Indholdsfortegnelse
239 relationer: Absolut nulpunkt, Aerostat, Akustik, Alfahenfald, Alfastråling, Algeriet, Amarillo, Amerikanske dollar, Annalen der Physik, Apollo-programmet, Argon, Asteroide, Astronom, Atmosfære (enhed), Atomkerne, Atommasse, Atomtegn, Ballon, Bølgelængde, Begblende, Betahenfald, Betastråling, Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Bor (grundstof), Boson, Brint, Brydningsindeks, Buckminsterfulleren, Canada, Carbon, CERN, CNO-cyklus, Cooper-par, David M. Lee, Den kolde krig, Diffusion, Douglas D. Osheroff, Dykning, Elektricitet, Elektrisk isolator, Elektrisk ladning, Elektrisk leder, Elektrisk spænding, Elektron, Elektronskal, Emissionsspektrum, England, Ernest Rutherford, Europa, ... Expand indeks (189 mere) »
- Ædelgasser
- Dykkerudstyr
Absolut nulpunkt
°F). Det absolutte nulpunkt er den teoretisk laveste mulige temperatur, som kan opnås i et makroskopisk system.
Aerostat
Luftballoner er aerostater En aerostat er et luftfartøj, eksempelvis et luftskib eller en luftballon, hvis tyngde er lig eller mindre end tyngden af den fordrevne luft.
Akustik
Akustik er en gren af fysik, og er studiet af lyd og bølger i gasser, væsker og faste stoffer.
Alfahenfald
Illustration af udsendelsen af en alfapartikel fra moderkernen. Alfahenfald er en type radioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender en alfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen i helium) og dermed henfalder til en kerne med massetal og atomnummer henholdsvis 4 og 2 lavere.
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Algeriet
Algeriet (الجزائر; algerisk arabisk: الدزاير; fransk: Algérie), officielt Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet (arabisk: الجمهورية الجزائرية الديمقراطية الشعبية; fransk: République algérienne démocratique et populaire), er en suveræn stat i Maghreb-regionen i det nordlige Afrika.
Amarillo
Amarillo er en by i den vestlige del af den amerikanske delstat Texas med indbyggere.
Amerikanske dollar
US dollar eller Amerikanske dollar er valutaen i USA.
Se Helium og Amerikanske dollar
Annalen der Physik
Annalen der Physik er et videnskabeligt tidsskrift om fysik.
Se Helium og Annalen der Physik
Apollo-programmet
Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.
Se Helium og Apollo-programmet
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Atmosfære (enhed)
Atmosfære (undertiden forkortet atm) er en gammel måleenhed for tryk som ikke hører til SI-enhederne.
Se Helium og Atmosfære (enhed)
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Ballon
Pilâtre de Rozier og Markis d'Arlandes fløj som de første i en "Montgolfière" hen over Paris, 21. november 1783 ''The Skywhale'' kort før sin anden flyvning i Canberra. Balloner er typisk lavet af et let, tæt og stærkt materiale som f.eks.
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Begblende
Begblendekrystaller Begblende (også kaldet uraninit) er et sort, uranholdigt mineral.
Betahenfald
Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).
Betastråling
Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Helium og Big Bang-nukleosyntese
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Boson
Bosoner er den ene af to grundlæggende kategorier af partikler.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brydningsindeks
Når bølgefænomener bevæger sig mellem områder med forskellige udbredelseshastigheder for pågældende bølger, ændres bølgernes bevægelsesretninger ved det fænomen der kaldes for refraktion.
Buckminsterfulleren
Buckminsterfulleren C60 Buckminsterfulleren er en allotrop form af carbon med formlen C60, hvor molekylet består af 60 carbonatomer i en symmetrisk kugleform.
Se Helium og Buckminsterfulleren
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
CERN
''Large Hadron Collider'' ved CERN Statue af Shiva afbilledet som Nataraja i tandava-dans, der symboliserer den vedvarende skabelse og destruktion af universet. Skænket af det indiske Department of Atomic Energy. Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (CERN; European Organization for Nuclear Research) er en europæisk atomforskningsorganisation, som driver verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik.
CNO-cyklus
I stjerner, som er mere massive end ca.
Cooper-par
Leon Neil Cooper i 2007 Et Cooper-par eller BCS-par (Bardeen–Cooper–Schrieffer) er basalt set et sæt elektroner eller andre fermioner (partikler tilhørende masse-familien), som er bundet på en bestemt måde ved meget lave temperaturer.
David M. Lee
David Morris Lee (født 20. januar 1931) er en amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1996 sammen med Robert C. Richardson og Douglas Osheroff "for deres opdagelse af superfluiditet i helium-3.".
Den kolde krig
Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv.
Diffusion
Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.
Douglas D. Osheroff
Douglas Dean Osheroff (født 1. august 1945) er en amerikansk fysiker, der er kendt fors it arbejde med eksperimentelfysik, navnlig faststoffysik, og for sin opdagelse af superfluiditeten ved helium-3 ved ekstremt lave temperaturer sammen med David Lee og Robert C. Richardson med hvem han modtog nobelprisen i fysik i 1996.
Se Helium og Douglas D. Osheroff
Dykning
Ældre dykkerhjelm. Dykning er en aktivitet, som foregår under vandet og kan foretages af personer iført særligt udstyr (dykkere), personer uden udstyr (fridykkere fx perlefiskere), undervandsbåde og dykkerklokker til militært og videnskabeligt brug.
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Elektrisk isolator
Isolationsbånd En elektrisk isolator er et materiale, der ikke har frie elektroner som kan overføre elektricitet.
Se Helium og Elektrisk isolator
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Helium og Elektrisk ladning
Elektrisk leder
En elektrisk leder er et legeme af stof, som kan lede elektrisk strøm.
Elektrisk spænding
Elektrisk spænding er et udtryk for den energi, som afgives eller optages pr.
Se Helium og Elektrisk spænding
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Emissionsspektrum
Et emissionsspektrum består af linjer ved bølgelængder, der svarer til atomare overgange fra et højere til et lavere energiniveau.
Se Helium og Emissionsspektrum
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Ernest Rutherford
Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.
Se Helium og Ernest Rutherford
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Fart
Fart er et udtryk for, hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr.
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Fermion
Fermioner er en gruppe af forskellige kvantemekaniske stofpartikler, der danner fuldstændig asymetriske sammensatte kvantetilstande.
Fluor
Fluor er det 9.
Fordampning
kondenseret. Fordampning (også evaporation af latin evaporo.
Fordampningskøling
Ved fordampningskøling forstås en teknik, som anvendes ved køling af atomer til en temperatur kun nogle få nanoKelvin over det absolutte nulpunkt Fordampningskøling anvendes bl.a. ved fremstilling af et Bose-Einstein kondensat (BEC).
Se Helium og Fordampningskøling
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Fusionsenergi
Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.
Fysiker
Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.
Gallon
Gallon er en flertydig rumfangsenhed for væsker – mest anvendt i USA og Storbritannien med en landeafhængig omregningsfaktor.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Geokemi
Geokemi er videnskaben om den kemiske sammensætning af geologiske forekomster på Jorden og andre planeter.
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Helium og Global opvarmning
Goodyear Tire and Rubber Company
Goodyear (fulde navn: The Goodyear Tire & Rubber Company) er en amerikansk virksomhed med hovedsæde i Akron, Ohio. I dag er firmaet verdens tredjestørste dæk-producent efter Bridgestone og Michelin. Goodyear fremstiller dæk til biler, lastbiler, SUV'er, racerbiler, fly og store transportmaskiner til flytning af store mængder jord, grus mv.
Se Helium og Goodyear Tire and Rubber Company
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundtilstand
hoppe op til en højere energitilstand. Grundtilstanden af et kvantemekanisk system er den stationære tilstand med den laveste energi kaldet nulpunktsenergien.
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Heike Kamerlingh Onnes
Heike Kamerlingh Onnes (født 21. september 1853 i Groningen, død 21. februar 1926 i Leiden) var en hollandsk fysiker.
Se Helium og Heike Kamerlingh Onnes
Heliox
Heliox er en gasblanding der består af helium og oxygen.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Indien
Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Helium og Jordens atmosfære
Jules Janssen
Pierre Jules César Janssen (født 22. februar 1824 i Paris, død 23. december 1907 i Meudon) var en fransk astrofysiker med speciale i spektroskopi, der sammen med Joseph Norman Lockyer tilskrives opdagelsen af gassen helium.
Kølemiddel
Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kemiker
En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Klassisk fysik
En grov opdeling af de fire forskellige fysiske teorier, hvor klassisk fysik udgør den øverste halvdel. Klassisk fysik er et samlebegreb for fysik, der ikke er kvantefysik.
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kogepunkt
Kogepunktet er den temperatur hvor et stof overgår fra flydende form til gasform.
Kompressibilitetsmodul
Tegning af forskydning Kompressibilitetsmodul er i mekanikken en af de parametre, der beskriver et materiales stivhed.
Se Helium og Kompressibilitetsmodul
Kongressen (USA)
Kongressens hovedsæde på US Capitol-bygningen Kongressen eller United States Congress er USA's lovgivende forsamling.
Kosmologi (astronomi)
Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.
Se Helium og Kosmologi (astronomi)
Kromosfære
Kromosfæren strækker sig fra fotosfæren og ca.
Krystal
Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Large Hadron Collider
En af LHC's 4-polede magneter som bruges til at styre protonerne imod hinanden Large Hadron Collider (ofte forkortet LHC) er CERN's største partikelaccelerator.
Se Helium og Large Hadron Collider
Laser
Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.
Liter
En liter (symbol L eller l) er en volumenenhed på en kubikdecimeter (dm3), og den svarer – omtrent – til det gamle danske rummål pot, som er 0,966 liter.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Luftskib
Franskmanden Lebaudys luftskib fra 1902. Nasjonalbiblioteket USS Los Angeles (ZR-3) over Manhattan. Nutidigt luftskib over Bregenz ved Bodensøen. Et luftskib er et styrbart luftfartøj, hvis opdrift primært kommer fra en gas, der er lettere end atmosfærisk luft.
Lyd
Lydklip. Signatur Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft eller andre stoffer.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
LZ 129 Hindenburg
''Hindenburg'' ved Lakehurst i 1936 LZ 129 Hindenburg var et tysk luftskib, som blev bygget i 1935.
Se Helium og LZ 129 Hindenburg
Magnet
Jernspåner i et magnetfelt fra en stangmagnet. En magnet (fra det græske λίθος μάγνης líthos magnes, Sten fra Magnesia) er et objekt som har et magnetfelt, magnetfeltet er usynligt, men har den egenskab at det kan tiltrække Ferromagnetiske genstande og frastøde eller tiltrække andre magneter, det kan være en elektromagnet eller en permanent magnet.
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Manhattan Project
Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.
Se Helium og Manhattan Project
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Mega-
Mega er et SI-præfiks og angiver at den nævnte enhed skal multipliceres med 1 000 000 eller 106.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Minut
Minut er en tidsenhed på 60 sekunder.
MR-scanning
Billeder fra MR-scanning, fra nakken og frem mod næsen Billeder fra MR-scanning, set fra siden med start i højre sideMR-scanning (også MR-skanning eller Magnetisk Resonans Skanning; engelsk: Magnetic Resonance Imaging (MRI)) er en teknik, hvor radiobølger og magnetisme typisk anvendes til at danne billeder af kroppens indre.
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Nature
Nature er et britisk multidisciplinært videnskabeligt tidsskrift, der blev udgivet første gang den 4.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Nitrogennarkose
Nitrogennarkose eller dykkerrus er en tilstand, som opstår, når man indånder nitrogen-holdig luft som f.eks.
NMR-spektroskopi
NMR-spektroskopi (NMR står for Nuclear Magnetic Resonance) eller kernemagnetisk resonans spektroskopi er en spektroskopisk metode, der bygger på atomkerners spin.
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Nulpunktsenergi
Nulpunktsenergi er den laveste mulige energi, som et kvantemekanisk fysisk system kan have og er grundtilstandens energi i systemet.
Opløselighed
Salt i en opløsning Opløselighed er en egenskab ved et fast, væske eller gasformigt kemisk stof i en opløsning af enten fast, flydende eller gasformigt solvent til at forme et homogen opløsning.
Optisk linse
Optisk linse En optisk linse er et legeme, der er gennemsigtigt over for lys af den eller de bølgelængder, den skal bruges til.
Ozonlaget
Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden.
P-P-kæde
En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.
Parts per million
Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.
Se Helium og Parts per million
Pascal (enhed)
PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Helium og Periodiske system
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Polystyren (ekspanderet)
Ekspanderet polystyren, EPS, er en opskummet polymer fremstillet af styren.
Se Helium og Polystyren (ekspanderet)
Procent
Procenttegnet Procent (forkortet pct. eller repræsenteret med procenttegnet: %) kommer fra det latinske per centum, som betyder "per hundrede" – altså 100-dele.
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Qatar
Qatar (officielt: Staten Qatar; دولة قطر, Dawlat Qatar) er en suveræn stat i Mellemøsten.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Raket
Apollo 7 under affyring. En raket (rochetta for lille ten) er et fartøj, der drives frem ved forbrænding med medbragt iltningsmiddel.
Refraktion
Lyset brydes i to vinglas Bølgefænomener (f.eks. lyd- eller lys-bølger) bevæger sig med en hastighed der afhænger af det medium, bølgerne færdes i. Bevæger en plan bølge sig fra et område med én udbredelseshastighed til et andet område med en anden udbredelseshastighed, ændres bølgens udbredelsesretning som følge af et fænomen der kaldes refraktion eller brydning.
Robert C. Richardson
Robert Coleman Richardson (født 26. juni 1937, død 19. februar 2013) var en amerikansk eksperimentel fysiker, der forskede i helium-3 egenskaber ved ekstremt lave temperaturer.
Se Helium og Robert C. Richardson
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Rumkapløbet
Vostok løfteraket fra Sovjetunionens rumprogram førte de første bemandede satellitter ud i rummet Rumkapløbet var en politisk kappestrid mellem Sovjetunionen og USA på teknologisk udvikling.
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Saturn V
Saturn V (udtales "Saturn fem") var en amerikansk raket, designet til bemandet rumfart, og brugt af NASA til Apollo- og Skylab-programmerne fra 1967 til 1973.
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Smeltepunkt
Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solformørkelse
En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Spærreballon
En spærreballon stiger op. (Parris Island, 1942) En spærreballon er en form for luftforsvar bestående af balloner, der er forankret til jorden med tunge metalwirer og placeret omkring faciliteter, der skal forsvares.
Specifik varmeledningsevne
I fysik er specifik varmeledningsevne eller specifik termisk konduktivitet, k, en stofegenskab, som indikerer stoffets evne til at lede varmeenergi.
Se Helium og Specifik varmeledningsevne
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Stemmeleje
En persons stemmeleje er det normale toneområde for en stemme.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Se Helium og Stjernenukleosyntese
Stjernetåge
En stjernetåge er en lysende interstellar sky (tåge) af støv og gas.
Stofmængdekoncentration
I kemi er stofmængdekoncentration, molaritet, molær koncentration eller oftest blot koncentration c_i defineret som stofmængden af en konstituent n_i (normalt målt i mol) divideret med voluminet V, i hvilket stoffet udbreder sig: Volumen V i definitionen c_i.
Se Helium og Stofmængdekoncentration
Stuetemperatur
Stuetemperatur kan dække over flere ting.
Superleder
En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.
Svejsning
Bemærk at der anvendes skærm med specialglas ved svejsning. Svejsning under vand. Svejsning er en proces, hvor to materialer sammenføjes ved sammensmeltning enten i form af en elektrisk lysbue eller ved andre metoder.
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Svovlsyre
Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Tætteste kuglepakning
Kanonkugler stablet i tætteste kyglepakning I geometri er den tætteste kuglepakning af lige store kugler et tæt arrangement af kongruente kugler i et uendeligt, regulært arrangement (eller gitter).
Se Helium og Tætteste kuglepakning
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Termisk ekspansion
Jernbanespor udsat for termisk ekspansion Termisk ekspansion er et materiales tendens til at ændre rumfang ved forandringer i temperatur.
Se Helium og Termisk ekspansion
Texas
Texas er en delstat i den sydlige del af USA.
The Astrophysical Journal
The Astrophysical Journal, ofte forkortet ApJ (udtalt "ap jay"), er et fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift inden for emnerne astrofysik og astronomi, grundlagt i 1895 af de amerikanske astronomer George Ellery Hale og James Edward Keeler.
Se Helium og The Astrophysical Journal
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Helium og Titan (grundstof)
Tripelpunkt
Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
United States Navy
USA's marine, United States Navy (USN eller U.S. Navy), er den maritime gren af det amerikanske forsvar og en af de seks værn i forsvaret.
Se Helium og United States Navy
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
University of Alberta
Old Arts Building ved University of Albetta University of Alberta (U of A) er et offentligt universitet i Edmonton, Alberta i Canada.
Se Helium og University of Alberta
Uppsala
Uppsala er en by i Uppland i det østlige Sverige, beliggende 66 km nord for Stockholm.
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Van der Waals-kræfter
kohesion og Plateau–Rayleigh-instabilitet. I molekylærfysik er van der Waals-kræfter, opkaldt efter den hollandske fysiker Johannes Diderik van der Waals, en afstandsafhængig interaktion mellem atomer eller molekyler.
Se Helium og Van der Waals-kræfter
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Varmestrøm
Lineær varmestrøm. x i illustrationen er lig S i formlerne. Hvis temperaturen på hver sin side af en skillevæg er forskellig, vil der foregå en varmeledning eller varmestrøm gennem adskillelsen fra den varme til kolde side.
Virginia
Virginia er en delstat i USA, der normalt regnes som den nordligste sydstat.
Viskositet
Simulering af to forskellige væsker med forskellige viskositet; eksempelvis vand og honning Viskositet er en væskes, gas' eller plasmas træghed eller dens indre friktion.
Washington D.C.
Klik for større kort.) Washington District of Columbia (også kendt som Washington, D.C., eller blot Washington) er USA's forbundshovedstad, der ligger indeklemt mellem de to delstater Maryland og Virginia.
William Ramsay
Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker.
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
1. april
1.
1. december
1.
1. januar
1.
1. verdenskrig
1.
18. august
18.
18. september
18.
1868
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1868 (tal).
1895
i forbindelse med Kvindernes Udstilling gæster verdenspressen udstillingen d. 24. juni. Her ankommer de til Korsør efter en hård overfart fra Kiel, hvor vestenvinden sled godt i den lille postdamper Året 1895 startede på en tirsdag.
19. september
19.
1903
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1903 (tal).
1907
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1907 (tal).
1908
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1908 (tal).
1921
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1921 (tal).
1925
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1925 (tal).
1938
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1938 (tal).
1945
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1945 (tal).
1949
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1949 (tal).
1950'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne – 1950'erne – 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne År: 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959.
1965
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1965 (tal).
1972
---- Regent i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 og Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1972 (tal).
1983
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1983 (tal).
1986
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1986 (tal).
1995
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1995 (tal).
1996
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1996 (tal).
2 (tal)
2 (to) er.
2. verdenskrig
2.
20. oktober
20.
2000
Året 2000 (MM) var det 2000.
2003
2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
2007
2007 (MMVII) begyndte året på en mandag og året sluttede på en mandag.
26. marts
26.
4. april
4.
5. april
5.
5. januar
5.
Se også
Ædelgasser
Dykkerudstyr
- Helium
- Snorkel
Også kendt som E-939, Helium 3, Helium I, Helium II, Helium-10, Helium-2, Helium-3, Helium-4, Helium-5, Helium-6, Helium-7, Helium-8, Helium-9, Helium-I, Helium-II, Heliumatom, Heliumisotoper.
, Fart, Fast form, Fermion, Fluor, Fordampning, Fordampningskøling, Fosfor, Frankrig, Fusionsenergi, Fysiker, Gallon, Gammastråling, Gas, Geokemi, Germanium, Global opvarmning, Goodyear Tire and Rubber Company, Gravitation, Græsk (sprog), Grundstof, Grundtilstand, Halveringstid, Heike Kamerlingh Onnes, Heliox, Helium, Holland, Ilt, Indien, Isotop, Jod, Jorden, Jordens atmosfære, Jules Janssen, Kølemiddel, Kelvin, Kemiker, Kernefusion, Kernereaktor, Kernevåben, Kikkert, Klassisk fysik, Kobber, Kogepunkt, Kompressibilitetsmodul, Kongressen (USA), Kosmologi (astronomi), Kromosfære, Krystal, Kuldioxid, Kvantemekanik, Kvælstof, Large Hadron Collider, Laser, Liter, Lithium, Luft, Luftskib, Lyd, Lys, LZ 129 Hindenburg, Magnet, Magnetisme, Magnetosfære, Manhattan Project, Massefylde, Månen, Mega-, Metal, Metan, Meter, Mineral, Minut, MR-scanning, Nanometer, NASA, Natrium, Nature, Neon, Neutron, Nitrogennarkose, NMR-spektroskopi, Nukleon, Nulpunktsenergi, Opløselighed, Optisk linse, Ozonlaget, P-P-kæde, Parts per million, Pascal (enhed), Periodiske system, Plasma, Polarlys, Polen, Polystyren (ekspanderet), Procent, Proton, Qatar, Radioaktivitet, Raket, Refraktion, Robert C. Richardson, Rumfang, Rumkapløbet, Rusland, Saturn V, Silicium, Smeltepunkt, Solen, Solformørkelse, Solvind, Spærreballon, Specifik varmeledningsevne, Spektroskopi, Stemmeleje, Stjerne, Stjernenukleosyntese, Stjernetåge, Stofmængdekoncentration, Stuetemperatur, Superleder, Svejsning, Sverige, Svovl, Svovlsyre, Syre, Tætteste kuglepakning, Temperatur, Termisk ekspansion, Texas, The Astrophysical Journal, Thorium, Titan (grundstof), Tripelpunkt, Tritium, Tryk (fysik), Tyskland, United States Navy, Universet, University of Alberta, Uppsala, Uran, USA, Vakuum, Van der Waals-kræfter, Vand, Varme, Varmekapacitet, Varmestrøm, Virginia, Viskositet, Washington D.C., William Ramsay, Wolfram, Zirconium, 1. april, 1. december, 1. januar, 1. verdenskrig, 18. august, 18. september, 1868, 1895, 19. september, 1903, 1907, 1908, 1921, 1925, 1938, 1945, 1949, 1950'erne, 1965, 1972, 1983, 1986, 1995, 1996, 2 (tal), 2. verdenskrig, 20. oktober, 2000, 2003, 2005, 2007, 26. marts, 4. april, 5. april, 5. januar.