Hasan ibn Ali og Zayn al-Abidin

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Hasan ibn Ali og Zayn al-Abidin

Hasan ibn Ali vs. Zayn al-Abidin

Hasan ibn ʿAlī ibn Abū Tālib (Arabisk:الحسن بن علي بن أﺑﻲ طالب) (født 624-25 – døde 668-70) var en del af ''ahl al-bayt'' og den anden shiitiske imām ifølge tolver-grenen, men anses ikke som imām af ''ismāʿīli''-grenen. ʿAlī ibn Husayn Zayn al-ʿĀbidīn (Arabisk: علي بن حسين زين العابدين) eller al-Sajjād (født 653-660'erne – døde 710-718) var den fjerde shiitiske imām ifølge tolver-grenen, og den tredje imām ifølge ''ismāʿīli''-grenen. Under Slaget ved Karbala siges Zayn al-ʿĀbidīn at have været for syg til at deltage i kampen. Andre kilder beretter, at han var for lille til at kæmpe. Efter kampen fandt Shimr b. Dhi'l-Jawshan ham liggende på en måtte i kvindernes telt. Shimr gav ordrer til at dræbe ham, men blev forhindret af kommandøren af den syriske hær, ʿUmar b. Saʿd. Da Zayn al-ʿĀbidīn blev ført frem for ʿUbayd Allāh b. Ziyād i Kūfa, gav guvernøren ordre på at henrette ham, men gav dog efter for bønfaldelserne af Zaynab, Imām Husayns søster. Zayn al-ʿĀbidīn blev derefter ført til Yazīd i Damaskus, som efterfølgende sendte ham tilbage til Medina. Mashhad ʿAlī, som udgør en del af den store moské i Damaskus, siges at være bygget på det sted, hvor Zayn al-ʿĀbidīn var indespærret.The Encyclopaedia of Islam, Brill, WebCD edition, 2003: Zayn al-ʿĀbidīn ("Ornament of the Worshippers") ʿAlī b. al-Husayn b. ʿAlī b. Abī Djālib I Medina levede Zayn al-ʿĀbidīn et fromt liv, hvorfor han fik sit tilnavn Zayn al-ʿĀbidīn (Tilbedernes Ornament), al-Sajjād (Den Prostrerende), al-Zakī (Den Rene) og Dhu'l-Thafināt (Person med Kallus – refererende til den hårde hud han fik på grund af sin ekstreme tilbedelse). Når bøntiden nærmede sig, begyndte hans krop at skælve og hans hud blev bleg og hans praktiserende hengivenhed vakte frygt for hans helbred. Om natten gik han ud med sit ansigt tildækket for at uddele velgørenhed (sadakat al-sirr) og det var først efter hans død at folk opdagede identiteten af velgøreren. Da hans afdøde krop blev vasket, fandt man mærker på hans skuldre, som resultat af den tunge byrde af mad han bar ud til de fattige om natten. Politisk forholdt Zayn al-ʿĀbidīn sig stiltiende og undgik at blive involveret i myndighedernes anliggender. Han undgik også at deltage i oprør og blev derfor også respekteret af de regerende kræfter, som af den grund heller ikke prøvede at få ham til at afgive troskab til kaliffen. Under hans levetid var der stridigheder mellem shiitterne med hensyn til hvem der var imam. Mens nogle støttede Zayn al-ʿĀbidīn, støttede andre Imām ʿAlīs tredje og endnu levende søn, Muhammad b. al-Hanafiyya (d. 700). Den shiitiske oprører, al-Mukhtar (d. 687) havde også i 686 gjort oprør i dennes navn, og fremmede derved støtten til Muhammad b. al-Hanafiyya. Denne gruppe blev kaldt kaysāniyya. I de eksisterende kilder hersker der uoverensstemmelser med hensyn til forholdet mellem Zayn al-ʿĀbidīn og al-Mukhtar. Zayn al-ʿĀbidīn findes også i sunnitiske hadith-samlinger, hvor han optræder som en kilde, der har overleveret beretninger fra sin far, sin onkel Hasan, ʿAbd Allāh b. ʿAbbas m.fl. Eksisterende kilder placerer Zayn al-ʿĀbidīns dødsår forskelligt; mellem 712 og 718. Han blev begravet i Jannat al-Baqī i Medina. Ifølge shiitiske kilder blev han forgiftet af den regerende kalif al-Walīd eller hans bror Hisham. Zayn al-ʿĀbidīn menes at have mellem 8 og 14 børn, hvoraf 4 var sønner fra hans kone Umm ʿAbd Allāh bt. al-Hasan.

Ali

armenske kunstner Hakob Hovnatanyan (1806 - 1881). Muhammed velsigner Ali ʿAlī ibn Abī Ṭālib (arabisk: علي بن أبي طالب, persisk: علی پسر ابو طالب) var den islamiske profet Muhammeds svigersøn og fætter og indtager en fremtrædende stilling inden for islam.

Ali og Hasan ibn Ali · Ali og Zayn al-Abidin · Se mere »

Approksimation

En approksimation er en tilnærmelse.

Approksimation og Hasan ibn Ali · Approksimation og Zayn al-Abidin · Se mere »

Arabisk (sprog)

Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.

Arabisk (sprog) og Hasan ibn Ali · Arabisk (sprog) og Zayn al-Abidin · Se mere »

Husayn ibn Ali

Husayn ibn ʿAlī ibn Abū Tālib (3. Shaabân 625 i Medina – 10. Muharram 685 ved Karbalā) var barnebarn af den muslimske profet Muhammed og søn af ʿAlī (den første imam og den fjerde historiske kalif) og Fātima al-Zahrā, datter af profeten Muhammad.

Hasan ibn Ali og Husayn ibn Ali · Husayn ibn Ali og Zayn al-Abidin · Se mere »

Imam

En imam (som bønneleder) i stående hengivelse (''qunūt'') i 1865, Kairo, Egypten af Jean-Léon Gérôme. Imām (egl. ’symbol, leder, ideel eksempel, arketype og førende’,EIq, Brill Online, Imām af Imtiyaz Yusuf. moderne dansk retskrivning Imam, persisk: امام, arabisk: إمام) bærer i praksis enten betydningen af en (vej)leder, hæderstitel eller standsperson.

Hasan ibn Ali og Imam · Imam og Zayn al-Abidin · Se mere »

Islamisk kalender

Den islamiske kalender el.

Hasan ibn Ali og Islamisk kalender · Islamisk kalender og Zayn al-Abidin · Se mere »

Medina

Al Medina – oprindelig Yathrib – er en vigtig by i Saudi-Arabien og en hellig by i religionen islam.

Hasan ibn Ali og Medina · Medina og Zayn al-Abidin · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Hasan ibn Ali og Shia-islam · Shia-islam og Zayn al-Abidin · Se mere »