Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Harald Harefod og Vilhelm Erobreren

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Harald Harefod og Vilhelm Erobreren

Harald Harefod vs. Vilhelm Erobreren

Harald Harefod (født ca. 1015, død 17. marts 1040 i Oxford i England) var konge af England fra 1037 til sin død. Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.

Ligheder mellem Harald Harefod og Vilhelm Erobreren

Harald Harefod og Vilhelm Erobreren har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Edvard Bekenderen, Emma af Normandiet, Engelske regenter, England, Ethelred 2. den Rådvilde, Hardeknud, Knud den Store, Konge, Normandiet, Svend Tveskæg.

Edvard Bekenderen

Edvard Bekenderen (1004 – 4/5. januar 1066) var den næstsidste angelsaksiske konge af England.

Edvard Bekenderen og Harald Harefod · Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren · Se mere »

Emma af Normandiet

Emma af Normandiet (ca. 988 – 6. marts 1052) var datter af Richard 1., hertug af Normandiet og hans anden hustru Gunnor.

Emma af Normandiet og Harald Harefod · Emma af Normandiet og Vilhelm Erobreren · Se mere »

Engelske regenter

Kongeriget Englands rigsvåben, 1399–1603. Dette er en liste over engelske regenter.

Engelske regenter og Harald Harefod · Engelske regenter og Vilhelm Erobreren · Se mere »

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

England og Harald Harefod · England og Vilhelm Erobreren · Se mere »

Ethelred 2. den Rådvilde

Ethelred 2. eller Æthelred 2. (angelsaksisk Æþelred) (ca. 968 – 23. april 1016) med tilnavnet "den rådvilde" var konge af England fra 978 til 1013 og 1014 til 1016.

Ethelred 2. den Rådvilde og Harald Harefod · Ethelred 2. den Rådvilde og Vilhelm Erobreren · Se mere »

Hardeknud

Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.

Harald Harefod og Hardeknud · Hardeknud og Vilhelm Erobreren · Se mere »

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".

Harald Harefod og Knud den Store · Knud den Store og Vilhelm Erobreren · Se mere »

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Harald Harefod og Konge · Konge og Vilhelm Erobreren · Se mere »

Normandiet

Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.

Harald Harefod og Normandiet · Normandiet og Vilhelm Erobreren · Se mere »

Svend Tveskæg

Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.

Harald Harefod og Svend Tveskæg · Svend Tveskæg og Vilhelm Erobreren · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Harald Harefod og Vilhelm Erobreren

Harald Harefod har 28 relationer, mens Vilhelm Erobreren har 189. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 4.61% = 10 / (28 + 189).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Harald Harefod og Vilhelm Erobreren. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »