George Armstrong Custer og Slaget ved Little Bighorn

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem George Armstrong Custer og Slaget ved Little Bighorn

George Armstrong Custer vs. Slaget ved Little Bighorn

Oberstløjtnant George Armstrong Custer (5. december 1839 – 25. juni 1876) var en amerikansk kavaleriofficer, bedst kendt for sit nederlag i slaget ved Little Bighorn mod en koalition af indfødte amerikanske stammer anført af høvdingen Sitting Bull og strategen Crazy Horse. Slaget ved Little Bighorn var et militært slag der fandt sted en søndag den 25. juni 1876 ved Little Bighorn River, i crow-indianernes reservat i Montana. Lakotaerne og cheyennernes fjender i crow-stammen havde haft traktat på denne del af prærien siden 1851. Oberstløjtnant George Armstrong Custer og 25 soldater fra USA's 7. kavaleri anførte en hær på ca. 700 mand. I alt 268 af disse, inklusiv Custer, blev dræbt i slaget mod sioux-folket (Lakota-stammen og disses allierede, herunder Cheyenne-stammen). Der var lakotaer og cheyenner ved Little Bighorn River, fordi stammerne konstant havde erobret landområder fra en lille, fjendtlig nabostamme efter 1851 for at følge de svindende bisonhjorde.Bauerle, Phenocia, Cindy Bell, Luelle Brien, Carrie McCleary, Timothy McCleary and Hubert B. Two Leggins: The Apsáalooke (Crow Indians) of Montana. A Tribal Histories Teacher’s Guide. Crow Agency, 2010. De indtrængende indianere kaldte i øvrigt området/slaget for Greasy Grass. De lokale crower kalder dalen ved Little Bighorn River for Valley of Chieftains (Høvdingenes dal).

Amerikas oprindelige folk

Quechua kvinde og barn i Andesbjergene i Peru Dakota-sioux; 13.; 14. Mandanere; 15. Apache; 16. Puebloindianer; 17. Meksikansk indianer; 18.; 19. Omagua; 20. 21. Aimoréfolket (mand og kvinde); 22. 23. Tikunafolket (mand og kvinde); 24; 25. Peruaner fra Cerro de Pasco; 26.; 27.; 28; 29. Moxofolket; 30; 31. Oprindelige folk fra Patagonien; 32. Mapuche; 33. Ildlændere; Amerikas oprindelige folk (indianere og inuitter) er de folkeslag som har beboet de amerikanske kontinenter fra før den europæiske kolonisering.

Amerikas oprindelige folk og George Armstrong Custer · Amerikas oprindelige folk og Slaget ved Little Bighorn · Se mere »

Crazy Horse

Tasunka witko (Sioux) eller Crazy Horse (engelsk), (født omkring 1840 i området Bear Butte, Black Hills, South Dakota, død 5. september 1877) var en berømt amerikansk indfødt fra stammen Sioux Oglala.

Crazy Horse og George Armstrong Custer · Crazy Horse og Slaget ved Little Bighorn · Se mere »

Lakota

Eddie Plenty Holes, en sioux-indianer fotograferet 1899. Sioux-kvinden Stella Yellow Shirt med sin baby, fotograferet 1899. Bisondans fra Buffalo Bills Vilde Vesten-forestillinger. Dette hører til de første filmoptagelser af indianere. Lakota, et bredt forbund af nordamerikanske indianere, der talte tre beslægtede sprog.

George Armstrong Custer og Lakota · Lakota og Slaget ved Little Bighorn · Se mere »

Montana

Montana er en delstat i den nordvestlige del af USA.

George Armstrong Custer og Montana · Montana og Slaget ved Little Bighorn · Se mere »

Siddende Tyr

240px Siddende Tyr (underforstået Siddende Bisontyr. Engelsk: Sitting Bull; sioux: Tatanka Iyotake eller Tatanka Iyotanka eller Ta-Tanka I-Yotank, født Hunkesni, langsom; ca. 1831 – 15. december 1890) var en hunkpapa-sioux og (måske) leder af hele sioux-folket for en kort tid, eller lakotafolket, som de betegner sig selv.

George Armstrong Custer og Siddende Tyr · Siddende Tyr og Slaget ved Little Bighorn · Se mere »

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

George Armstrong Custer og USA · Slaget ved Little Bighorn og USA · Se mere »

25. juni

25.

25. juni og George Armstrong Custer · 25. juni og Slaget ved Little Bighorn · Se mere »