Ligheder mellem Hejmdal og Nordisk kosmologi
Hejmdal og Nordisk kosmologi har 42 ting til fælles (i Unionpedia): Alfheim, Aser, Asgård, Ask og Embla, Balder, Bifrost (nordisk mytologi), Eskatologi, Fenrisulven, Frej, Grímnismál, Gro Steinsland, Gylfaginning, Helheim, Hilda Ellis Davidson, Himmelbjerget (nordisk mytologi), Jætte, Jotunheim, Loke, Margaret Clunies Ross, Mennesket i nordisk religion, Midgård (nordisk mytologi), Midgårdsormen, Muspelheim, Niflheim, Odin, Ragnarok, Ran (nordisk mytologi), Regnbue, Religionsvidenskab, Rigs vandring, ..., Snorri Sturluson, Svartalfheim, Thor, Træl, Vanaheim, Vaner, Vølvens spådom, Verdens undergang, Verdenstræ, Vikingetid, Yggdrasil, Yngre Edda. Expand indeks (12 mere) »
Alfheim
Alfheim er i nordisk mytologi Frejs bolig i Asgård.
Alfheim og Hejmdal · Alfheim og Nordisk kosmologi ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Hejmdal · Aser og Nordisk kosmologi ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Hejmdal · Asgård og Nordisk kosmologi ·
Ask og Embla
Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.
Ask og Embla og Hejmdal · Ask og Embla og Nordisk kosmologi ·
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balder og Hejmdal · Balder og Nordisk kosmologi ·
Bifrost (nordisk mytologi)
Afbildning af Hejmdal der står foran Bifrost, (1905) af Emil Doepler. I nordisk mytologi er Bifrost (norrønt biv-röst; det bævrende vejstykke) regnbuen.
Bifrost (nordisk mytologi) og Hejmdal · Bifrost (nordisk mytologi) og Nordisk kosmologi ·
Eskatologi
Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.
Eskatologi og Hejmdal · Eskatologi og Nordisk kosmologi ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Hejmdal · Fenrisulven og Nordisk kosmologi ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Hejmdal · Frej og Nordisk kosmologi ·
Grímnismál
Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.
Grímnismál og Hejmdal · Grímnismál og Nordisk kosmologi ·
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Gro Steinsland og Hejmdal · Gro Steinsland og Nordisk kosmologi ·
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Gylfaginning og Hejmdal · Gylfaginning og Nordisk kosmologi ·
Helheim
Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.
Hejmdal og Helheim · Helheim og Nordisk kosmologi ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Hejmdal og Hilda Ellis Davidson · Hilda Ellis Davidson og Nordisk kosmologi ·
Himmelbjerget (nordisk mytologi)
Himmelbjerget (norrønt: Himinbjörg) er i nordisk mytologi Asgårds højeste bjerg, hvor Bifrosts ene ende er fastgjort og hvor Hejmdal bor.
Hejmdal og Himmelbjerget (nordisk mytologi) · Himmelbjerget (nordisk mytologi) og Nordisk kosmologi ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Hejmdal og Jætte · Jætte og Nordisk kosmologi ·
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Hejmdal og Jotunheim · Jotunheim og Nordisk kosmologi ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Hejmdal og Loke · Loke og Nordisk kosmologi ·
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Hejmdal og Margaret Clunies Ross · Margaret Clunies Ross og Nordisk kosmologi ·
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899). Opfattelsen af mennesket i nordisk religion var et centralt element i det religiøse verdensbillede i Norden i før-kristen tid.
Hejmdal og Mennesket i nordisk religion · Mennesket i nordisk religion og Nordisk kosmologi ·
Midgård (nordisk mytologi)
Midgård er i nordisk mytologi menneskenes verden.
Hejmdal og Midgård (nordisk mytologi) · Midgård (nordisk mytologi) og Nordisk kosmologi ·
Midgårdsormen
Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.
Hejmdal og Midgårdsormen · Midgårdsormen og Nordisk kosmologi ·
Muspelheim
Muspelheim er i nordisk mytologi en verden der findes før vores kendte verden på jorden dannes.
Hejmdal og Muspelheim · Muspelheim og Nordisk kosmologi ·
Niflheim
Niflheim er, i nordisk mytologi, tågeverdenen; en mørk og kold region under Yggdrasils rødder.
Hejmdal og Niflheim · Niflheim og Nordisk kosmologi ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Hejmdal og Odin · Nordisk kosmologi og Odin ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Hejmdal og Ragnarok · Nordisk kosmologi og Ragnarok ·
Ran (nordisk mytologi)
Rán på en færøsk frimærke Ran er Ægirs kone i nordisk mytologi.
Hejmdal og Ran (nordisk mytologi) · Nordisk kosmologi og Ran (nordisk mytologi) ·
Regnbue
Primær og sekundær regnbue Regnbue ved Suðuroy, Færøerne En regnbue er et optisk fænomen; en "lyseffekt", som skabes på himlen, når lys fra Solen rammer små vanddråber i luften, f.eks.
Hejmdal og Regnbue · Nordisk kosmologi og Regnbue ·
Religionsvidenskab
Forskellige religiøse symboler Religionsvidenskab er læren om og det videnskabelige studium af fænomenet religion og verdens forskellige religioner set udefra, ikke at forveksle med teologi, der er læren om (og studiet af) en bestemt religions, som regel kristendommens, dogmatik, ritualistik og historie fra en position inden for samme religion.
Hejmdal og Religionsvidenskab · Nordisk kosmologi og Religionsvidenskab ·
Rigs vandring
''Rig i oldefarens hytte'', illustration fra 1908 Rigs vandring (norrønt Rígsþula) er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Hejmdal og Rigs vandring · Nordisk kosmologi og Rigs vandring ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Hejmdal og Snorri Sturluson · Nordisk kosmologi og Snorri Sturluson ·
Svartalfheim
Svartalfheim er en af de ni verdener i nordisk mytologi.
Hejmdal og Svartalfheim · Nordisk kosmologi og Svartalfheim ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Hejmdal og Thor · Nordisk kosmologi og Thor ·
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Hejmdal og Træl · Nordisk kosmologi og Træl ·
Vanaheim
Vanaheim (sjældent Vanehjem eller vanaland, norrønt: Vanaheimr) var i nordisk mytologi hjemsted for vanernes slægt.
Hejmdal og Vanaheim · Nordisk kosmologi og Vanaheim ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Hejmdal og Vaner · Nordisk kosmologi og Vaner ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Hejmdal og Vølvens spådom · Nordisk kosmologi og Vølvens spådom ·
Verdens undergang
Verdens undergang eller ved verdens undergang (engelsk End of the world) er et kosmologisk og/eller religiøst begreb som betyder, når verden ender (slutter) tidsmæssigt.
Hejmdal og Verdens undergang · Nordisk kosmologi og Verdens undergang ·
Verdenstræ
Yggdrasil af Oluf Bagge. I mange myter findes der et verdenstræ, som danner den akse i verden, som kosmos er formet omkring.
Hejmdal og Verdenstræ · Nordisk kosmologi og Verdenstræ ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Hejmdal og Vikingetid · Nordisk kosmologi og Vikingetid ·
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Hejmdal og Yggdrasil · Nordisk kosmologi og Yggdrasil ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Hejmdal og Nordisk kosmologi
- Hvad de har til fælles Hejmdal og Nordisk kosmologi
- Ligheder mellem Hejmdal og Nordisk kosmologi
Sammenligning mellem Hejmdal og Nordisk kosmologi
Hejmdal har 103 relationer, mens Nordisk kosmologi har 137. Da de har til fælles 42, den Jaccard indekset er 17.50% = 42 / (103 + 137).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Hejmdal og Nordisk kosmologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: