Ligheder mellem Germansk religion og Nordisk folklore
Germansk religion og Nordisk folklore har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Den vilde jagt, Dogme, Folkeeventyr, Folkeminde, Folkemusik, Folketro, Freja, Gud (højere væsen), Nordisk mytologi, Nordisk religion, Odin, Religion, Sejd, Thor.
Den vilde jagt
Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.
Den vilde jagt og Germansk religion · Den vilde jagt og Nordisk folklore ·
Dogme
Et dogme (af græsk δόγμα dógma: "mening", "læresætning") er en religiøs eller ideologisk trossætning, doktrin eller grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af trosgrunde eller af mytologiske årsager.
Dogme og Germansk religion · Dogme og Nordisk folklore ·
Folkeeventyr
Carl Larssons illustration til fortællingen "Peik" i ''Folksagor'' af Asbjørnsen og Moe (svensk oversættelse fra 1927). Folkeeventyret er et mundtligt overleveret eventyr.
Folkeeventyr og Germansk religion · Folkeeventyr og Nordisk folklore ·
Folkeminde
Disney. Folkeminde (engelsk: folklore) er en fællesbetegnelse for folkelige trosforestillinger, ritualer, skikke og fester ved årets og livets højtider, eventyr, vandrehistorier, sagn og andre overleverede fortællinger, folkeviser og andre viser, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog, folkemusik og folkedans.
Folkeminde og Germansk religion · Folkeminde og Nordisk folklore ·
Folkemusik
Béla Bartók optager folkeviser sunget af slovakiske bønder. Folkmusikere fra Kunčice, Mähren (1890'erne). Folkemusikeren Woody Guthrie. Folkemusik er oprindeligt betegnelsen for "folkets musik" modsat den klassiske musik som var sofistikeret, i højere grad intellektuel og forbeholdt aristokratiet.
Folkemusik og Germansk religion · Folkemusik og Nordisk folklore ·
Folketro
Et åndehus i thailandsk folketro. Folketro blev tidligere kaldt "overtro", en betegnelse fra oplysningstiden med nedsættende klang.
Folketro og Germansk religion · Folketro og Nordisk folklore ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Freja og Germansk religion · Freja og Nordisk folklore ·
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Germansk religion og Gud (højere væsen) · Gud (højere væsen) og Nordisk folklore ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Germansk religion og Nordisk mytologi · Nordisk folklore og Nordisk mytologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Germansk religion og Nordisk religion · Nordisk folklore og Nordisk religion ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Germansk religion og Odin · Nordisk folklore og Odin ·
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Germansk religion og Religion · Nordisk folklore og Religion ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Germansk religion og Sejd · Nordisk folklore og Sejd ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Germansk religion og Nordisk folklore
- Hvad de har til fælles Germansk religion og Nordisk folklore
- Ligheder mellem Germansk religion og Nordisk folklore
Sammenligning mellem Germansk religion og Nordisk folklore
Germansk religion har 160 relationer, mens Nordisk folklore har 67. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 6.17% = 14 / (160 + 67).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Germansk religion og Nordisk folklore. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: