Gliese 876 d og Solsystemet

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Gliese 876 d og Solsystemet

Gliese 876 d vs. Solsystemet

Kunstnerisk fortolkning af, hvorledes Gliese 876 d måske ser ud. Gliese 876 d er den inderste af mindst tre exoplaneter der kredser om den røde dværgstjerne Gliese 876; den er et sted mellem 5,88 og 7,5 gange så tung som Jorden, sandsynligvis temmelig varm og formodentlig en stenplanet mere lig Jorden end en gasgigant som f.eks. Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Astronom og Gliese 876 d · Astronom og Solsystemet · Se mere »

Excentricitet (matematik)

All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.

Excentricitet (matematik) og Gliese 876 d · Excentricitet (matematik) og Solsystemet · Se mere »

Gaskæmpe

Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.

Gaskæmpe og Gliese 876 d · Gaskæmpe og Solsystemet · Se mere »

Halve storakse og halve lilleakse

Den halve storakse (''a'') og den halve lilleakse (''b'') i en ellipse Hyperbel: Halvakser ''a'', (imaginær) ''b'', linear excentricitet ''c'', semi latus rectum ''p''. Den halve storakse er et matematisk udtryk for den halve del af den største diameter i en ellipse.

Gliese 876 d og Halve storakse og halve lilleakse · Halve storakse og halve lilleakse og Solsystemet · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Gliese 876 d og Jorden · Jorden og Solsystemet · Se mere »

Jupiter (planet)

Ingen beskrivelse.

Gliese 876 d og Jupiter (planet) · Jupiter (planet) og Solsystemet · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Gliese 876 d og Mars (planet) · Mars (planet) og Solsystemet · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Gliese 876 d og Massefylde · Massefylde og Solsystemet · Se mere »

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Gliese 876 d og Merkur (planet) · Merkur (planet) og Solsystemet · Se mere »

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Gliese 876 d og Meter · Meter og Solsystemet · Se mere »

Omløbsbane

To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.

Gliese 876 d og Omløbsbane · Omløbsbane og Solsystemet · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Gliese 876 d og Solen · Solen og Solsystemet · Se mere »

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Gliese 876 d og Venus (planet) · Solsystemet og Venus (planet) · Se mere »