Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Global opvarmning og Hav

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Global opvarmning og Hav

Global opvarmning vs. Hav

Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser. En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Ligheder mellem Global opvarmning og Hav

Global opvarmning og Hav har 46 ting til fælles (i Unionpedia): Antarktis, Arktis, Atlanterhavet, Biodiversitet, Breddekreds, Carbon, Død zone, Den termohaline cirkulation, Det Sydlige Ishav, Floddelta, Forenede Nationer, Gletsjer, Havenes forsuring, Havis, Havniveaustigning, Havoverflade, Hawaii, Hydrodynamik, Inerti, Jordens atmosfære, Jordskred, Kernekraft, Klima, Klimaændring, Koralrev, Kuldioxid, Kulstofkredsløb, Lithosfære, Mangrove, Meteorologi, ..., National Geographic, National Oceanic and Atmospheric Administration, Nedbør, New Orleans, Orkanen Katrina, Parts per million, PH, Regn, Salinitet, Sky (meteorologi), Sne, Tsunami, USA, Vanddamp, Vulkan, 21. århundrede. Expand indeks (16 mere) »

Antarktis

Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.

Antarktis og Global opvarmning · Antarktis og Hav · Se mere »

Arktis

Arktis med nordpolen og ishavet. Arktis er området omkring Nordpolen.

Arktis og Global opvarmning · Arktis og Hav · Se mere »

Atlanterhavet

Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.

Atlanterhavet og Global opvarmning · Atlanterhavet og Hav · Se mere »

Biodiversitet

Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter. Biodiversitet eller biologisk diversitet er en neologisme, som er lavet ud fra græsk bios.

Biodiversitet og Global opvarmning · Biodiversitet og Hav · Se mere »

Breddekreds

En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.

Breddekreds og Global opvarmning · Breddekreds og Hav · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Carbon og Global opvarmning · Carbon og Hav · Se mere »

Død zone

Røde cirkler viser sted og størrelse af døde zoner. Sorte prikker viser døde zoner af ukendt størrelse, 2008 Billede fra havbunden i den vestlige Østersø Døde zoner, døde områder eller undersøiske ørkner er hypoksiske dvs.

Død zone og Global opvarmning · Død zone og Hav · Se mere »

Den termohaline cirkulation

Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. De blå pile repræsenterer de kolde dybhavstrømme, og de røde pile repræsenterer de varme overfladestrømme. Den termohaline cirkulation er de sammenhængende havstrømme, der udgør et globalt kredsløb.

Den termohaline cirkulation og Global opvarmning · Den termohaline cirkulation og Hav · Se mere »

Det Sydlige Ishav

Southern Ocean Det Sydlige Ishav (eller Sydhavet) er havet omkring Antarktis.

Det Sydlige Ishav og Global opvarmning · Det Sydlige Ishav og Hav · Se mere »

Floddelta

Eksempel på et floddelta: Nilens floddelta (det grønne) set fra satellit. Fotoet er fra NASA. Et floddelta opstår ved at en flod forgrener sig for at nå havet; selve deltaet består af disse forgreninger og det land som ligger imellem dem.

Floddelta og Global opvarmning · Floddelta og Hav · Se mere »

Forenede Nationer

Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.

Forenede Nationer og Global opvarmning · Forenede Nationer og Hav · Se mere »

Gletsjer

Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851. Bortset fra de spredte store isbjerge er den kælvede is, som fylder fjorden fuldstændigt op, lidt lysere end selve gletsjeren. Bemærk den voldsomme tilbagetrækning i perioden 2001-2006. En gletsjer (af fransk oprindelse via tysk, tidligere stavet gletscher) eller en isbræ ((skrið)jökull hvoraf også dansk jøkel, fransk og engelsk glacier, svensk glaciär, norsk: bre, isbre, jøkul eller jøkel) er en større ismasse i bevægelse.

Gletsjer og Global opvarmning · Gletsjer og Hav · Se mere »

Havenes forsuring

Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof). De blå tal fortæller hvor meget kulstof, der bliver udvekslet mellem reservoirerne hvert år. Sedimenterne, som defineret i dette diagram, inkluderer ikke ca. 70 millioner giga-ton af kalksten) Forholdet mellem kuldioxid, hydrogencarbonat og carbonat som funktion af pH Havenes forsuring er et udtryk der bruges til at betegne den aftagende pH i havvand som skyldes optagelsen af kuldioxid (CO2) fra jordens atmosfæreRaven, John et al.

Global opvarmning og Havenes forsuring · Hav og Havenes forsuring · Se mere »

Havis

Ændringerne i den arktiske havis mellem april og august 2013 Havis er is der flyder rundt i havet, eksempelvis i Arktis.

Global opvarmning og Havis · Hav og Havis · Se mere »

Havniveaustigning

Havniveaustigning refererer til en stigning i mængden af vand i verdenshavene, hvilket resulterer i en stigning i det globale havniveau også benævnt den globale havspejlsstigning eller middelvandstandsstigningen.

Global opvarmning og Havniveaustigning · Hav og Havniveaustigning · Se mere »

Havoverflade

Forandringen af havoverfladens beliggenhed siden slutningen af den sidste istid. Havoverflade eller havniveau er et nulpunkt, som man refererer til i angivelser om højder, eksempelvis meter over havet.

Global opvarmning og Havoverflade · Hav og Havoverflade · Se mere »

Hawaii

Kort over ø-gruppen, som strækker sig 2.400 km i nordvestlig retning fra det sydligste punkt på øen Hawaii Hawaii (tidligere kaldet Sandwich-øerne) er USAs 50.

Global opvarmning og Hawaii · Hav og Hawaii · Se mere »

Hydrodynamik

Model for bevægelse i en væske i et kar, der påvirkes af dråber. Hydrodynamik er en undergren af fluidmekanik der beskæftiger sig med væsker i bevægelse.

Global opvarmning og Hydrodynamik · Hav og Hydrodynamik · Se mere »

Inerti

Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.

Global opvarmning og Inerti · Hav og Inerti · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Global opvarmning og Jordens atmosfære · Hav og Jordens atmosfære · Se mere »

Jordskred

Jordskred i Richmond, Virginia (USA) efter orkanen Gaston i 2004 Et jordskred er en bevægelse eller udglidning af jordmasser på skrånende terræn langs glideplaner af ler eller klippe.

Global opvarmning og Jordskred · Hav og Jordskred · Se mere »

Kernekraft

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.

Global opvarmning og Kernekraft · Hav og Kernekraft · Se mere »

Klima

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Global opvarmning og Klima · Hav og Klima · Se mere »

Klimaændring

Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.

Global opvarmning og Klimaændring · Hav og Klimaændring · Se mere »

Koralrev

Koralrev har en høj biodiversitet Kendte koralrev Koralrev er undersøiske strukturer dannet af kalciumkarbonat udskilt af koraller.

Global opvarmning og Koralrev · Hav og Koralrev · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Global opvarmning og Kuldioxid · Hav og Kuldioxid · Se mere »

Kulstofkredsløb

kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.

Global opvarmning og Kulstofkredsløb · Hav og Kulstofkredsløb · Se mere »

Lithosfære

Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.

Global opvarmning og Lithosfære · Hav og Lithosfære · Se mere »

Mangrove

Verdens mangroveskov udbredelse. Mangrovebevoksning set både over og under vandet Mangrove (også betegnet mangroveskov el. mangrovebevoksning) er træer og buske fra en lang række plantearter og -familier, som er tilpasset til at vokse i saltvand i tropiske og subtropiske kystområder.

Global opvarmning og Mangrove · Hav og Mangrove · Se mere »

Meteorologi

En rullende tordensky over Enschede i Nederlandene. Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Global opvarmning og Meteorologi · Hav og Meteorologi · Se mere »

National Geographic

National Geographic Magazine eller blot National Geographic er et internationalt magasin om naturvidenskab, der udgives af National Geographic Society.

Global opvarmning og National Geographic · Hav og National Geographic · Se mere »

National Oceanic and Atmospheric Administration

Logo National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) er en videnskabelig etat under det amerikanske handelsministerium, Department of Commerce.

Global opvarmning og National Oceanic and Atmospheric Administration · Hav og National Oceanic and Atmospheric Administration · Se mere »

Nedbør

Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.

Global opvarmning og Nedbør · Hav og Nedbør · Se mere »

New Orleans

Mississippi-floden.New Orleans (fransk: La Nouvelle-Orléans) er den største by i den amerikanske delstat Louisiana.

Global opvarmning og New Orleans · Hav og New Orleans · Se mere »

Orkanen Katrina

Oversvømmelser i New Orleans i 2005. Orkanen Katrina er orkanen, der fra den 23. – 31. august 2005 bevægede sig fra sit dannelsessted nord for Cuba over Florida til Louisiana, hvor den ramte byen New Orleans den 29. august.

Global opvarmning og Orkanen Katrina · Hav og Orkanen Katrina · Se mere »

Parts per million

Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.

Global opvarmning og Parts per million · Hav og Parts per million · Se mere »

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.

Global opvarmning og PH · Hav og PH · Se mere »

Regn

Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.

Global opvarmning og Regn · Hav og Regn · Se mere »

Salinitet

Saliniteten i overfladen af verdenshavene Salinitet, også kaldet eller saltholdighed, er et mål for mængden af opløst salt, der er indeholdt i et kilo havvand.

Global opvarmning og Salinitet · Hav og Salinitet · Se mere »

Sky (meteorologi)

Skyer (meteorologisk). Skyformationer over havet ved Kåseberga Skåne. skyer æstetik En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.

Global opvarmning og Sky (meteorologi) · Hav og Sky (meteorologi) · Se mere »

Sne

Snedækket landskab Ingen sne. Animation af snedækkets udbredelse med årstiden Faldende sne ved universitetsbiblioteket i Graz i Østrig Sne farvet af grønalger. På Mount Ritter er farven rød pga. et pigment i algen, der beskytter mod sollyset Sne er porøst, frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør.

Global opvarmning og Sne · Hav og Sne · Se mere »

Tsunami

Tsunamien der den 26. december 2004 ramte Thailands kyst kostede tusindvis af mennesker livet. Tsunami på Samoa 2009 En tsunami eller tsunamibølge (jap. 津波, havnebølge; fra 津 tsu, havn, og 波 nami, bølge) er en havbølge, som på dybt vand udbreder sig med op til ca.

Global opvarmning og Tsunami · Hav og Tsunami · Se mere »

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Global opvarmning og USA · Hav og USA · Se mere »

Vanddamp

Damp er vand i gasform.

Global opvarmning og Vanddamp · Hav og Vanddamp · Se mere »

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Global opvarmning og Vulkan · Hav og Vulkan · Se mere »

21. århundrede

20. århundrede – 21.

21. århundrede og Global opvarmning · 21. århundrede og Hav · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Global opvarmning og Hav

Global opvarmning har 177 relationer, mens Hav har 631. Da de har til fælles 46, den Jaccard indekset er 5.69% = 46 / (177 + 631).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Global opvarmning og Hav. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: