Ligheder mellem Hardeknud og Vilhelm Erobreren
Hardeknud og Vilhelm Erobreren har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksiske Krønike, Canterbury, Edvard Bekenderen, Emma af Normandiet, Engelske regenter, England, Flandern, Harald Harefod, Knud den Store, Kongeriget England, Magnus den Gode, Normandiet, Rollo, Svend Tveskæg.
Angelsaksiske Krønike
Første side i Peterborough-krøniken. Den Angelsaksiske Krønike beretter om begivenheder fra de Britiske Øer til år 1154.
Angelsaksiske Krønike og Hardeknud · Angelsaksiske Krønike og Vilhelm Erobreren ·
Canterbury
Canterbury er en by og verdensarvssted, der er administrationscenter for distriktet City of Canterbury i Kent i det sydøstlige England.
Canterbury og Hardeknud · Canterbury og Vilhelm Erobreren ·
Edvard Bekenderen
Edvard Bekenderen (1004 – 4/5. januar 1066) var den næstsidste angelsaksiske konge af England.
Edvard Bekenderen og Hardeknud · Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren ·
Emma af Normandiet
Emma af Normandiet (ca. 988 – 6. marts 1052) var datter af Richard 1., hertug af Normandiet og hans anden hustru Gunnor.
Emma af Normandiet og Hardeknud · Emma af Normandiet og Vilhelm Erobreren ·
Engelske regenter
Kongeriget Englands rigsvåben, 1399–1603. Dette er en liste over engelske regenter.
Engelske regenter og Hardeknud · Engelske regenter og Vilhelm Erobreren ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
England og Hardeknud · England og Vilhelm Erobreren ·
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Flandern og Hardeknud · Flandern og Vilhelm Erobreren ·
Harald Harefod
Harald Harefod (født ca. 1015, død 17. marts 1040 i Oxford i England) var konge af England fra 1037 til sin død.
Harald Harefod og Hardeknud · Harald Harefod og Vilhelm Erobreren ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Hardeknud og Knud den Store · Knud den Store og Vilhelm Erobreren ·
Kongeriget England
Kongeriget England var en suveræn stat i Vesteuropa, der var beliggende på den sydlige del af øen Storbritannien.
Hardeknud og Kongeriget England · Kongeriget England og Vilhelm Erobreren ·
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Hardeknud og Magnus den Gode · Magnus den Gode og Vilhelm Erobreren ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Hardeknud og Normandiet · Normandiet og Vilhelm Erobreren ·
Rollo
Rollo (Rollon) (født ca. 846, død ca. 932/933) var en vikingehøvding af nordisk afstamning, der blev den første hertug af Normandiet i Frankrig.
Hardeknud og Rollo · Rollo og Vilhelm Erobreren ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Hardeknud og Svend Tveskæg · Svend Tveskæg og Vilhelm Erobreren ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Hardeknud og Vilhelm Erobreren
- Hvad de har til fælles Hardeknud og Vilhelm Erobreren
- Ligheder mellem Hardeknud og Vilhelm Erobreren
Sammenligning mellem Hardeknud og Vilhelm Erobreren
Hardeknud har 50 relationer, mens Vilhelm Erobreren har 189. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 5.86% = 14 / (50 + 189).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Hardeknud og Vilhelm Erobreren. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: