Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Guldhornene og Odin

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Guldhornene og Odin

Guldhornene vs. Odin

De nye rekonstruktioner af guldhornene Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik. ''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Ligheder mellem Guldhornene og Odin

Guldhornene og Odin har 23 ting til fælles (i Unionpedia): Ældre Edda, Balder, Brakteat, Fenrisulven, Folkevandringstiden, Frigg, Germansk jernalder, Høder, Helheim, Hermod, Hunnere, Jætte, Loke, Merkur (gud), Nationalmuseet, Onsdag, Runealfabet, Thor, Tyr (gud), Urnordisk (sprog), Vikingetid, Vindelev-skatten, Yggdrasil.

Ældre Edda

Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.

Ældre Edda og Guldhornene · Ældre Edda og Odin · Se mere »

Balder

Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.

Balder og Guldhornene · Balder og Odin · Se mere »

Brakteat

Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.

Brakteat og Guldhornene · Brakteat og Odin · Se mere »

Fenrisulven

Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).

Fenrisulven og Guldhornene · Fenrisulven og Odin · Se mere »

Folkevandringstiden

Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.

Folkevandringstiden og Guldhornene · Folkevandringstiden og Odin · Se mere »

Frigg

Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.

Frigg og Guldhornene · Frigg og Odin · Se mere »

Germansk jernalder

En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.

Germansk jernalder og Guldhornene · Germansk jernalder og Odin · Se mere »

Høder

dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.

Guldhornene og Høder · Høder og Odin · Se mere »

Helheim

Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.

Guldhornene og Helheim · Helheim og Odin · Se mere »

Hermod

Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.

Guldhornene og Hermod · Hermod og Odin · Se mere »

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Guldhornene og Hunnere · Hunnere og Odin · Se mere »

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Guldhornene og Jætte · Jætte og Odin · Se mere »

Loke

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.

Guldhornene og Loke · Loke og Odin · Se mere »

Merkur (gud)

Merkur. Statue på Louvre af Augustin Pajou Merkur (latin: Mercurius) er i den romerske mytologi gud for kommunikation, hurtighed og handel.

Guldhornene og Merkur (gud) · Merkur (gud) og Odin · Se mere »

Nationalmuseet

Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.

Guldhornene og Nationalmuseet · Nationalmuseet og Odin · Se mere »

Onsdag

Onsdag er en ugedag.

Guldhornene og Onsdag · Odin og Onsdag · Se mere »

Runealfabet

Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.

Guldhornene og Runealfabet · Odin og Runealfabet · Se mere »

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Guldhornene og Thor · Odin og Thor · Se mere »

Tyr (gud)

Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.

Guldhornene og Tyr (gud) · Odin og Tyr (gud) · Se mere »

Urnordisk (sprog)

Nationalmuseet Urnordisk eller protonordisk er sprogstadiet i de skandinaviske sprog i tiden mellem ca.

Guldhornene og Urnordisk (sprog) · Odin og Urnordisk (sprog) · Se mere »

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Guldhornene og Vikingetid · Odin og Vikingetid · Se mere »

Vindelev-skatten

Hovedparten af skattefundet fra Vindelev udstillet i Vejle, 2022 Vindelev-skatten eller guldfundet fra Jelling, som det fejlagtigt kom til at hedde de første dage, da det blev fundet få kilometer km nordøst for Jelling, er et af danmarkshistoriens vigtigste samlede guldfund fra jernalderen.

Guldhornene og Vindelev-skatten · Odin og Vindelev-skatten · Se mere »

Yggdrasil

Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.

Guldhornene og Yggdrasil · Odin og Yggdrasil · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Guldhornene og Odin

Guldhornene har 149 relationer, mens Odin har 162. Da de har til fælles 23, den Jaccard indekset er 7.40% = 23 / (149 + 162).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Guldhornene og Odin. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: