Havetimian og Middelhavskorsved

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Havetimian og Middelhavskorsved

Havetimian vs. Middelhavskorsved

Havetimian (Thymus vulgaris), ofte skrevet have-timian, er en stedsegrøn plante med talrige, små blomster. Middelhavs-Korsved (Rhamnus alaternus) eller Stedsegrøn Korsved er en stedsegrøn busk eller et lille træ.

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Bark (plantedel) og Havetimian · Bark (plantedel) og Middelhavskorsved · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Havetimian · Blad (plantedel) og Middelhavskorsved · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Bladstilling og Havetimian · Bladstilling og Middelhavskorsved · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Havetimian · Blomst og Middelhavskorsved · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Havetimian · Blomstring (botanik) og Middelhavskorsved · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Havetimian · Dækfrøede planter og Middelhavskorsved · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Havetimian · Frø (plantedel) og Middelhavskorsved · Se mere »

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Gren (plantedel) og Havetimian · Gren (plantedel) og Middelhavskorsved · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Havetimian og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Middelhavskorsved · Se mere »

Maki (plantesamfund)

Markus Schweiss. Maki (italiensk og korsikansk: macchia, kroatisk: makija, fransk maquis) er en buskbevoksning, der består af stedsegrønne buske og små, stedsegrønne træer, og som opstår i de egne af kloden, hvor der er subtropisk vinterregnsklima.

Havetimian og Maki (plantesamfund) · Maki (plantesamfund) og Middelhavskorsved · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Havetimian og Planter · Middelhavskorsved og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Havetimian og Rod (plantedel) · Middelhavskorsved og Rod (plantedel) · Se mere »

Stedsegrøn

Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.

Havetimian og Stedsegrøn · Middelhavskorsved og Stedsegrøn · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Havetimian og Tokimbladede · Middelhavskorsved og Tokimbladede · Se mere »