Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Grundstof og Radon

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Grundstof og Radon

Grundstof vs. Radon

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2. Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.

Ligheder mellem Grundstof og Radon

Grundstof og Radon har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Actinium, Astat, Atomnummer, Ernest Rutherford, Francium, Isotop, Marie Curie, Oganesson, Periodiske system, Pierre Curie, Polonium, Radium, Thorium, William Ramsay, Xenon.

Actinium

Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.

Actinium og Grundstof · Actinium og Radon · Se mere »

Astat

Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.

Astat og Grundstof · Astat og Radon · Se mere »

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Atomnummer og Grundstof · Atomnummer og Radon · Se mere »

Ernest Rutherford

Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.

Ernest Rutherford og Grundstof · Ernest Rutherford og Radon · Se mere »

Francium

Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.

Francium og Grundstof · Francium og Radon · Se mere »

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Grundstof og Isotop · Isotop og Radon · Se mere »

Marie Curie

Marie Skłodowska-Curie (født som den 7. november 1867 i Warszawa, Kongrespolen, død 4. juli 1934 i Sancellemoz, Haute-Savoie, Frankrig) var en polskfødt fransk kemiker og fysiker.

Grundstof og Marie Curie · Marie Curie og Radon · Se mere »

Oganesson

Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.

Grundstof og Oganesson · Oganesson og Radon · Se mere »

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Grundstof og Periodiske system · Periodiske system og Radon · Se mere »

Pierre Curie

Pierre Curie (født 15. maj 1859, Paris, død 19. april 1906, Paris) var en fransk fysiker og pioner i studiet af magnetisme og radioaktivitet.

Grundstof og Pierre Curie · Pierre Curie og Radon · Se mere »

Polonium

Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.

Grundstof og Polonium · Polonium og Radon · Se mere »

Radium

Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.

Grundstof og Radium · Radium og Radon · Se mere »

Thorium

Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.

Grundstof og Thorium · Radon og Thorium · Se mere »

William Ramsay

Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker.

Grundstof og William Ramsay · Radon og William Ramsay · Se mere »

Xenon

Xenon er det 54.

Grundstof og Xenon · Radon og Xenon · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Grundstof og Radon

Grundstof har 182 relationer, mens Radon har 34. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 6.94% = 15 / (182 + 34).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Grundstof og Radon. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »