Ligheder mellem Godfrid, hertug af Frisen og Vikingernes ekspansion
Godfrid, hertug af Frisen og Vikingernes ekspansion har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Karl den Tykke, Köln, Koblenz, Kristendom, Liège, Maastricht, Nederlandene (historisk område), Stavelot, Store Hedenske Hær, Vasal, Vikinger.
Karl den Tykke
Karl den Tykke Karl den Tykke (Charles le Gros, Karl der Dicke), Karl 2. (som konge af Vestfranken), Karl 3. (som konge af Østfranken), (født cirka 839 i Neidingen, død 13. januar 888) var søn af Ludvig den Tyske og Emma af Bayern.
Godfrid, hertug af Frisen og Karl den Tykke · Karl den Tykke og Vikingernes ekspansion ·
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
Godfrid, hertug af Frisen og Köln · Köln og Vikingernes ekspansion ·
Koblenz
Koblenz (også Coblenz i præ-1926 tysk stavning) er en tysk by med 106.417 indbyggere (ultimo 2009), der ligger på den vestlige bred af Rhinen, hvor Mosel flyder ud i Rhinen.
Godfrid, hertug af Frisen og Koblenz · Koblenz og Vikingernes ekspansion ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Godfrid, hertug af Frisen og Kristendom · Kristendom og Vikingernes ekspansion ·
Liège
St. Paul-katedralen i Liège Liège (Lîdje, Luik, Lüttich) er en by i det østlige Belgien med indbyggere.
Godfrid, hertug af Frisen og Liège · Liège og Vikingernes ekspansion ·
Maastricht
Maastricht (Mestreech /məsˈtʁeːç/; Meuse) er en kommune og en by, beliggende i den sydlige provins Limburg i Nederlandene.
Godfrid, hertug af Frisen og Maastricht · Maastricht og Vikingernes ekspansion ·
Nederlandene (historisk område)
Nederlandene, De 17 Provinser, i 1477. Nederlandene som historisk begreb var det område, der i dag omfatter staterne Nederlandene, Belgien, Luxembourg, de nuværende franske dele af Flandern omkring Lille samt grevskabet Artois.
Godfrid, hertug af Frisen og Nederlandene (historisk område) · Nederlandene (historisk område) og Vikingernes ekspansion ·
Stavelot
Stavelot er en vallonsk kommune i den belgiske provins Liège.
Godfrid, hertug af Frisen og Stavelot · Stavelot og Vikingernes ekspansion ·
Store Hedenske Hær
Den Store Hedenske Hær (The Great Heathen Army, angelsaksisk mycel hæþen here eller micel hæðen here eller "den store hær" (micel here eller "den store danske hær") var en vikingehær, som plyndrede og erobrede store dele af England i slutningen af det niende århundrede. Kilderne giver ingen præcise oplysninger om hærens størrelse til forskel fra mange andre skandinaviske hære i perioden, som er velbeskrevne, men den var helt klart blandt de største styrker af sin slags og bestod af hundreder af skibe og flere tusinde krigere. Den angelsaksiske krønike er en af de vigtigste kilder til hærens gøren og laden. Et sværd fra en viking begravet i Repton i Mercia. Dette sværd er nu i Derby Museum and Art Gallery. Hæren kan have sin oprindelse i den skare vikinger, der i 845 angreb Paris, måske anført af den legendariske Regnar Lodbrog. De invaderede det nuværende Nordfrankrig fra 850, plyndrede gentagne gange Rouen og flere mindre byer og havde sandsynligvis baser i området. Hæren kom til Storbritannien i slutningen af 865 og landede i East Anglia for at bosætte sig der. Nordiske sagn beretter hæren anførtes af Lodbrogssønnerne Halfdan Vidfavne, Ivar Benløs og Ubbe, og at at invasionen var svar på at Ella af Northumbria dræbte Regnar Lodbrog. I slutningen af 866 erobredes Northumbria, som forinden havde været ramt af interne stridigheder, og derefter East Anglia. I 867 blev York erobret efter et slag. 871 kom den "store sommerhær" fra Skandinavien. Denne forstærkede den store hedenske hær, og sammen kunne de i 874 erobre Mercia. Deres ophold i Derbyshire bevidnes blandt andet af en massegrav for 250 ved Repton og af Heath Wood-gravhøjene i nærheden. Samme år bosatte en væsentlig del af styrken sig i de erobrede områder, fulgt af en anden gruppe i 877. Halfdan flyttede nordover for at angribe pikterne, mens Guthrum blev tilbage som anfører i syd, og i 876 fik de selskab af flere styrker og vandt slaget ved Wareham. Alfred den Store slog igen og besejrede endelig hæren i slaget ved Edington 878. Efter Edington sluttede Alfred den Store og Guthrum fred, og Danelagen blev etableret. Bosættere fra hedningehæren grundlagde kongeriget York, som fandtes (med afbrydelser) til 950'erne.
Godfrid, hertug af Frisen og Store Hedenske Hær · Store Hedenske Hær og Vikingernes ekspansion ·
Vasal
Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.
Godfrid, hertug af Frisen og Vasal · Vasal og Vikingernes ekspansion ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Godfrid, hertug af Frisen og Vikinger · Vikinger og Vikingernes ekspansion ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Godfrid, hertug af Frisen og Vikingernes ekspansion
- Hvad de har til fælles Godfrid, hertug af Frisen og Vikingernes ekspansion
- Ligheder mellem Godfrid, hertug af Frisen og Vikingernes ekspansion
Sammenligning mellem Godfrid, hertug af Frisen og Vikingernes ekspansion
Godfrid, hertug af Frisen har 15 relationer, mens Vikingernes ekspansion har 268. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 3.89% = 11 / (15 + 268).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Godfrid, hertug af Frisen og Vikingernes ekspansion. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: