vand over hele jorden og dækker derfor alle sider af vandets kredsløb og alle ulige former for vandbeholdninger. En udøver af hydrologi kaldes en hydrolog, som f.eks. arbejder indenfor geovidenskab eller økologi.

Ny!!: Geologi og Hydrologi · Se mere »

Hydrolyse

Eksempel på hydrolyse Hydrolyse er en proces, hvor et molekyle reagerer med vand og opløses i mindre molekyler.

Ny!!: Geologi og Hydrolyse · Se mere »

Hydrosfære

Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.

Ny!!: Geologi og Hydrosfære · Se mere »

Iapetushavet

Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).

Ny!!: Geologi og Iapetushavet · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Geologi og Ilt · Se mere »

Iltning

Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.

Ny!!: Geologi og Iltning · Se mere »

Indien

Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.

Ny!!: Geologi og Indien · Se mere »

Indlandsis

Indlandsis er et vedvarende isdække, som dækker et landområde, der er større end 50.000 km².

Ny!!: Geologi og Indlandsis · Se mere »

Indlandsklit

En indlandsklit er en naturtype, der består af flyvesand som ikke stammer fra havet, men derimod fra istidsaflejringer i indlandet, mere eller mindre dækket af bevoksninger.

Ny!!: Geologi og Indlandsklit · Se mere »

Inge Lehmann

Inge Lehmann (født 13. maj 1888 i København, død 21. februar 1993 sammesteds) var en dansk seismolog og statsgeodæt.

Ny!!: Geologi og Inge Lehmann · Se mere »

Ingeniørgeologi

Moræneler, her i en hård og sprækket udgave, er en af de hyppigste danske ingeniørgeologiske udfordringer. Ingeniørgeologi er et fag, som ligger i grænseområdet mellem geoteknik og geologi.

Ny!!: Geologi og Ingeniørgeologi · Se mere »

Inkonformitet

Inkonformitet benyttes i geologien som betegnelse for en fysisk kontakt mellem 2 lag i en lagserie, der ikke er aflejret under et sammenhængende sedimentationsforløb.

Ny!!: Geologi og Inkonformitet · Se mere »

Io (måne)

Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.

Ny!!: Geologi og Io (måne) · Se mere »

Is

En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.

Ny!!: Geologi og Is · Se mere »

Isens landskabsdannende indflydelse

Glacialmorfologi er læren om isens landskabsdannende indflydelse.

Ny!!: Geologi og Isens landskabsdannende indflydelse · Se mere »

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Ny!!: Geologi og Island · Se mere »

Isostasi

kappe "flyder" over den mere plastiske asthenosfæren (ikke skalarigtig) Isostasi (af græsk ἴσος (ísos) "lige", og στάσις (stásis) "stilstand") er den geologiske ligevægtstilstand mellem lithosfæren og asthenosfæren.

Ny!!: Geologi og Isostasi · Se mere »

Istid

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Ny!!: Geologi og Istid · Se mere »

Ivittuut

Ivittuut sep. 2011 Ivittuut 1940 Ivittuut (på dansk: Ivigtut) er en nedlagt mineby i Grønland, og nuværende seværdighed, hvor man i mere end 130 år brød kryolit, indtil minebruddet lukkede i 1987.

Ny!!: Geologi og Ivittuut · Se mere »

James Dwight Dana

James Dwight Dana (født 12. februar 1813, død 14. april 1895) var en amerikansk geolog, mineralog og zoolog.

Ny!!: Geologi og James Dwight Dana · Se mere »

James Hutton

James Hutton (født 3. juni 1726 i Edinburgh, død 26. marts 1797) var en skotsk geolog.

Ny!!: Geologi og James Hutton · Se mere »

Japan

Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.

Ny!!: Geologi og Japan · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Ny!!: Geologi og Jern · Se mere »

Jernoxid

Jernoxidpigment. Et stykke jern oxideret ved elektrolyse Jernoxider er kemiske stoffer sammensat af jern og oxygen (ilt).

Ny!!: Geologi og Jernoxid · Se mere »

Jordbundslære

Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Jordbundslære eller pedologi (af græsk πέδον pedon.

Ny!!: Geologi og Jordbundslære · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Geologi og Jorden · Se mere »

Jordens alder

Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.

Ny!!: Geologi og Jordens alder · Se mere »

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Ny!!: Geologi og Jordens historie · Se mere »

Jordens kerne

Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.

Ny!!: Geologi og Jordens kerne · Se mere »

Jordens magnetfelt

Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år. Den røde kurve viser styrken af Jordens magnetfelt gennem 82.000 år syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord-/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Jordens magnetfelt er et magnetfelt, som har sydpol et stykke fra jordens geografiske nordpol – og som har nordpol et stykke fra jordens geografiske sydpol.

Ny!!: Geologi og Jordens magnetfelt · Se mere »

Jordfaldshul

Et eksempel på et jordfaldshul ved Ravenna Boulevard og 16th Ave NE, i Seattle, Washington. Det kaldes ''The Great Ravenna Boulevard Sinkhole'' og billedet er fra 1957. Undersøisk jordfaldshul med 122 meters dybde - Det store blå hul - øst for Belize.http://www.livescience.com/49255-drought-caused-maya-collapse.html Belize's Famous 'Blue Hole' Reveals Clues to the Maya's Demise. Livescience Saltvandshul ved ''Mineral Beach'', Det Døde Hav, vestbredden. Jordfaldshuller dannes ved en underjordisk sammenstyrtning.

Ny!!: Geologi og Jordfaldshul · Se mere »

Jordpartikel

Jord kan ved en teksturanalyse, som udføres ved sining gennem en hel række sold med aftagende maskestørrelse, gives en betegnelse afhængig af størrelsen af jordpartiklerne.

Ny!!: Geologi og Jordpartikel · Se mere »

Jordskælv

epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.

Ny!!: Geologi og Jordskælv · Se mere »

Jordtype

En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.

Ny!!: Geologi og Jordtype · Se mere »

K/Pg-grænse

K/Pg-grænsen markeret med en rød pil ved Stevns Klint i Danmark Badlands nær Drumheller i Alberta, hvor erosionen har blottet K/Pg-grænsen K/Pg-grænsen langs Interstate 25 nær Raton Pass i Colorado. Det iridiumrige lag er markeret med en rød pil K/Pg-grænsen, vist med den punkterede linje, ved Trinidad Lake State Park, Colorado i USA Ved K/Pg-grænsen (Kridt-Palæogen-grænsen) findes et tyndt lag af geologiske aflejringer, som kan genfindes mange forskellige steder på jordkloden.

Ny!!: Geologi og K/Pg-grænse · Se mere »

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Ny!!: Geologi og Kalium · Se mere »

Kalk

Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.

Ny!!: Geologi og Kalk · Se mere »

Kalksten

Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig. Åbent kalkstensbrud i Oberbayern. Kalksten eller kalk (tidligere også kaldet limsten, jf. engelsk limestone) er en sedimentær bjergart, i visse tilfælde dannet ved uorganisk udfældning, fx kildekalk eller frådsten, men som oftest opbygget af skaldele fra havlevende organismer såsom muslinger, snegle, koraller, foraminiferer og kokkoliter.

Ny!!: Geologi og Kalksten · Se mere »

Kambrium

Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.

Ny!!: Geologi og Kambrium · Se mere »

Karst

Karstlandskab i Frankrig. Karstlandskab er et landskab, hvor kalkstensunderlaget når frem til overfladen og bliver omformet af bl.a. det rindende vand.

Ny!!: Geologi og Karst · Se mere »

Køge Bugt

Luftfoto over kyst- og strandområdet nord for Køge fra lystbådehavnen og Køge Nordstrand nederst tv. via de lange smalle standbræmmer ved Ølsemagle Revle og videre mod nord til Jersie Strand og Solrød Strand øverst th. Den samlede kyststrækning på billedet er på godt 10 km. Køge Bugt. Køge Bugt er en bugt placeret ud for Østsjælland i et indhug mellem Avedøre i nord og halvøen Stevns i syd og med den gamle købstad Køge liggende centralt i bunden af bugten.

Ny!!: Geologi og Køge Bugt · Se mere »

Køge Bugt Strandpark

Strandparken ved Køge Bugt er et syv km langt menneskeskabt strand-, natur- og friluftområde med klitter, søer og enge, beliggende i den nordlige del af Køge Bugt.

Ny!!: Geologi og Køge Bugt Strandpark · Se mere »

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Ny!!: Geologi og Kemi · Se mere »

Kina

Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Ny!!: Geologi og Kina · Se mere »

Kinetisk energi

Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.

Ny!!: Geologi og Kinetisk energi · Se mere »

Kiselalger

Underrækken Diatomeae kiselalger – tidligere rækken Bacillariophyta – også kaldet diatoméer, hører til planteplanktonet og er levende organismer.

Ny!!: Geologi og Kiselalger · Se mere »

Klima- og plantebælter

Kort over klima- og plantebælter Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden.

Ny!!: Geologi og Klima- og plantebælter · Se mere »

Klimaændring

Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.

Ny!!: Geologi og Klimaændring · Se mere »

Klint

Typisk klint Lerklinter ved Elsegårde Møns klint En klint er en større, stejl klippevæg, sten- eller jordmasse.

Ny!!: Geologi og Klint · Se mere »

Klippeplanet

Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.

Ny!!: Geologi og Klippeplanet · Se mere »

Klit

Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.

Ny!!: Geologi og Klit · Se mere »

Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

Ny!!: Geologi og Komet · Se mere »

Konvektion

Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.

Ny!!: Geologi og Konvektion · Se mere »

Kosmisk støv

Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.

Ny!!: Geologi og Kosmisk støv · Se mere »

Kridt (geologisk periode)

Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.

Ny!!: Geologi og Kridt (geologisk periode) · Se mere »

Krumodde

En krumodde er en odde der ofte dannes på lavt vand ved kysterne.

Ny!!: Geologi og Krumodde · Se mere »

Krystal

Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.

Ny!!: Geologi og Krystal · Se mere »

Krystallografi

Krystallografi er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med den atomare opbygning af stoffer i fast fase.

Ny!!: Geologi og Krystallografi · Se mere »

Kubisk rumcentreret krystalstruktur

Natriumflourid er et eksempel på en ionisk forbindelse opbygget i kubisk rumcentreret struktur. Natriumionerne er de violette kugler. En kubisk rumcentreret krystalstruktur er en struktur, hvori metalatomer eller ioniske forbindelser kan organisere sig.

Ny!!: Geologi og Kubisk rumcentreret krystalstruktur · Se mere »

Kul (bjergart)

Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.

Ny!!: Geologi og Kul (bjergart) · Se mere »

Kulbrinte

Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.

Ny!!: Geologi og Kulbrinte · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Ny!!: Geologi og Kuldioxid · Se mere »

Kulsyre

Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.

Ny!!: Geologi og Kulsyre · Se mere »

Kvartær

Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.

Ny!!: Geologi og Kvartær · Se mere »

Kvarts

Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.

Ny!!: Geologi og Kvarts · Se mere »

Kyst

Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.

Ny!!: Geologi og Kyst · Se mere »

Kystklint eller -klippe

Havtorn er typisk for de meget sollyse kystskrænter. Gjerrild Klint fra nord Kystklint eller kystklippe er en naturtype, der er meget varieret.

Ny!!: Geologi og Kystklint eller -klippe · Se mere »

Kystlaguner og strandsøer

Kystlagune omkring den tyske ø Hiddensee nær Rügen. Kystlaguner og strandsøer er forholdsvis lavvandede områder med salt eller brakt vand, adskilt fra havet ved smalle landtanger.

Ny!!: Geologi og Kystlaguner og strandsøer · Se mere »

Landskab

Landskab. Et landskab er et geografisk eller naturmæssigt område, et udsnit af jordoverfladen, som er afgrænset mere eller mindre tydeligt fra de omgivende landskaber.

Ny!!: Geologi og Landskab · Se mere »

Landskabsform

En landskabsform udgør en geomorfologisk enhed og er for det meste defineret ud fra sine overfladeformer og placering i landskabet, som en del af terrænet, og som sådan, er typisk et element af topologien.

Ny!!: Geologi og Landskabsform · Se mere »

Lava

Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).

Ny!!: Geologi og Lava · Se mere »

Løsning

Løsning Gamle Kirke Løsning ligger i Østjylland og er en selvstændig by, men nu også en del af et samlet byområde sammen med Hedensted.

Ny!!: Geologi og Løsning · Se mere »

Løss

Løss er en fremragende dyrkningsjord. Billede fra Württemberg i Tyskland Løss er en jordtype bestående af fint silt, som er aflejret af vinden.

Ny!!: Geologi og Løss · Se mere »

Le Chateliers princip

Henry Louis LeChâtelier Le Châteliers princip er en sætning indenfor kemi, der siger at: Sætning formuleredes af den fransk/italienske kemiker Henry Louis LeChâtelier i 1884.

Ny!!: Geologi og Le Chateliers princip · Se mere »

Leddyr

Leddyr (Arthropoda) er en række af dyr, der bl.a. er karakteriseret ved at være segmenterede og have et ydre skelet bestående af kitinJespersen, Å.

Ny!!: Geologi og Leddyr · Se mere »

Ler

Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.

Ny!!: Geologi og Ler · Se mere »

Lermineral

En sten af lermineraler. Lermineral er en sammenfattende benævnelse for de mineraler, som danner partikler i kornstørrelsen ler.

Ny!!: Geologi og Lermineral · Se mere »

Lerskifer

Lerskifer Lerskifer består primært af ler og aflejringer fra dyr og planter, som sidenhen er blevet komprimeret af de overliggende lag.

Ny!!: Geologi og Lerskifer · Se mere »

Lithosfære

Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.

Ny!!: Geologi og Lithosfære · Se mere »

Los Angeles Times

Los Angeles Times (også kendt som L.A. Times) er et amerikansk dagblad, der udgives i Los Angeles, Californien, og distribueres over hele det vestlige USA.

Ny!!: Geologi og Los Angeles Times · Se mere »

Louis Agassiz

Jean Louis Rodolphe Agassiz (født 28. maj 1807, død 14. december 1873) kastede sig som den første ud i et videnskabeligt studie af de mange fiskefossiler man allerede på hans tid havde fundet rundt om i verden.

Ny!!: Geologi og Louis Agassiz · Se mere »

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Ny!!: Geologi og Luft · Se mere »

Luminescens

Luminescens er en fællesbetegnelse for en række fysiske fænomener hvor lys udsendes ved andre mekanismer end opvarmning.

Ny!!: Geologi og Luminescens · Se mere »

Lyceum

Et lyceum (''lycée'') i Frankrig. ''Liceo Classico'' i Italien. Lyceum (Λύκειον) betyder højere skole.

Ny!!: Geologi og Lyceum · Se mere »

Magma

Hawaii. Lava er magma kommet op på jordoverfladen. Magma (~ grød); smeltet eller delvis smeltet klippemateriale i jordens indre.

Ny!!: Geologi og Magma · Se mere »

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Ny!!: Geologi og Magnesium · Se mere »

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Ny!!: Geologi og Magnetfelt · Se mere »

Malm

Brydning af jernmalm i det vestlige Australien. Malme (af malmr) er bjergarter, der især indeholder metaller i stor mængde.

Ny!!: Geologi og Malm · Se mere »

Marmor

Blokke af marmor i marmorbruddet ved den californiske by Marble Marmor er en bjergart, der dannes ved omkrystallisation (metamorfose) af kalcit- eller dolomit-rige sedimentære kalkbjergarter.

Ny!!: Geologi og Marmor · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Ny!!: Geologi og Mars (planet) · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Ny!!: Geologi og Massefylde · Se mere »

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Ny!!: Geologi og Måne · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Ny!!: Geologi og Månen · Se mere »

Møn

Møn er en ø ud for Sydsjællands østkyst.

Ny!!: Geologi og Møn · Se mere »

Mellemistid

Mellemistid, varmetid eller interglacial, er den tid vi har nu, nemlig mellem 2 istider.

Ny!!: Geologi og Mellemistid · Se mere »

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Ny!!: Geologi og Metal · Se mere »

Metamorfose

Metamorfose er et begreb, der stammer fra græsk og betyder forandring, forvandling, omdannelse og omformning.

Ny!!: Geologi og Metamorfose · Se mere »

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Ny!!: Geologi og Metan · Se mere »

Meteor

der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.

Ny!!: Geologi og Meteor · Se mere »

Meteorit

''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.

Ny!!: Geologi og Meteorit · Se mere »

Meteorologi

En rullende tordensky over Enschede i Nederlandene. Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Ny!!: Geologi og Meteorologi · Se mere »

Mexicanske Golf

Den Mexicanske Golf i 3-D-perspektiv. Den Mexicanske Golf er en stor havbugt, der støder op til og næsten er omsluttet af Nordamerika.

Ny!!: Geologi og Mexicanske Golf · Se mere »

Mider

Mider eller (Acarina) er en underklasse af spindlere, der består af mider og flåter.

Ny!!: Geologi og Mider · Se mere »

Midtatlantiske ryg

Den midtatlantiske ryg Midtatlantiske ryg er en kolossal undersøisk bjergkæde, der strækker sig fra Grønlandshavet i nord til Antarktis i syd.

Ny!!: Geologi og Midtatlantiske ryg · Se mere »

Midtvesten

Et kort over det område, der udgør Midtvesten. Midtvesten (engelsk: the Midwest el. the Middle West, indtil 1984 the North Central Region) er en region, som dækker de af USA's delstater, der ligger vest for Appalacherne, nord for Ohiofloden, og øst for Rocky Mountains.

Ny!!: Geologi og Midtvesten · Se mere »

Mikroskop

Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.

Ny!!: Geologi og Mikroskop · Se mere »

Mineral

Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.

Ny!!: Geologi og Mineral · Se mere »

Mineralogi

Mineralet Creedite. Mineralogi (fastslået form for det logisk mere "korrekte" mineralologi) er en geovidenskab, der beskæftiger sig med kemi, krystalstrukturer, og fysiske (herunder optiske) egenskaber for mineraler.

Ny!!: Geologi og Mineralogi · Se mere »

Mississippi-deltaet

Kort over Mississippi-deltaet Mississippi-deltaet er den nordvestlige del af den amerikanske stat Mississippi, der ligger mellem Mississippi- og Yazoo-floderne.

Ny!!: Geologi og Mississippi-deltaet · Se mere »

Mohs' skala

Mohs' skala er en hårdhedsskala udarbejdet i 1824 af den østrigske mineralog Friedrich Mohs (1773-1839).

Ny!!: Geologi og Mohs' skala · Se mere »

Moræne

Typisk leret moræne med blanding af mange kornstørrelser (Angermünde i Tyskland). Typisk blokmoræne (vestkysten af Wales). Gletsjer i Alaska med sidemoræner og midtmoræner, der ses som mørke striber i den lyse gletsjeris. Midtmoræner dannes, når to isstrømme flyder sammen, så deres sidemoræner mødes, som det ses to steder lige til højre for billedets midtpunkt. En moræne, også kaldet en till (på ældre dansk: brævold, på engelsk: till; oprindeligt fra sydfransk dialekt moraine: "rullesten, løse sten"), er en jordart bestående af mineralkorn, bjergartsfragmenter og klippestykker af forskellig kornstørrelse, der er blevet efterladt af en gletsjer.

Ny!!: Geologi og Moræne · Se mere »

Muld

Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.

Ny!!: Geologi og Muld · Se mere »

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Ny!!: Geologi og Natrium · Se mere »

Natriumklorid

Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.

Ny!!: Geologi og Natriumklorid · Se mere »

Naturgas

"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.

Ny!!: Geologi og Naturgas · Se mere »

Neptun (gud)

Skulptur af Poseidon/Neptun ved Københavns Havn. Neptun er i romersk mytologi havets gud, hans græske modstykke hedder Poseidon.

Ny!!: Geologi og Neptun (gud) · Se mere »

Nicolaus Steno

Niels Steensen (eller Stensen) på latin Nicolaus Steno (1. januar 1638 – 25. november 1686) var en pioner inden for både anatomi og geologi.

Ny!!: Geologi og Nicolaus Steno · Se mere »

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Ny!!: Geologi og Nikkel · Se mere »

Nildeltaet

NASA satellitfoto af Nildeltaet Nildeltaet (arabisk: دلتا النيل) er det brede floddelta i det nordlige Egypten ved Nilens udløb i Middelhavet.

Ny!!: Geologi og Nildeltaet · Se mere »

Nordsøen

Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.

Ny!!: Geologi og Nordsøen · Se mere »

Nordsøolie

Den norske Statfjord A installation i 1982, med hotelplatformen Polymariner til venstre, med røde ben. Øverst til højre og nede til venstre afbrændes gas ved ''flaring''. Oseberg A produktionsplatformen i stormvejr. Troll A platformen står på 345 m vanddybde i Norske Rende. Den hviler på fire condeep-betonben, som sammen med platformen ovenpå udgør en 472 m høj konstruktion, som vejer 656.000 tons og hermed er det største bygværk som nogensinde er blevet flyttet.http://www.tu.no/artikler/arhundrets-ingeniorbragd-1900-2000-trollbinder-hele-verden/245067 Århundrets ingeniørbragd 1900-2000: Trollbinder hele verden - Tu.no Nordsøolie er en samlet betegnelse for forekomster af kulbrinter (olie og gas) under Nordsøens bund.

Ny!!: Geologi og Nordsøolie · Se mere »

Okker

Prøver af forskellige okkere. Samling af okkerfarver. Okker (af ὠχρός, ochrós, ”bleggul” eller ”gusten”) er oprindeligt den fælles betegnelse for naturligt forekommende gule, brunlige og røde jordarter, der findes som sedimentære aflejringer.

Ny!!: Geologi og Okker · Se mere »

Oktaedrisk geometri

Oktaedrisk geometri er en molekylær geometri med koordinationstalet 6.

Ny!!: Geologi og Oktaedrisk geometri · Se mere »

Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Ny!!: Geologi og Oldtidens Grækenland · Se mere »

Oliefelt

En oliepumpe over et on-shore oliefelt Tysklands største oliefelt Mittelplate Et oliefelt er et område (eller reservoir) i undergrunden, som indeholder olie.

Ny!!: Geologi og Oliefelt · Se mere »

Olivin

Olivin-krystaller i lavasten på Hawaii. Olivin er et mineral, der fortrinsvis benyttes i produktionen af stål, hvor man tilsætter olivin til jernmalmen i højovnen.

Ny!!: Geologi og Olivin · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Ny!!: Geologi og Oplysningstiden · Se mere »

Ordovicium

Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.

Ny!!: Geologi og Ordovicium · Se mere »

Oslo

Oslo (mellem 1624 og 1925 Christiania (efter 1877/1897 også skrevet som Kristiania)) er en kommune og et eget fylke i Norge samt landets hovedstad og største by.

Ny!!: Geologi og Oslo · Se mere »

Palæontologi

US Geological Survey; Graham, Joseph; Newman, William; & Stacy, John, Palæontologi er studiet af livets historie på jorden, af fortidens dyr og planter, baseret på fossiler som evidens af deres eksistens i udgravninger.

Ny!!: Geologi og Palæontologi · Se mere »

Pangæa

Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.

Ny!!: Geologi og Pangæa · Se mere »

Pannotia

Pannotia var et superkontinent, der antages at have eksisteret for mellem 600 og 540 millioner år siden.

Ny!!: Geologi og Pannotia · Se mere »

Paradigmeskift

Et paradigmeskift er et skift i tænkemåde eller et skift fra et paradigme til et andet.

Ny!!: Geologi og Paradigmeskift · Se mere »

Pattedyr

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).

Ny!!: Geologi og Pattedyr · Se mere »

Per Kirkeby

Loftet i Den Sorte Diamant. Per Kirkeby (født 1. september 1938 i København, død 9. maj 2018) var en dansk kunstmaler, digter, filmmager, grafiker, billedhugger og geolog.

Ny!!: Geologi og Per Kirkeby · Se mere »

Perm-Trias-udslettelsen

slægter. Perm-Trias-udslettelsen var en masseudslettelse, der fandt sted ved overgangen mellem de geologiske perioder Perm og Trias, dvs.

Ny!!: Geologi og Perm-Trias-udslettelsen · Se mere »

Permeabilitet (hydrodynamik)

Permeabilitet (κ, eller k) anvendes inden for naturvidenskaben, særligt indenfor hydrogeologien og reservoirgeologien, som et mål for et materiales (porøst medium) evne til at transportere et fluid (vand, gas, olie).

Ny!!: Geologi og Permeabilitet (hydrodynamik) · Se mere »

Petrologi

Mørk alunskifer ved Brétignolles, Vendée, Frankrig. Petrologi (fra Græsk: πέτρα, petra, bjergart; og λόγος, logos, lære, kundskab) er et fagområde inden for geologi som angår studiet af bjergarter og dannelsen af dem.

Ny!!: Geologi og Petrologi · Se mere »

Pimpsten

Pimpsten fra vulkanen Pico del Teide på Tenerife Pimpsten er en vulkansk stenart.

Ny!!: Geologi og Pimpsten · Se mere »

Pladetektonik

Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.

Ny!!: Geologi og Pladetektonik · Se mere »

Plagioklas

Plagioklas Plagioklas er en gruppe feldspater, som er sammensat af feldspatmineralerne albit (NaAlSi3O8) og anortit (CaAl2Si2O8).

Ny!!: Geologi og Plagioklas · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Ny!!: Geologi og Planter · Se mere »

Plinius den ældre

Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.

Ny!!: Geologi og Plinius den ældre · Se mere »

Pliocæn

Lucys skelet Epoken Pliocæn (pleion, ~ mere og kainos, ~ ny; mere ny) er en geologisk tidsalder og varede fra 5,332 til 2,588 millioner år siden.

Ny!!: Geologi og Pliocæn · Se mere »

Podzol

Podzol udbredelse i verden. Patlo@m Diagram over en podzol-jord Podzol eller podsol (af russisk: под/pod.

Ny!!: Geologi og Podzol · Se mere »

Polarisering (tværbølge)

Polarisation er en egenskab ved tværbølger, som specificerer den geometriske orientering af bølgens oscillationer.

Ny!!: Geologi og Polarisering (tværbølge) · Se mere »

Potentiel energi

Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.

Ny!!: Geologi og Potentiel energi · Se mere »

Proterozoikum

Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Ny!!: Geologi og Proterozoikum · Se mere »

Publius Ovidius Naso

Publius Ovidius Naso, kendt som Ovid (født 20. marts 43 f.Kr., død ca. 17 e. Kr.), var en romersk digter.

Ny!!: Geologi og Publius Ovidius Naso · Se mere »

Pyrit

Pyrit Kubisk pyritkrystal Pyrit er et mineral der hører til sulfiderne.

Ny!!: Geologi og Pyrit · Se mere »

Pyroxen

Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.

Ny!!: Geologi og Pyroxen · Se mere »

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.

Ny!!: Geologi og Radioaktivitet · Se mere »

Rav

Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).

Ny!!: Geologi og Rav · Se mere »

Råbjerg Mile

Råbjerg mile Kort over Råbjerg mile Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit, som ligger ved Bunken Klitplantage mellem Skagen og Frederikshavn.

Ny!!: Geologi og Råbjerg Mile · Se mere »

Råolie

Råolie Råolie (petroleum) er den ubehandlede olie, som udvindes fra jordens undergrund.

Ny!!: Geologi og Råolie · Se mere »

Renæssancen

En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.

Ny!!: Geologi og Renæssancen · Se mere »

Rhône

Rhône er en 812 km (i Frankrig 545 km) lang schweizisk/fransk flod, som udspringer i Valais i Schweiz i Gotthard-massivet ved Rhônegletsjeren.

Ny!!: Geologi og Rhône · Se mere »

Ringkøbing Fjord

Ringkøbing Fjord er en lavvandet fjord, en brakvandsfjord, i Vestjylland, som skærmes af fra Vesterhavet af den lange tange Holmsland Klit.

Ny!!: Geologi og Ringkøbing Fjord · Se mere »

Rodinia

Rodinia er et tidligere superkontinent som formentlig blev dannet for omkring en milliard år siden.

Ny!!: Geologi og Rodinia · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Ny!!: Geologi og Romerriget · Se mere »

Rubjerg Knude

Rubjerg Knude fyr 2002. Rubjerg Knude er den højeste del af Lønstrup Klint, en ca.

Ny!!: Geologi og Rubjerg Knude · Se mere »

Rust

Rustet metalstykke Gennemtæret metal. Rust kan også være smukt! Her er en bageplade angrebet af rust (og snavs). Rust er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser af jern (Fe) og ilt (O).

Ny!!: Geologi og Rust · Se mere »

Saale-istiden

Beringgletsjeren, "istid" i Alaska i dag. Saale-istiden (udtales, ikke), Illinoian (i Nordamerika) eller Riß-istiden (i Alperne) er den næstsidste istid, som begyndte for cirka 386.000 år siden.

Ny!!: Geologi og Saale-istiden · Se mere »

Sahara

Et sammensat satellitbilede af Sahara-ørkenen. Sahara er en ørken i Afrika.

Ny!!: Geologi og Sahara · Se mere »

Salt (kemi)

Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.

Ny!!: Geologi og Salt (kemi) · Se mere »

Saltsyre

Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.

Ny!!: Geologi og Saltsyre · Se mere »

San Andreas-forkastningen

Kort over San Andreas-forkastningen som viser relativ bevægelse. Oversigt over San Andreas-forkastningen på Carrizo Plain i det centrale California, 35°07'N, 119°39'W Historisk bevegelse ved San Andreas-forkastningen. San Andreas-forkastningen er en geologisk forkastning som strækker sig 1300 km gennem den vestlige og sydlige del af Californien.

Ny!!: Geologi og San Andreas-forkastningen · Se mere »

Sand

Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.

Ny!!: Geologi og Sand · Se mere »

Sandsten

Sandsten nær Stadtroda, Tyskland. Navajo-sandsten i Zion National Park i to farver Frihedsstøtten (2005) Sand. Sandsten er aflejret (sedimentært) sand (typisk i havbund), der er sammenpresset og hærdet.

Ny!!: Geologi og Sandsten · Se mere »

Sediment

Sedimenter fra Rhône strømmer ind i Genevesøen.Af latin sedere.

Ny!!: Geologi og Sediment · Se mere »

Sedimentering

Sedimentering eller sedimentation er den proces, hvor partikler i suspension eller molekyler i opløsning sætter sig på en overflade og dermed forlader den væske, hvori de er opholdt.

Ny!!: Geologi og Sedimentering · Se mere »

Seismologi

Seismologi (gr. seismos, (jord-) skælv) er læren om jordskælv.

Ny!!: Geologi og Seismologi · Se mere »

Sekskant

Regulær sekskant. Naturlig bivoksplade, opbygget af hexagonale rum. En sekskant er en geometrisk figur i to dimensioner.

Ny!!: Geologi og Sekskant · Se mere »

Shaanxi

Shaanxi (simplificeret kinesisk: 陕西, traditionel kinesisk: 陝西, pinyin: Shǎnxī, Wade-Giles: Shan-hsi) er en provins i Folkerepublikken Kina beliggende i den nordlige del af Centralkina.

Ny!!: Geologi og Shaanxi · Se mere »

Sicilien

Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.

Ny!!: Geologi og Sicilien · Se mere »

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Ny!!: Geologi og Silicium · Se mere »

Silikat

4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).

Ny!!: Geologi og Silikat · Se mere »

Silt

Bil dækket af silt efter en oversvømmelse Silt er en jordtype med jordpartikler af en kornstørrelse mellem 0,002 og 0,063 mm.

Ny!!: Geologi og Silt · Se mere »

Silur

Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.

Ny!!: Geologi og Silur · Se mere »

Sjældne jordarter

Sjældne jordarter, sjældne jordarters metaller – REE (rare-earth elements, bogstaveligt 'sjældne jordgrundstoffer') er en samlende betegnelse for lanthaniderne: Grundstofferne 57 lanthan til 71 lutetium, samt scandium (21) og yttrium (39).

Ny!!: Geologi og Sjældne jordarter · Se mere »

Skagen

Skagenhuse med den gule farve og hvide kanter på tagstenene. Holger Drachmann, ''Skagenhuse'', 1882, Skagens Kunstmuseer, Skagens Museum Skagen ligger i Vendsyssel og er Danmarks nordligste by.

Ny!!: Geologi og Skagen · Se mere »

Skagens Odde

Skagens Odde er den nordlige ende af halvøen Jylland, regnet fra en linje med Hirtshals i vest, ved Nordsøen, og Frederikshavn i øst, ved Kattegat, og op til Grenen på den yderste nordøstlige spids.

Ny!!: Geologi og Skagens Odde · Se mere »

Skandinavien

Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.

Ny!!: Geologi og Skandinavien · Se mere »

Skifer

Skifer. Skifer (skiferplader benyttes også som betegnelse for kunstskifer tagplader) er en finkornet sedimentær eller metamorf bjergart, som bl.a. dannes af ler og mudder.

Ny!!: Geologi og Skifer · Se mere »

Skorpioner

Skorpioner er leddyr og hører til spindlerne sammen med bl.a. edderkopper, mejere og mider.

Ny!!: Geologi og Skorpioner · Se mere »

Skotland

Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Ny!!: Geologi og Skotland · Se mere »

Skrivekridt

Skrivekridt er blødt og afsmittende og derfor velegnet som tavlekridt. Skrivekridt (engelsk: chalk, tysk: Schreibkreide, fransk: craie) er en finkornet, ofte forholdsvis svagt hærdnet og stedvis flintholdig sedimentær bjergart, som overvejende består af mikroskopiske skalrester, såkaldte kokkolitter, fra encellede havalger.

Ny!!: Geologi og Skrivekridt · Se mere »

Smeltepunkt

Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.

Ny!!: Geologi og Smeltepunkt · Se mere »

Sneboldjord

Globalt isdække på Jorden. ''Bemærk at kontinenterne lå anderledes i Cryogenium 'Sneboldjord' teorien (Snowball Earth) er en kontroversiel hypotese der blev offentliggjort i 1971 af J. D. Roberts.

Ny!!: Geologi og Sneboldjord · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: Geologi og Solen · Se mere »

Sten og jordtyper

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Geologi og Sten og jordtyper · Se mere »

Stevns

Stevns - Den gamle gade ved Gjorslev Slot Stevns er en halvø på Østsjælland.

Ny!!: Geologi og Stevns · Se mere »

Stillehavet

200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.

Ny!!: Geologi og Stillehavet · Se mere »

Stillehavspladen

2.

Ny!!: Geologi og Stillehavspladen · Se mere »

Stokes' lov

Stokes' Lov er et udtryk for den gnidningsmodstand, et kugleformet legeme bliver påvirket af, når det bevæger sig gennem en væske med konstant hastighed.

Ny!!: Geologi og Stokes' lov · Se mere »

Storbritannien

Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.

Ny!!: Geologi og Storbritannien · Se mere »

Strand

Pommern. Strand i Pärnu, Estland. Stranden på Før. Stranden ved Dar es Salaam, Tanzania. Strand er den yderste del af kysten, der støder op mod havet eller en søbred, til dels beskylles af dette.

Ny!!: Geologi og Strand · Se mere »

Stratigrafi

Salta (Argentina) Stratigrafi (af latin "stratum") er i videnskabelig sammenhæng 'lag' og -grafi, læren om jordlagene og deres beliggenhed.

Ny!!: Geologi og Stratigrafi · Se mere »

Stråling

Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.

Ny!!: Geologi og Stråling · Se mere »

Superpositionsprincippet

Superpositionsprincippet et et grundlæggende aksiom inden for geologien.

Ny!!: Geologi og Superpositionsprincippet · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Ny!!: Geologi og Svovl · Se mere »

Svovldioxid

Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.

Ny!!: Geologi og Svovldioxid · Se mere »

Sydamerika

Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.

Ny!!: Geologi og Sydamerika · Se mere »

Sydvestjylland

Sydvestjylland svarer stort set til Ribe Amt.

Ny!!: Geologi og Sydvestjylland · Se mere »

Syndflod

"Syndfloden" af Gustave Doré. En syndflod er en mytisk oversvømmelse, der udsletter store dele af jordens befolkning, som ifølge Det Gamle Testamente er iværksat af Gud for at straffe menneskeheden for dens synder.

Ny!!: Geologi og Syndflod · Se mere »

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Ny!!: Geologi og Syre · Se mere »

Taihangbjergene

Fra Taihangbjergene. Taihang Shan (kinesisk skrift: 太行山; pinyin: Tàiháng Shān) eller Taihangbjergene er et bjergparti i den nordlige del af Folkerepublikken Kina langs grænsen mellem provinserne Shanxi på den vestlige side og Hebei og det nordlige Henan på den østlige.

Ny!!: Geologi og Taihangbjergene · Se mere »

Tørv

Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.

Ny!!: Geologi og Tørv · Se mere »

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Ny!!: Geologi og Temperatur · Se mere »

Tempereret klima

Klimabælter (og områder) med tempereret klima. Tempereret klima er det klima der hersker i to zoner rundt om jordens nordlige og sydlige halvkugle, de såkaldte tempererede klimazoner.

Ny!!: Geologi og Tempereret klima · Se mere »

Termodynamik

Termodynamik (termo.

Ny!!: Geologi og Termodynamik · Se mere »

Tertiær

Tertiærtiden (tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden Kridt.

Ny!!: Geologi og Tertiær · Se mere »

Themsen

Kort over Themsens løb. City of London og Tower Bridge. En sejlads på Themsen gennem London i 1998. Themsen (eng. River Thames), dele af den er også kendt som Isis, er en flod i den sydlige del af England, inklusive London.

Ny!!: Geologi og Themsen · Se mere »

Theofrastos

''Historia plantarum'', 1549 Theofrastos (el. Tyrtamus), (født omkring 372 f.Kr. i Eresos på Lesbos, død 287 f.Kr. i Athen) var en græsk videnskabsmand og pædagog.

Ny!!: Geologi og Theofrastos · Se mere »

Thorium

Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.

Ny!!: Geologi og Thorium · Se mere »

Tibet

Tibet (tidligere stavet Thibet; tibetansk:, Bodjul eller Bod, udtales pö på Lhasa-dialekt; kinesisk: 西藏 eller 藏区, pinyin: Xīzàng eller Zàngqū) er en region i Kina, beboet af det tibetanske folk.

Ny!!: Geologi og Tibet · Se mere »

Tidevand

Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.

Ny!!: Geologi og Tidevand · Se mere »

Tidevandskraft

Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.

Ny!!: Geologi og Tidevandskraft · Se mere »

Toscana

Toscana er en region i den nordlige del af det centrale Italien, grænsende til Lazio (Latium) i syd, Umbria (Umbrien) i øst, Emilia-Romagna og Liguria (Ligurien) i nord, og liguriske og Tyrrhenske hav mod vest.

Ny!!: Geologi og Toscana · Se mere »

Trias

''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.

Ny!!: Geologi og Trias · Se mere »

Trilobit

Trilobitter på en havbund Trilobitter (trílobos, "trelappet") er en gruppe af uddøde leddyr fra Palæozoikum.

Ny!!: Geologi og Trilobit · Se mere »

Tropisk

Rød er troperne Tropisk eller troperne betegner det særligt varme klimabælte omkring ækvator - ordet har dog to lidt forskellige betydninger.

Ny!!: Geologi og Tropisk · Se mere »

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Ny!!: Geologi og Tryk (fysik) · Se mere »

Tusindben

thumb Tusindben (latin Diplopoda) er en gruppe leddyr, der er karakteriseret ved at have to par ben på de fleste kropssegmenter.

Ny!!: Geologi og Tusindben · Se mere »

Undervandsbåd

USS Grayling i 1909 En undervandsbåd, ofte benævnt ubåd, er et fartøj til sejlads på og under vandoverfladen.

Ny!!: Geologi og Undervandsbåd · Se mere »

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Ny!!: Geologi og Uran · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ny!!: Geologi og Vand · Se mere »

Vanddamp

Damp er vand i gasform.

Ny!!: Geologi og Vanddamp · Se mere »

Vandkraft

Krasnojarsk-vandkraftværket, 29. juli 2006. Tågen opstår fordi alle seks porte er åbne for at lette vandtrykket på dæmningen. Ved vandkraft forstås den kraft eller energi, som strømmende og/eller faldende vand udøver.

Ny!!: Geologi og Vandkraft · Se mere »

Vandreblok

Jordens største vandreblok, Okotoks-vandreblokken også kaldt ''Big Rock''. En vandreblok (også kaldet en erratisk blok; fra latin erratus: på afveje, dvs. geologisk fejlplaceret) er en (ofte meget stor) sten af en bjergartstype, der kun findes som faststående fjeld langt fra stenens placering, ofte flere hundrede km.

Ny!!: Geologi og Vandreblok · Se mere »

Varme

Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.

Ny!!: Geologi og Varme · Se mere »

Varmestrøm

Lineær varmestrøm. x i illustrationen er lig S i formlerne. Hvis temperaturen på hver sin side af en skillevæg er forskellig, vil der foregå en varmeledning eller varmestrøm gennem adskillelsen fra den varme til kolde side.

Ny!!: Geologi og Varmestrøm · Se mere »

Vegetation

Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.

Ny!!: Geologi og Vegetation · Se mere »

Venezuela

Venezuela, officielt Den Bolivarianske Republik Venezuela (spansk: República Bolivariana de Venezuela), er et land i det nordlige Sydamerika.

Ny!!: Geologi og Venezuela · Se mere »

Verdenshave

Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.

Ny!!: Geologi og Verdenshave · Se mere »

Vestkysten

Stednavnet Vestkysten refererer i Danmark til Jyllands vestkyst, fra Hanstholm og videre mod syd til landegrænsen til Tyskland vest for Rudbøl, til Nordsøen/Vesterhavet.

Ny!!: Geologi og Vestkysten · Se mere »

Videnskab.dk

Videnskab.dk er et uafhængigt nyhedsmedie, hvis formål er at formidle nyheder om dansk og udenlandsk forskning.

Ny!!: Geologi og Videnskab.dk · Se mere »

Vind

Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.

Ny!!: Geologi og Vind · Se mere »

Vindenergi

Sejlskibe Vindenergi eller vindkraft er et udtryk for den kinetiske energi, som vinden indeholder.

Ny!!: Geologi og Vindenergi · Se mere »

Viskositet

Simulering af to forskellige væsker med forskellige viskositet; eksempelvis vand og honning Viskositet er en væskes, gas' eller plasmas træghed eller dens indre friktion.

Ny!!: Geologi og Viskositet · Se mere »

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Ny!!: Geologi og Vulkan · Se mere »

Vulkanologi

En vulkanolog på feltarbejde Vulkanologi er læren om vulkaner, lava, magma og relaterede geologiske fænomener.

Ny!!: Geologi og Vulkanologi · Se mere »

Watt

Enheden watt (symbol W) er en fysisk måleenhed for effekt.

Ny!!: Geologi og Watt · Se mere »

Weichsel-istiden

Europa under Weichsel-istiden. Lidt af det sydvestlige Jylland ses øverst til højre. Det mørkegrønne er land, og randen er kystlinier i dag. Det vissengrønne var land, og randen kystlinjer under istiden. Det hvide er iskappen. Weichsel-istidens iskappe over Jordens nordlige halvkugle. Jordens vegetation under Weichsel-istiden. Weichsel-istiden (i Skandinavien), Wisconsin (i Nordamerika), Devensian (i Storbritannien) eller Würm-istiden (i Alperne) er den seneste istidsperiode og den endte ca.

Ny!!: Geologi og Weichsel-istiden · Se mere »

1494

---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1494 (tal).

Ny!!: Geologi og 1494 · Se mere »

1555

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1555 (tal).

Ny!!: Geologi og 1555 · Se mere »

1556

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1556 (tal).

Ny!!: Geologi og 1556 · Se mere »

1638

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1638 (tal).

Ny!!: Geologi og 1638 · Se mere »

1657

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 ---- Se også 1657 (tal).

Ny!!: Geologi og 1657 · Se mere »

1686

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1686 (tal).

Ny!!: Geologi og 1686 · Se mere »

1696

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1696 (tal).

Ny!!: Geologi og 1696 · Se mere »

1741

---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1741 (tal).

Ny!!: Geologi og 1741 · Se mere »

1749

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ----.

Ny!!: Geologi og 1749 · Se mere »

1769

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1769 (tal).

Ny!!: Geologi og 1769 · Se mere »

1785

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1785 (tal).

Ny!!: Geologi og 1785 · Se mere »

18. århundrede

17. århundrede – 18.

Ny!!: Geologi og 18. århundrede · Se mere »

1811

Året 1811 startede på en tirsdag.

Ny!!: Geologi og 1811 · Se mere »

1833

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1833 (tal).

Ny!!: Geologi og 1833 · Se mere »

1839

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 og Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1839 (tal).

Ny!!: Geologi og 1839 · Se mere »

1859

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1859 (tal).

Ny!!: Geologi og 1859 · Se mere »

1913

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).

Ny!!: Geologi og 1913 · Se mere »

1936

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1936 (tal).

Ny!!: Geologi og 1936 · Se mere »

2. verdenskrig

2.

Ny!!: Geologi og 2. verdenskrig · Se mere »

Omdirigeringer her:

Geognosi, Geologisk.

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Alle oplysninger blev ekstraheret fra Wikipedia, og den er tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik

UdgåendeIndgående