Geomorfologi og Naturgeografi

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Geomorfologi og Naturgeografi

Geomorfologi vs. Naturgeografi

Salta (Argentina). Geomorfologi (fra græsk: γη ge "jord", μορφή morfé "form" og λόγος, logos, "kundskab") er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med landskabsformer, landskabets sammensætning og de overfladeprocesser, der foregår på Jorden og andre planeter. Naturgeografi beskæftiger sig med, de landskabstyper, og disses dannelse, som mennesket ikke, eller kun i begrænset omfang, har nogen (direkte) indflydelse på.

Bølge

Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.

Bølge og Geomorfologi · Bølge og Naturgeografi · Se mere »

Floddelta

Eksempel på et floddelta: Nilens floddelta (det grønne) set fra satellit. Fotoet er fra NASA. Et floddelta opstår ved at en flod forgrener sig for at nå havet; selve deltaet består af disse forgreninger og det land som ligger imellem dem.

Floddelta og Geomorfologi · Floddelta og Naturgeografi · Se mere »

Fluvialmorfologi

Fluvialmorfologi er den del af naturgeografien, der beskæftiger sig med det strømmende vands indflydelse på landskabets former.

Fluvialmorfologi og Geomorfologi · Fluvialmorfologi og Naturgeografi · Se mere »

Havstrøm

det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.

Geomorfologi og Havstrøm · Havstrøm og Naturgeografi · Se mere »

Isens landskabsdannende indflydelse

Glacialmorfologi er læren om isens landskabsdannende indflydelse.

Geomorfologi og Isens landskabsdannende indflydelse · Isens landskabsdannende indflydelse og Naturgeografi · Se mere »

Isostasi

kappe "flyder" over den mere plastiske asthenosfæren (ikke skalarigtig) Isostasi (af græsk ἴσος (ísos) "lige", og στάσις (stásis) "stilstand") er den geologiske ligevægtstilstand mellem lithosfæren og asthenosfæren.

Geomorfologi og Isostasi · Isostasi og Naturgeografi · Se mere »

Jordbundslære

Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Jordbundslære eller pedologi (af græsk πέδον pedon.

Geomorfologi og Jordbundslære · Jordbundslære og Naturgeografi · Se mere »

Klit

Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.

Geomorfologi og Klit · Klit og Naturgeografi · Se mere »

Kyst

Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.

Geomorfologi og Kyst · Kyst og Naturgeografi · Se mere »

Landhævning

Skilt i Åbo, der viser havniveau 2000 f.Kr. Store dele af Finland er tidligere havbund og skærgård. Havniveauet straks efter siste istid. Gletcheren over Norden var tykkest i Bottenviken, og landhævningen derfor størst der. Den postglaciale landhævning i Skandinavien, vippelinjen mellem hævning og sænking går tværs gennem Danmark Landhævning er jordskorpens hævning i forhold til havniveau.

Geomorfologi og Landhævning · Landhævning og Naturgeografi · Se mere »

Landskab

Landskab. Et landskab er et geografisk eller naturmæssigt område, et udsnit af jordoverfladen, som er afgrænset mere eller mindre tydeligt fra de omgivende landskaber.

Geomorfologi og Landskab · Landskab og Naturgeografi · Se mere »

Pladetektonik

Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.

Geomorfologi og Pladetektonik · Naturgeografi og Pladetektonik · Se mere »

Tidevand

Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.

Geomorfologi og Tidevand · Naturgeografi og Tidevand · Se mere »

Vind

Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.

Geomorfologi og Vind · Naturgeografi og Vind · Se mere »