Germansk religion og Islandsk litteratur i middelalderen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Germansk religion og Islandsk litteratur i middelalderen

Germansk religion vs. Islandsk litteratur i middelalderen

Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa. Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.

Angelsaksisk (sprog)

Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.

Angelsaksisk (sprog) og Germansk religion · Angelsaksisk (sprog) og Islandsk litteratur i middelalderen · Se mere »

Beovulfkvadet

Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.

Beovulfkvadet og Germansk religion · Beovulfkvadet og Islandsk litteratur i middelalderen · Se mere »

Etymologi

Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.

Etymologi og Germansk religion · Etymologi og Islandsk litteratur i middelalderen · Se mere »

Højmiddelalder

Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.

Germansk religion og Højmiddelalder · Højmiddelalder og Islandsk litteratur i middelalderen · Se mere »

Hildebrandslied

Første side af Hildebrandslied. Hildebrandslied (Hildebrandssangen) er et heroisk digt bestående af 68 verselinjer, nedskrevet på oldhøjtysk i bogstavsrim i 830-tallet, efter en langt ældre, mundtlig overlevering.

Germansk religion og Hildebrandslied · Hildebrandslied og Islandsk litteratur i middelalderen · Se mere »

Jens Peter Schjødt

Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.

Germansk religion og Jens Peter Schjødt · Islandsk litteratur i middelalderen og Jens Peter Schjødt · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Germansk religion og Middelalderen · Islandsk litteratur i middelalderen og Middelalderen · Se mere »

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Germansk religion og Nordisk mytologi · Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi · Se mere »

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Germansk religion og Nordisk religion · Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk religion · Se mere »

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Germansk religion og Odin · Islandsk litteratur i middelalderen og Odin · Se mere »

Oldhøjtysk

Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6. århundrede. Det var ikke et enhedssprog sprog i moderne betydning, men omfattede en større gruppe af beslægtede vestgermanske dialekter, som alle blev talt syd for den såkaldte Benrath-linje. Disse dialekter adskilte sig fra de øvrige vestgermanske sprog gennem den højtyske lydforskydning. I det nordtyske lavland og Nederlandene fandt denne lydforskydning ikke sted. Sproget i de egne kaldes i stedet oldsaksisk. Ordet ”tysk” optræder første gang i den middellatinske form ”theodisce” i 786. Herfra stammer en forordning om at beslutningerne i en kirkelig forsamling skal læses op ”tam latine quam theodisce”, dvs. ”både på latin og folkesproget” (tysk). Oldhøjtysk blev efterfulgt af middelhøjtysk (fra år 1050) og nyhøjtysk (siden 1500).

Germansk religion og Oldhøjtysk · Islandsk litteratur i middelalderen og Oldhøjtysk · Se mere »

Runealfabet

Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.

Germansk religion og Runealfabet · Islandsk litteratur i middelalderen og Runealfabet · Se mere »

Saga

Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.

Germansk religion og Saga · Islandsk litteratur i middelalderen og Saga · Se mere »

Yngre Edda

Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.

Germansk religion og Yngre Edda · Islandsk litteratur i middelalderen og Yngre Edda · Se mere »