Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Helligånden og Konkordieformlen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Helligånden og Konkordieformlen

Helligånden vs. Konkordieformlen

Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker. Konkordieformlen (latin Formula concordiae "opskrift på enighed") fra 1577 er den sidste lutherske bekendelse og blev til på foranledning af kurfyrst August af Sachsen (1553–1586, som var gift med Anna datter af Christian 3.). Skriftet afslutter de lutherske lærestridigheder efter Martin Luthers død i 1546 og indleder ortodoksiens periode: den lutherske ortodoksi, som for alvor skulle sætte sig igennem fra begyndelsen af 1600-tallet og varede, indtil et mere personligt og inderligt fromhedsideal blev dominerende med pietismen i slutningen af århundredet.

Ligheder mellem Helligånden og Konkordieformlen

Helligånden og Konkordieformlen har 5 ting til fælles (i Unionpedia): Dåb, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Gud Fader, Jesus, Treenigheden.

Dåb

Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.

Dåb og Helligånden · Dåb og Konkordieformlen · Se mere »

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse og Helligånden · Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse og Konkordieformlen · Se mere »

Gud Fader

Paolo Veronese: Den evige far. Maleri af den italienske renæssancemalermaler Paolo Veronese (1528-1588). Faderen, eller Gud Fader, er i de dominerende retninger indenfor kristen teologi en af de tre personer i treenigheden og for alle kristne et navn på Gud.

Gud Fader og Helligånden · Gud Fader og Konkordieformlen · Se mere »

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Helligånden og Jesus · Jesus og Konkordieformlen · Se mere »

Treenigheden

Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen. Treenigheden er det centrale dogme i næsten alle kristne trossamfund, da mange betragter det som nødvendigt at acceptere dette dogme (symbolsk og/eller konkret bogstaveligt eller på anden vis) for at tro på Jesus som Kristus.

Helligånden og Treenigheden · Konkordieformlen og Treenigheden · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Helligånden og Konkordieformlen

Helligånden har 34 relationer, mens Konkordieformlen har 79. Da de har til fælles 5, den Jaccard indekset er 4.42% = 5 / (34 + 79).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Helligånden og Konkordieformlen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: