Ligheder mellem Havetimian og Steneg
Havetimian og Steneg har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Dafne, Dækfrøede planter, Gren (plantedel), Knop (plantedel), Nød, Planter, Rod (plantedel), Stedsegrøn, Tokimbladede, Vækstform.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Havetimian · Bark (plantedel) og Steneg ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Havetimian · Blad (plantedel) og Steneg ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Havetimian · Bladstilling og Steneg ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Havetimian · Blomst og Steneg ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Havetimian · Blomstring (botanik) og Steneg ·
Dafne
Slægten Dafne (Daphne) består af ca.
Dafne og Havetimian · Dafne og Steneg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Havetimian · Dækfrøede planter og Steneg ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Gren (plantedel) og Havetimian · Gren (plantedel) og Steneg ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Havetimian og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Steneg ·
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Havetimian og Nød · Nød og Steneg ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Havetimian og Planter · Planter og Steneg ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Havetimian og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Steneg ·
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Havetimian og Stedsegrøn · Stedsegrøn og Steneg ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Havetimian og Tokimbladede · Steneg og Tokimbladede ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Havetimian og Steneg
- Hvad de har til fælles Havetimian og Steneg
- Ligheder mellem Havetimian og Steneg
Sammenligning mellem Havetimian og Steneg
Havetimian har 54 relationer, mens Steneg har 79. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 11.28% = 15 / (54 + 79).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Havetimian og Steneg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: