Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Hav og Jorden
Hav og Jorden har 83 ting til fælles (i Unionpedia): Antarktis, Atlanterhavet, Basalt, Batymetri, Biom, Breddekreds, Calcium, Calciumcarbonat, Carbonat, Den termohaline cirkulation, Det Døde Hav, Erosion, Ferskvand, Flod, FN's fødevare- og landbrugsorganisation, Fordampning, Forenede Nationer, Fotosyntese, Gletsjer, Global opvarmning, Gravitation, Grundstof, Havniveaustigning, Havoverflade, Husholdningssalt, Ilt, Invasiv art, Jern, Jordens atmosfære, Jordens kerne, ..., Jordskælv, Kalium, Kappe (geologi), Klima, Komet, Kondensering, Kontinentalplade, Kontinentalsokkel, Konvektion, Koralrev, Krybdyr, Kuldioxid, Kulstofkredsløb, Kunstvanding, Kyst, Længdekreds, Lithosfære, Mad, Magnesium, Marianergraven, Mars (planet), Månen, Metanhydrat, Meter over havets overflade, Molekyle, Naturgas, Navigation, Nazcapladen, Nedbør, Nikkel, Oceanbundsplade, Oceangrav, Oceanryg, Parts per million, Pladetektonik, Planet, Saltvand, Sø, Sedimentering, Skorpe (geologi), Solen, Stillehavet, Subduktion, Tidevand, Ton, Tropisk, Tsunami, Ultraviolet lys, Vand, Vanddamp, Verdensdel, Verdenshave, Vulkan. Expand indeks (53 mere) »
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Antarktis og Hav · Antarktis og Jorden ·
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Atlanterhavet og Hav · Atlanterhavet og Jorden ·
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Basalt og Hav · Basalt og Jorden ·
Batymetri
Nuværende batymetri af jorden. Østersø. Batymetri er studiet af undersøisk dybde af sø eller havbund.
Batymetri og Hav · Batymetri og Jorden ·
Biom
Biomet "Græsområde og buskads i bjergegne", her repræsenteret ved en svejtsisk sæter. Et biom er en ensartet, økologisk sammenhæng, der findes over et mægtigt område, så som tundra eller steppe.
Biom og Hav · Biom og Jorden ·
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Breddekreds og Hav · Breddekreds og Jorden ·
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Calcium og Hav · Calcium og Jorden ·
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Calciumcarbonat og Hav · Calciumcarbonat og Jorden ·
Carbonat
Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre.
Carbonat og Hav · Carbonat og Jorden ·
Den termohaline cirkulation
Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. De blå pile repræsenterer de kolde dybhavstrømme, og de røde pile repræsenterer de varme overfladestrømme. Den termohaline cirkulation er de sammenhængende havstrømme, der udgør et globalt kredsløb.
Den termohaline cirkulation og Hav · Den termohaline cirkulation og Jorden ·
Det Døde Hav
En turist demonstrerer den usædvanlige høje opdrift, som er forårsaget af det høje saltindhold. Dødehavet eller Det døde hav (יָם הַמֶּלַח bogstaveligt: Hav af salt; البحر الميت Den første artikel al- er unødvendig og anvendes normalt ikke. eller Buhayrat, Bahret eller Birket Lut, bogstaveligt: "Lots sø/hav") er en saltvandssø, der ligger mellem Jordan i øst og Israel og Vestbredden i vest.
Det Døde Hav og Hav · Det Døde Hav og Jorden ·
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Erosion og Hav · Erosion og Jorden ·
Ferskvand
Ferskvand er fx vand i vandløb, indsøer og grundvand med mindre end 0,05% salt.
Ferskvand og Hav · Ferskvand og Jorden ·
Flod
Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.
Flod og Hav · Flod og Jorden ·
FN's fødevare- og landbrugsorganisation
Logo FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) styrer den internationale kamp mod sult.
FN's fødevare- og landbrugsorganisation og Hav · FN's fødevare- og landbrugsorganisation og Jorden ·
Fordampning
kondenseret. Fordampning (også evaporation af latin evaporo.
Fordampning og Hav · Fordampning og Jorden ·
Forenede Nationer
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.
Forenede Nationer og Hav · Forenede Nationer og Jorden ·
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Fotosyntese og Hav · Fotosyntese og Jorden ·
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851. Bortset fra de spredte store isbjerge er den kælvede is, som fylder fjorden fuldstændigt op, lidt lysere end selve gletsjeren. Bemærk den voldsomme tilbagetrækning i perioden 2001-2006. En gletsjer (af fransk oprindelse via tysk, tidligere stavet gletscher) eller en isbræ ((skrið)jökull hvoraf også dansk jøkel, fransk og engelsk glacier, svensk glaciär, norsk: bre, isbre, jøkul eller jøkel) er en større ismasse i bevægelse.
Gletsjer og Hav · Gletsjer og Jorden ·
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Global opvarmning og Hav · Global opvarmning og Jorden ·
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Gravitation og Hav · Gravitation og Jorden ·
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundstof og Hav · Grundstof og Jorden ·
Havniveaustigning
Havniveaustigning refererer til en stigning i mængden af vand i verdenshavene, hvilket resulterer i en stigning i det globale havniveau også benævnt den globale havspejlsstigning eller middelvandstandsstigningen.
Hav og Havniveaustigning · Havniveaustigning og Jorden ·
Havoverflade
Forandringen af havoverfladens beliggenhed siden slutningen af den sidste istid. Havoverflade eller havniveau er et nulpunkt, som man refererer til i angivelser om højder, eksempelvis meter over havet.
Hav og Havoverflade · Havoverflade og Jorden ·
Husholdningssalt
Nærbillede af salt Husholdningssalt, køkkensalt, bordsalt eller blot salt, er et krystallinsk pulver eller granulat der hovedsageligt består af saltet natriumklorid, og som bruges i madlavning som smagsforstærkende krydderi, samt særligt tidligere til konservering.
Hav og Husholdningssalt · Husholdningssalt og Jorden ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Invasiv art
Kæmpebjørneklo har spredt sig fra haver til naturen og regnes for en invasiv art. En invasiv art er inden for biologien en art, der har spredt sig "kunstigt" til et nyt område, hvor den skader de oprindelige arter.
Hav og Invasiv art · Invasiv art og Jorden ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Hav og Jern · Jern og Jorden ·
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Hav og Jordens atmosfære · Jorden og Jordens atmosfære ·
Jordens kerne
Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.
Hav og Jordens kerne · Jorden og Jordens kerne ·
Jordskælv
epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.
Hav og Jordskælv · Jorden og Jordskælv ·
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Hav og Kalium · Jorden og Kalium ·
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Hav og Kappe (geologi) · Jorden og Kappe (geologi) ·
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Hav og Klima · Jorden og Klima ·
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Hav og Komet · Jorden og Komet ·
Kondensering
Kondensering på kold flaske. Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk proces), hvor stof på gasform omdannes til stof på væskeform, under frigivelse af termisk energi.
Hav og Kondensering · Jorden og Kondensering ·
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Hav og Kontinentalplade · Jorden og Kontinentalplade ·
Kontinentalsokkel
Kontineltalsoklen er den del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade.
Hav og Kontinentalsokkel · Jorden og Kontinentalsokkel ·
Konvektion
Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.
Hav og Konvektion · Jorden og Konvektion ·
Koralrev
Koralrev har en høj biodiversitet Kendte koralrev Koralrev er undersøiske strukturer dannet af kalciumkarbonat udskilt af koraller.
Hav og Koralrev · Jorden og Koralrev ·
Krybdyr
Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.
Hav og Krybdyr · Jorden og Krybdyr ·
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Hav og Kuldioxid · Jorden og Kuldioxid ·
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Hav og Kulstofkredsløb · Jorden og Kulstofkredsløb ·
Kunstvanding
Kunstvanding med mobilt vandingsanlæg på en mark mellem Give og Hampen. Kunstvanding af fodboldbane i Ystad 2020. Kunstvanding er betegnelse for kunstig tilførsel af vand til landbrugsjord, sædvanligvis for at fremme afgrødernes vækst.
Hav og Kunstvanding · Jorden og Kunstvanding ·
Kyst
Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.
Hav og Kyst · Jorden og Kyst ·
Længdekreds
Verdens '''længdekredse''' (gullige kurver) og breddekredse (vandrette blålige kurver inkl. stiplede). Meridian i Greenwich Jordens overflade er opdelt i et koordinatsystem bestående af længdekredse og breddekredse.
Hav og Længdekreds · Jorden og Længdekreds ·
Lithosfære
Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.
Hav og Lithosfære · Jorden og Lithosfære ·
Mad
Spiselige frugter og grøntsager. Mad er en essentiel energikilde for mennesker, som foder er for dyr.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Hav og Magnesium · Jorden og Magnesium ·
Marianergraven
Marianergravens placering i Stillehavet Marianergraven er verdens dybeste oceangrav.
Hav og Marianergraven · Jorden og Marianergraven ·
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Hav og Mars (planet) · Jorden og Mars (planet) ·
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Hav og Månen · Jorden og Månen ·
Metanhydrat
"Brændende is". Metanet, som frigøres under opvarmning af '''metanhydrat''', brænder; vandet drypper. Lille billede øverst til venstre: Metanhydrat struktur (University of Göttingen, GZG. Abt. Kristallographie). Kilde: United States Geological Survey. Hjemmelavet metanhydrat på toppen af cylinderne. Metanhydrat eller metanis er en speciel type faststof, som består af et metanmolekyle, indkapslet i et gitter af is.
Hav og Metanhydrat · Jorden og Metanhydrat ·
Meter over havets overflade
Begrebet meter over havets overflade (forkortet moh eller m.o.h.) refererer til den højde (på jorden) eller altitude (i luften) ethvert objekt har til havets gennemsnitlige overflade.
Hav og Meter over havets overflade · Jorden og Meter over havets overflade ·
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Hav og Molekyle · Jorden og Molekyle ·
Naturgas
"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Hav og Naturgas · Jorden og Naturgas ·
Navigation
Navigation (latin: navigatio sejlads) er læren om at finde vej over havet (søfart) eller gennem jordens atmosfære (luftfart), det vil sige at fastslå hvor man (geografisk) befinder sig, og hvordan man kommer frem til sit bestemmelsessted (retning).
Hav og Navigation · Jorden og Navigation ·
Nazcapladen
border.
Hav og Nazcapladen · Jorden og Nazcapladen ·
Nedbør
Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.
Hav og Nedbør · Jorden og Nedbør ·
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Hav og Nikkel · Jorden og Nikkel ·
Oceanbundsplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.
Hav og Oceanbundsplade · Jorden og Oceanbundsplade ·
Oceangrav
3D-visualisering af Puerto Rico-graven; mørkere farver indikerer dybere liggende havbund En oceangrav er en lang sænkning af havbunden i grænsen mellem to konvergerende tektoniske plader.
Hav og Oceangrav · Jorden og Oceangrav ·
Oceanryg
Oceanryg En oceanryg er en undersøisk bjergkæde, som opstår på grund af kontinentaldriften.
Hav og Oceanryg · Jorden og Oceanryg ·
Parts per million
Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.
Hav og Parts per million · Jorden og Parts per million ·
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Hav og Pladetektonik · Jorden og Pladetektonik ·
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Hav og Planet · Jorden og Planet ·
Saltvand
Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.
Hav og Saltvand · Jorden og Saltvand ·
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Sedimentering
Sedimentering eller sedimentation er den proces, hvor partikler i suspension eller molekyler i opløsning sætter sig på en overflade og dermed forlader den væske, hvori de er opholdt.
Hav og Sedimentering · Jorden og Sedimentering ·
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Hav og Skorpe (geologi) · Jorden og Skorpe (geologi) ·
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Hav og Solen · Jorden og Solen ·
Stillehavet
200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.
Hav og Stillehavet · Jorden og Stillehavet ·
Subduktion
Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.
Hav og Subduktion · Jorden og Subduktion ·
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Hav og Tidevand · Jorden og Tidevand ·
Ton
Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.
Tropisk
Rød er troperne Tropisk eller troperne betegner det særligt varme klimabælte omkring ækvator - ordet har dog to lidt forskellige betydninger.
Hav og Tropisk · Jorden og Tropisk ·
Tsunami
Tsunamien der den 26. december 2004 ramte Thailands kyst kostede tusindvis af mennesker livet. Tsunami på Samoa 2009 En tsunami eller tsunamibølge (jap. 津波, havnebølge; fra 津 tsu, havn, og 波 nami, bølge) er en havbølge, som på dybt vand udbreder sig med op til ca.
Hav og Tsunami · Jorden og Tsunami ·
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Hav og Ultraviolet lys · Jorden og Ultraviolet lys ·
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Hav og Vand · Jorden og Vand ·
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Hav og Vanddamp · Jorden og Vanddamp ·
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Hav og Verdensdel · Jorden og Verdensdel ·
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.
Hav og Verdenshave · Jorden og Verdenshave ·
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Hav og Jorden
- Hvad de har til fælles Hav og Jorden
- Ligheder mellem Hav og Jorden
Sammenligning mellem Hav og Jorden
Hav har 631 relationer, mens Jorden har 394. Da de har til fælles 83, den Jaccard indekset er 8.10% = 83 / (631 + 394).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Hav og Jorden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
