Hafez og Persere
Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.
Forskel mellem Hafez og Persere
Hafez vs. Persere
Shams al-din Hafiz eller Hafez (egentlig Khwāje Šamsod-dīn Mohammad Hāfez-e Šīrāzī, خواجه شمس‌الدین محمد حافظ شیرازی) født 1320 i Shiraz i det nuværende Iran, død 1390 i Shiraz) var en persisk digter og mystiker. Hafez var den mest berømte lyriske digter i det gamle perserrige og regnes som en persisk/iransk nationalpoet. Hans digte er fortsat i levende brug. Særligt i Iran og Afghanistan er han fortsat meget populær, og hans digte er en vigtig del af folketraditionen. Digtene er skrevet i formen ghazal, med dobbeltvers og monorim. Hans forfatterskab omfatter mellem 500 og 600 digte, selv om mere end 709 digte tilskrives ham. Standardudgaven Divân-e Hâfez indeholder omkring 500 digte. Han anses for at have et tvetydigt forhold til religion og religiøs autoritet, selv om mange af hans læsere mener, at digtene er skrevet med guddommelig autoritet. Allerede i sin levetid blev Hafez berømt fra Balkan til Indien. Derudover ved man dog meget lidt om hans liv. Goethe var begejstret for Hafez' digte og betegnede ham som en af verdenslitteraturens ypperste. Persere eller persiske folk er den del af det iranske folk, som taler moderne persisk og andre, nært beslægtede, iranske dialekter og sprog.C.S. Coon, "Iran:Demography and Ethnography" in Encycloapedia of Islam, Volme IV, E.J. Brill, pp 10,8. Excerpt: "The Lurs speak an aberrant form of Archaic Persian" See maps also on page 10 for distribution of Persian languages and dialectKathryn M. Coughlin, "Muslim cultures today: a reference guide," Greenwood Publishing Group, 2006. pg 89: "...Iranians speak Persian or a Persian dialect such as Gilaki or Mazandarani" De persisktalende folks oprindelse kan spores til de gamle iranske folk, som var en del af den indoiranske sproggruppe, der selv var en del af den større, indoeuropæiske sproggruppe. Den synonyme brug af iransk og persisk er foregået i århundreder. Disse betegnelser har været anvendt både synonymt og komplementært siden oldtiden, dvs. om flere gamle iranske folk såsom perserne, mederne, baktrierne, partherne og avestafolkene, der betragtede sig som en del af den større, iranske gruppe. Over for dette står den moderne sprogforskning, der bruger "iransk" som det bredere begreb, der omfatter både persisk og de beslægtede iranske sprog og etniske grupper. Persien bliver på engelsk kaldt ”The Cradle of Civilization” (dansk; civilisationens vugge), fordi mange tings oprindelse er fra Persien, ikke kun objekter eller genstande, men også den sproglige udvikling har Persien bidraget med. Den Persiske matematiker Al-Khwarizimi var blandt andet manden, som startede med bogstavregningen (Algebra). Udvalgte ting, som har oprindelse i Persien: - Det første sted, geden blev malket, var i Persien (10.000 f.Kr.) - Verdens første Terninger blev fundet i Persien (3.000 f.Kr.) - Verdens første Guitar, som på persisk bliver kaldt ’Tar’, er udgravet fra Persien (4.000 år f.Kr.) - Verdens første Flag, fundet i Iran (3.000 f.Kr.) - Verdens ældste Backgammon spil (2.500 f.Kr.) - Første gang man begyndte på at fejre dagen, hvorpå man blev født (3.000 f.Kr.) - Første sted i verden, hvor man fejrede et nytår; man fejrede forår, hvor naturen genopstod (5.000 f.Kr.) - Persien var det første sted, hvor man faktisk troede på, at tallet 13 bragte uheld (5.000 f.Kr.) - Pokers oprindelse er også Persien, det blev kaldt ’Aas’ (3.000 f.Kr.) - Persien var også stedet, hvor kongerne begyndte at bruge den specielle hovedbeklædning ”Kronen” (512 f.Kr.).
Ligheder mellem Hafez og Persere
Hafez og Persere har en ting til fælles (i Unionpedia): Iran.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Hafez og Persere
- Hvad de har til fælles Hafez og Persere
- Ligheder mellem Hafez og Persere
Sammenligning mellem Hafez og Persere
Hafez har 10 relationer, mens Persere har 66. Da de har til fælles 1, den Jaccard indekset er 1.32% = 1 / (10 + 66).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Hafez og Persere. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: