Hadprædikant og Ulama

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Hadprædikant og Ulama

Hadprædikant vs. Ulama

En hadprædikant er en religiøs forkynder (f.eks. en præst, imam eller prædikant), der gennem sin forkyndelse søger at undergrave en given samfundsorden og opfordrer til had, fjendskab og radikalisering. ʿUlamāʾ (ental ʿĀlim) (lærd, doktor, visdomssøgende, henholdsvis på arabisk og persisk: علماء og عالم) betegner indenfor islam de religiøse retslærde, som er beskæftigede med tolkninger (itjihad) af de retslige kilder: Koranen og Sunna (Hadith-litteraturen om profeten Muhammeds udtalelser og gøremål m.m.). Betegnelsen Ulama anvendes til at definere lærde personer, der har gennemført flere års studier af islamiske videnskaber, som det eksempelvis er tilfældet med eksempelvis med en Mufti og Qadi indenfor Sunnisme og Ayatollah indenfor Shiisme.

Imam

En imam (som bønneleder) i stående hengivelse (''qunūt'') i 1865, Kairo, Egypten af Jean-Léon Gérôme. Imām (egl. ’symbol, leder, ideel eksempel, arketype og førende’,EIq, Brill Online, Imām af Imtiyaz Yusuf. moderne dansk retskrivning Imam, persisk: امام, arabisk: إمام) bærer i praksis enten betydningen af en (vej)leder, hæderstitel eller standsperson.

Hadprædikant og Imam · Imam og Ulama · Se mere »

Islam

Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.

Hadprædikant og Islam · Islam og Ulama · Se mere »

Mufti

Maleri af en mufti af Jean-Léon Gérôme (1824–1904) En mufti (ar.: مفتى) er en islamisk lærd, som fortolker eller formulerer islamisk lov (sharia) og er i stand til at udstede fatwaer.

Hadprædikant og Mufti · Mufti og Ulama · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Hadprædikant og Shia-islam · Shia-islam og Ulama · Se mere »

Sunnisme

Sunnisme (eller sunni-islam, arabisk: سنّة) er den mest udbredte trostolkning inden for islam.

Hadprædikant og Sunnisme · Sunnisme og Ulama · Se mere »