Græske guder og Orfeus

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Græske guder og Orfeus

Græske guder vs. Orfeus

Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion. Orfeus med sin lyre, omgivet af tæmmede vilde dyr. Orfeus/Orpheus (græsk: Ορφεύς) er en græsk sagnskikkelse.

Apollon

Apollon Sauroctonus (''dragedræberen''), en romersk kopi i marmor fra 1.-2.årh. e. Kr. på Louvre efter græsk original fra 4.årh.f. Kr. Apollon (Ἀπόλλων, Apollo) er lysets og sangens gud i græsk mytologi.

Apollon og Græske guder · Apollon og Orfeus · Se mere »

Athen

Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.

Athen og Græske guder · Athen og Orfeus · Se mere »

Athene

Statue af Athene foran den østrigske parlamentsbygning Athene (Αθηνη Athene) også kaldet Athena (Αθηνα Athena) er visdommens gudinde i græsk mytologi.

Athene og Græske guder · Athene og Orfeus · Se mere »

Chronos

"Chronos venter", ved kirkegården ''Cimitero monumentale di Staglieno''. Chronos (oldgræsk: Χρόνος) er i græsk mytologi personifikationen af tiden.

Chronos og Græske guder · Chronos og Orfeus · Se mere »

De tolv olympiske guder

"De tolv guder-alter", Louvre, Monsiau, sidst i 1700-tallet. De tolv olympiske guder eller Dodekatheon (fra græsk Δωδεκάθεον, δώδεκα, Dodeka, "tolv" og θεοί, theoi, "guder") var i græsk religion en fællesbetegnelse for de vigtigste guder, der boede på Olympen.

De tolv olympiske guder og Græske guder · De tolv olympiske guder og Orfeus · Se mere »

Dionysos

Dionysos på British Museum i London. En mænade holdende en ''thyrsos''. Maleriet ''Ondskab'', af William-Adolphe Bouguereau, 1899. Mænaderne river kong Pentheus itu i ''sparagmos'' (romersk vægmaleri i Pompeji. Dionysos' genkomst, romersk mosaik fra Tunis. Statue af Dionysos. Dionysos - hos romerne kaldt Bacchus - var vinens og ekstasens gud i græsk mytologi.

Dionysos og Græske guder · Dionysos og Orfeus · Se mere »

Eros (gud)

William-Adolphe Bouguereau: ''Ung pige forsvarer sig mod Eros.'' 1880. Eros er en antik græsk guddom.

Eros (gud) og Græske guder · Eros (gud) og Orfeus · Se mere »

Hades

Hades og Kerberos, statue udstillet på arkæologisk museum på Kreta. Hades (ᾍδης, Hádēs; Ἅιδης, Háidēs, "den usynlige", "den usete") er i den græske mytologi dødsriget eller dødsrigets gud.

Græske guder og Hades · Hades og Orfeus · Se mere »

Hera

Sophie Amalie som '''''Hera''''' sammen med Zeus. Loftsmaeri på Rosenborg Slot af Abraham Wuchters. Hera (græsk: Ἥρᾱ) er i den græske mytologi gudinde for kvinder, ægteskab, familie og fødsel, og gennem sit ægteskab med Zeus også gudernes dronning.

Græske guder og Hera · Hera og Orfeus · Se mere »

Homer

Ny Carlsberg Glyptotek: Homer. Homer (Græsk: Homēros /) er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen.

Græske guder og Homer · Homer og Orfeus · Se mere »

Kalliope

Kalliope på maleri fra 1600-tallet med ''Odysseen'', ''Iliaden'' og ''Æneiden'', malet af Cesare Dandini. Bowes Museum. Kalliope er en af den græske mytologis ni muser, nemlig den for heltedigtning og epos, der har fået navnet efter den ekstatiske harmonik i hendes stemme.

Græske guder og Kalliope · Kalliope og Orfeus · Se mere »

Mænade

rødfigurskop, cirka 480 f.Kr., Louvre. Mænader er i græsk mytologi betegnelsen for de kvinder, som dyrker Dionysos.

Græske guder og Mænade · Mænade og Orfeus · Se mere »

Muse

Denne artikel omhandler muser i den græske mytologi, for band, se Muse (gruppe), for Multiple Streaming Engine, se MuSE Flere af muserne, som Raffaello Santi tænkte sig dem. Muserne danser med Apollon, af Baldassare Peruzzi. Muse (af græsk mousa fra verbet mimnésko (.

Græske guder og Muse · Muse og Orfeus · Se mere »

Mysteriereligion

Mysteriereligion el.

Græske guder og Mysteriereligion · Mysteriereligion og Orfeus · Se mere »

Persefone

Demeter og Persefone. Persefone holdende granatæblet. Etruskisk terrakottafigur. Arkæologisk museum i Palermo. Persefone er underverdenens gudinde og datter af Zeus og Demeter i den græske mytologi, men sandsynligvis af førgræsk oprindelse.

Græske guder og Persefone · Orfeus og Persefone · Se mere »

Sicilien

Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.

Græske guder og Sicilien · Orfeus og Sicilien · Se mere »

Slanger

Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.

Græske guder og Slanger · Orfeus og Slanger · Se mere »

Spøgelse

John Gilberts 'Hamlet ved sin faders spøgelse'. Spøgelser (ånder) og genfærd (aftryk) er ikke-dokumenterede fænomener der ifølge myter og øjenvidneberetninger fremstilles som mere eller mindre gennemsigtige væsner eller genstande, der optræder bestemte steder/på bestemte tidspunkter.

Græske guder og Spøgelse · Orfeus og Spøgelse · Se mere »

Theseus

Barye (1843), højde ca. 40 cm. På (Louvre) Theseus er i græsk mytologi navnet på den helt, som dræbte tyren Minotauros.

Græske guder og Theseus · Orfeus og Theseus · Se mere »

Thrakien

Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.

Græske guder og Thrakien · Orfeus og Thrakien · Se mere »

Titan (mytologi)

Cornelis van Haarlem Corneliszen, ''Titanernes fald'', 1588-1590, Statens Museum for Kunst. Titanerne var i den græske mytologi børn af Gaia og hendes søn Uranos ligesom kykloperne og de hundredarmede.

Græske guder og Titan (mytologi) · Orfeus og Titan (mytologi) · Se mere »