Ligheder mellem Global opvarmning og Jordens fremtid
Global opvarmning og Jordens fremtid har 33 ting til fælles (i Unionpedia): Antarktis, Atlanterhavet, Biodiversitet, Biosfære, Breddekreds, Carbon, Den industrielle revolution, Drivhuseffekt, Drivhusgas, Fossilt brændstof og brændsel, Geoengineering, Geologisk CO₂-lagring, Gletsjer, Havoverflade, Havstrøm, Hawaii, Hydrosfære, Jordens atmosfære, Klima, Klimaændring, Kuldioxid, Kulstofkredsløb, Landhævning, Mauna Loa, Nitrogenoxider, Ozon, Ozonlaget, Parts per million, Regn, Solindstråling, ..., Stratosfære, Troposfære, Vulkan. Expand indeks (3 mere) »
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Antarktis og Global opvarmning · Antarktis og Jordens fremtid ·
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Atlanterhavet og Global opvarmning · Atlanterhavet og Jordens fremtid ·
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter. Biodiversitet eller biologisk diversitet er en neologisme, som er lavet ud fra græsk bios.
Biodiversitet og Global opvarmning · Biodiversitet og Jordens fremtid ·
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Biosfære og Global opvarmning · Biosfære og Jordens fremtid ·
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Breddekreds og Global opvarmning · Breddekreds og Jordens fremtid ·
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Carbon og Global opvarmning · Carbon og Jordens fremtid ·
Den industrielle revolution
En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.
Den industrielle revolution og Global opvarmning · Den industrielle revolution og Jordens fremtid ·
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Drivhuseffekt og Global opvarmning · Drivhuseffekt og Jordens fremtid ·
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Drivhusgas og Global opvarmning · Drivhusgas og Jordens fremtid ·
Fossilt brændstof og brændsel
''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.
Fossilt brændstof og brændsel og Global opvarmning · Fossilt brændstof og brændsel og Jordens fremtid ·
Geoengineering
Geoengineering eller klimaengineering er en betegnelse for planlagte indgreb i Jordens klimasystem med henblik på at mindske virkningerne af klimaændringerne.
Geoengineering og Global opvarmning · Geoengineering og Jordens fremtid ·
Geologisk CO₂-lagring
Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.
Geologisk CO₂-lagring og Global opvarmning · Geologisk CO₂-lagring og Jordens fremtid ·
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851. Bortset fra de spredte store isbjerge er den kælvede is, som fylder fjorden fuldstændigt op, lidt lysere end selve gletsjeren. Bemærk den voldsomme tilbagetrækning i perioden 2001-2006. En gletsjer (af fransk oprindelse via tysk, tidligere stavet gletscher) eller en isbræ ((skrið)jökull hvoraf også dansk jøkel, fransk og engelsk glacier, svensk glaciär, norsk: bre, isbre, jøkul eller jøkel) er en større ismasse i bevægelse.
Gletsjer og Global opvarmning · Gletsjer og Jordens fremtid ·
Havoverflade
Forandringen af havoverfladens beliggenhed siden slutningen af den sidste istid. Havoverflade eller havniveau er et nulpunkt, som man refererer til i angivelser om højder, eksempelvis meter over havet.
Global opvarmning og Havoverflade · Havoverflade og Jordens fremtid ·
Havstrøm
det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.
Global opvarmning og Havstrøm · Havstrøm og Jordens fremtid ·
Hawaii
Kort over ø-gruppen, som strækker sig 2.400 km i nordvestlig retning fra det sydligste punkt på øen Hawaii Hawaii (tidligere kaldet Sandwich-øerne) er USAs 50.
Global opvarmning og Hawaii · Hawaii og Jordens fremtid ·
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Global opvarmning og Hydrosfære · Hydrosfære og Jordens fremtid ·
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Global opvarmning og Jordens atmosfære · Jordens atmosfære og Jordens fremtid ·
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Global opvarmning og Klima · Jordens fremtid og Klima ·
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Global opvarmning og Klimaændring · Jordens fremtid og Klimaændring ·
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Global opvarmning og Kuldioxid · Jordens fremtid og Kuldioxid ·
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Global opvarmning og Kulstofkredsløb · Jordens fremtid og Kulstofkredsløb ·
Landhævning
Skilt i Åbo, der viser havniveau 2000 f.Kr. Store dele af Finland er tidligere havbund og skærgård. Havniveauet straks efter siste istid. Gletcheren over Norden var tykkest i Bottenviken, og landhævningen derfor størst der. Den postglaciale landhævning i Skandinavien, vippelinjen mellem hævning og sænking går tværs gennem Danmark Landhævning er jordskorpens hævning i forhold til havniveau.
Global opvarmning og Landhævning · Jordens fremtid og Landhævning ·
Mauna Loa
Mauna Loa med snedækket top Mauna Loa er en aktiv skjoldvulkan i staten Hawaii, USA, beliggende på the Big Island, og en af de fem vulkaner i staten.
Global opvarmning og Mauna Loa · Jordens fremtid og Mauna Loa ·
Nitrogenoxider
Nitrogen trioxid Kvælstofilter, ofte forkortet til NOx, er en fællesbetegnelse for de seks forskellige gasarter der er dannet af forbindelser mellem kvælstof og ilt.
Global opvarmning og Nitrogenoxider · Jordens fremtid og Nitrogenoxider ·
Ozon
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.
Global opvarmning og Ozon · Jordens fremtid og Ozon ·
Ozonlaget
Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden. Den røde kurve viser energiniveauet ved havets overflade, hvor ozonlagets ozonmængde er mindsket 10%. UVB er i intervallet 320 nm - 290 nm og UVC i 290 nm - 100 nm. Ozonlaget er en betegnelse for det lag af atmosfæren, der befinder sig 15-25 km over jordens overflade, hvor 90% af gasarten ozon er.
Global opvarmning og Ozonlaget · Jordens fremtid og Ozonlaget ·
Parts per million
Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.
Global opvarmning og Parts per million · Jordens fremtid og Parts per million ·
Regn
Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.
Global opvarmning og Regn · Jordens fremtid og Regn ·
Solindstråling
Gennemsnitlig årlig solindstråling på Jordens atmosfære (øverst) og ved Jordens overflade Crepuscular rays. 420.000 års solindstråling (nederste kurve) fra antarktiske iskerner fra Vostok forsøgsstation Gennemsnitlig solindstråling i Europa Solindstrålingen er den samlede mængde stråling, som Jorden modtager fra Solen i et givet tidsrum.
Global opvarmning og Solindstråling · Jordens fremtid og Solindstråling ·
Stratosfære
Stratosfæren (stratum for lag og sphaîra for kugle) er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren.
Global opvarmning og Stratosfære · Jordens fremtid og Stratosfære ·
Troposfære
Troposfæren (tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren.
Global opvarmning og Troposfære · Jordens fremtid og Troposfære ·
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Global opvarmning og Jordens fremtid
- Hvad de har til fælles Global opvarmning og Jordens fremtid
- Ligheder mellem Global opvarmning og Jordens fremtid
Sammenligning mellem Global opvarmning og Jordens fremtid
Global opvarmning har 177 relationer, mens Jordens fremtid har 269. Da de har til fælles 33, den Jaccard indekset er 7.40% = 33 / (177 + 269).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Global opvarmning og Jordens fremtid. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: