Ligheder mellem Grålyng og Skovsyre
Grålyng og Skovsyre har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Februar, Frø (plantedel), Frugt, Kronblad, Planter, Rod (plantedel), Skovsyre, Tokimbladede.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Grålyng · Art og Skovsyre ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Grålyng · Biotop og Skovsyre ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Grålyng · Blad (plantedel) og Skovsyre ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Grålyng · Blomst og Skovsyre ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Grålyng · Blomstring (botanik) og Skovsyre ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Grålyng · Dækfrøede planter og Skovsyre ·
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Februar og Grålyng · Februar og Skovsyre ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Grålyng · Frø (plantedel) og Skovsyre ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Grålyng · Frugt og Skovsyre ·
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Grålyng og Kronblad · Kronblad og Skovsyre ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Grålyng og Planter · Planter og Skovsyre ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Grålyng og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Skovsyre ·
Skovsyre
Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat.
Grålyng og Skovsyre · Skovsyre og Skovsyre ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Grålyng og Skovsyre
- Hvad de har til fælles Grålyng og Skovsyre
- Ligheder mellem Grålyng og Skovsyre
Sammenligning mellem Grålyng og Skovsyre
Grålyng har 42 relationer, mens Skovsyre har 52. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 14.89% = 14 / (42 + 52).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Grålyng og Skovsyre. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: