Græs-familien og Plantemorfologi

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Græs-familien og Plantemorfologi

Græs-familien vs. Plantemorfologi

Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen. Blomsteranlæg på vej frem fra deres beskyttende dække. Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Græs-familien · Art og Plantemorfologi · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Græs-familien · Blad (plantedel) og Plantemorfologi · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Græs-familien · Blomstring (botanik) og Plantemorfologi · Se mere »

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Celle (biologi) og Græs-familien · Celle (biologi) og Plantemorfologi · Se mere »

Etårsskud

På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.

Etårsskud og Græs-familien · Etårsskud og Plantemorfologi · Se mere »

Formering

En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.

Formering og Græs-familien · Formering og Plantemorfologi · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Græs-familien · Frø (plantedel) og Plantemorfologi · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Græs-familien · Frugt og Plantemorfologi · Se mere »

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.

Fugle og Græs-familien · Fugle og Plantemorfologi · Se mere »

Insekter

guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.

Græs-familien og Insekter · Insekter og Plantemorfologi · Se mere »

Kimplante

Kimplanter af Almindelig Solsikke. Bemærk kimbladene og kimroden (med tydelige rodhår). En kimplante er den unge plante, som netop er spiret frem af frøet.

Græs-familien og Kimplante · Kimplante og Plantemorfologi · Se mere »

Morfologi (biologi)

Linnés første klassificering af planterne.1. Blomsterbund2. Bægerblade3. Kronblade4. Støvdragere (hanlig del)5. Frugtanlæg (hunlig del) Morfologien (af græsk μορφή, morphé.

Græs-familien og Morfologi (biologi) · Morfologi (biologi) og Plantemorfologi · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Græs-familien og Stængel · Plantemorfologi og Stængel · Se mere »

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Græs-familien og Vækstform · Plantemorfologi og Vækstform · Se mere »