Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Græsk mytologi og Thrakere
Græsk mytologi og Thrakere har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Ares, Balkanhalvøen, Diodor, Dionysos, Euripides, Filosofi, Herodot, Iliaden, Italien, Mytologi, Oldtidens Grækenland, Orfeus, Platon, Præst, Romerriget, Slaveri, Sortehavet, Strabon, Thrakien, Troja, Xenofanes.
Ares
Statue af Ares Ares (Ἄρης) er krigens gud i græsk mytologi og var Afrodites elsker.
Ares og Græsk mytologi · Ares og Thrakere ·
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Balkanhalvøen og Græsk mytologi · Balkanhalvøen og Thrakere ·
Diodor
Diodor (el. Diodorus Siculus) (født ca. 90, død ca. 30 f.v.t.) var en græsk historiker fra Agyrium på Sicilien.
Diodor og Græsk mytologi · Diodor og Thrakere ·
Dionysos
Dionysos på British Museum i London. En mænade holdende en ''thyrsos''. Maleriet ''Ondskab'', af William-Adolphe Bouguereau, 1899. Mænaderne river kong Pentheus itu i ''sparagmos'' (romersk vægmaleri i Pompeji. Dionysos' genkomst, romersk mosaik fra Tunis. Statue af Dionysos. Dionysos - hos romerne kaldt Bacchus - var vinens og ekstasens gud i græsk mytologi.
Dionysos og Græsk mytologi · Dionysos og Thrakere ·
Euripides
En statue af Euripides Euripides (græsk: Ευριπίδης) (c. 480–406 f.Kr.) var den sidste af de tre store tragediedigtere i det klassiske Athen (de to andre var Aischylos og Sofokles).
Euripides og Græsk mytologi · Euripides og Thrakere ·
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofi og Græsk mytologi · Filosofi og Thrakere ·
Herodot
Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").
Græsk mytologi og Herodot · Herodot og Thrakere ·
Iliaden
Illustration fra ''Den ambrosiske Illiade'', den eneste bevarede illustrerede udgave fra antikken af ''Iliaden''. Billedet viser Achilleus, der ofrer til Zeus for Patroklos' uskadte hjemkomst. Den døde Hektor bringes tilbage til Troja. Iliaden er et græsk episk heksameterdigt, der - ligesom sin efterfølger Odysseen - traditionelt tilskrives Homer.
Græsk mytologi og Iliaden · Iliaden og Thrakere ·
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Græsk mytologi og Italien · Italien og Thrakere ·
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Græsk mytologi og Mytologi · Mytologi og Thrakere ·
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Græsk mytologi og Oldtidens Grækenland · Oldtidens Grækenland og Thrakere ·
Orfeus
Orfeus med sin lyre, omgivet af tæmmede vilde dyr. Orfeus/Orpheus (græsk: Ορφεύς) er en græsk sagnskikkelse.
Græsk mytologi og Orfeus · Orfeus og Thrakere ·
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Græsk mytologi og Platon · Platon og Thrakere ·
Præst
Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.
Græsk mytologi og Præst · Præst og Thrakere ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Græsk mytologi og Romerriget · Romerriget og Thrakere ·
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Græsk mytologi og Slaveri · Slaveri og Thrakere ·
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Græsk mytologi og Sortehavet · Sortehavet og Thrakere ·
Strabon
En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").
Græsk mytologi og Strabon · Strabon og Thrakere ·
Thrakien
Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.
Græsk mytologi og Thrakien · Thrakere og Thrakien ·
Troja
Troja (også kaldet Ilion, Solbyen) er i græsk mytologi centrum for den trojanske krig, som det beskrives i Iliaden. Byen lå i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, men lå under den Trojanske krig under det daværende Grækenland.
Græsk mytologi og Troja · Thrakere og Troja ·
Xenofanes
Xenofanes fra Kolofon Ξενοφάνης ὁ Κολοφώνιος, c. 570 f.Kr. – c. 478 f.Kr. var en græsk filosof, teolog, digter og kritiker af religiøs polyteisme.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Græsk mytologi og Thrakere
- Hvad de har til fælles Græsk mytologi og Thrakere
- Ligheder mellem Græsk mytologi og Thrakere
Sammenligning mellem Græsk mytologi og Thrakere
Græsk mytologi har 290 relationer, mens Thrakere har 105. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 5.32% = 21 / (290 + 105).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Græsk mytologi og Thrakere. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
